355 Skelbro - Risebæk
Skelbro
Risebæk
Skelbro er "broen over Risebæk ved Skelhøj" - også kaldet Sjællebro.
Skelhøj er angivet som Sjelhoi på Original1-kortet, der blev til ved en opmåling i 1816 og lagt til grund for samlingen af gårdenes tit fjernt liggende lodder.
Netop på dette kort angiver højen et hjørne af nogle markskel!
Men, Risebækken har helt tilbage til isens afsmeltning været det vandløb, der har afvandet det vandområde, der som en stor flad tallerken har domineret landskabet sydvest for Duegårdene og som i sen middelalder har ligget hen som et stort blomstrende engareal.
Og navnet "Risen" kommer af den ældre betegnelse for den Kratskov, som har domineret landskabet øst for bækken og som fortsat på Hammers Kort fra 1746-50 ligger hen med skovsignatur og tre udbyggerhuse.
Det er i dette landskab driftige folk i flere hundrede år har forsøgt sig med at skaffe udkomme af undergrunden i form af alun og cement.
I cementbruddet ved Skelbro har man i over hundrede år brudt kalksten fra Nedre Ordovicium, næsten 500 millioner år gamle aflejringer.
Tidligere er kalken blevet omtalt som "Orthoceratit Kalk" efter indholdet af forstenede blæksprutter, orthoceratitter, men nu betegnes den "Komstad Kalk" efter en lignende og jævnaldrende kalksten i Skåne.
Kalken har været anvendt til cementfremstilling, bl.a. blev der på den anden side af Sdr. Landevej i forhold til stenbruddet bygget en cementfabrik i 1920. Den skulle have været meget moderne indrettet, men fabrikationen varede kun i tre uger!, idet ovnfundamentet sank sammen og rotérovnen knækkede!
Da det var for kostbart at reparere på skaderne, blev værket i stedet revet ned igen, hvilket endeligt skete under 2. verdenskrig.
Ligeledes har "orthoceratitkalksten" været brugt som bygningssten. Bl.a. er store dele af Aakirke samt midterpillen i Nylars Kirke bygget af cementsten foruden flere detaljer i Hammershus.
Kalken er aflejret i havet under en periode, hvor havdybden har varieret. Kalken varierer i kornstørrelse fra partikler i lerstørrelse til sand. Den fremstår i næsten horisontale lag af vekslende tykkelse med talrige niveauer med opløsningshorisonter, der fremstår med et specielt nubret relief.
Enkelte meget tynde skiferlag findes i lagfølgen, ofte i forbindelse med opløsningshorisonterne.
Kalken er stedvis meget rig på fossiler, især trilobitter.
På stenbruddets overflade har istidens gletschere i deres fremrykning over den hårde undergrund afsat tydelige skurestriber, der indikerer i hvilken retning isen har bevæget sig gennem landskabet.
Yderligere informationer om de spændende geologiske forhold i dette stenbrud kan man få i Lektor Jørgen Butzbachs bog: "Geologi på Bornholm", siderne 62-72.
Stenbruddet og Risebæk er fredet, og man kan læse om denne fredning ved at trykke her.
Risebæk
I Risebækken nord for Søndre Landevej kan man umiddelbart nord for cykelstien notere sig, hvorledes kalkstenen har lejret sig over den mørke skifer - her den såkaldte Dictyonema-skifer efter graptoliten Dictyonema flabelliforme.
Tryk her og se graptoliten på en skiferflade.
Okkerforurening af Risebæk
I forbindelse med vejudvidelse og etablering af cykelvej var man fra det offentlige behjælpelige med at få lagt rørunderføringen et stykke dybere, således, at lodsejerne opstrøms landevejen kunne få markarealerne drænet bedre.
Under denne uddybning har man gravet sig ned i nogle skiferlag, der endnu ikke i nyere tid havde været udsat for luftens ilt med det resultat, at hele åen blev fyldt med ræverød okker til stor skade for dyre- og planteliv.
Man havde givet luftens ilt fri adgang til skiferens pyrit (FeS2), der således kunne iltes til Svovlsyre (H2SO4), der igen kunne ilte jernet til okker eller rust!
Hedeselskabets repræsentant på Bornholm, filialbestyrer J. Krogh-Møller kunne i en artikel i Bornholms Tidende den 12. oktober 1984 oplyse, at projektet var et stort projekt, rent faktisk det næststørste hidtil på Bornholm. Tryk her og læs artiklen.
Risebæk-vandfaldet
På grund af fredningsbestemmelserne fra 1979 er det IKKE muligt at følge Risebæk hele vejen til havet.
Ved Risegård skal man ad den markerede sti uden om gårdens have søge mod havet, hvor man efter 150 meters vandring på stranden i retning mod Sose/Rønne finder bækkens udløb. Vandfaldet finder man ca. 50 meter opstrøms bækken.
På grund af en passus i fredningsdeklarationen er det IKKE lovligt for myndighederne at opsætte skilte, der viser hen til denne spændende lokalitet.
Vandfaldet i Risebæk er en manifestation på en forkastning i området. En forkastning, der forekom dengang Bornholm antog sin rhomboide form som en horst i tertiær.
Efterfølgende har bækken eroderet sig ned i de blødere lag på vejen ud mod nutidens hav.
Blå Anemone
Risebæk er i forårstiden et yndet udflugtsmål, idet man næppe andre steder på denne del af øen finder et så tæt dække af Blå Anemoner i marts og april som her ved vandfaldet. Tryk her og se en Blå Anemone.
I de milde vintre 2019-2020 og 2021-2022 var Blå Anemone ekstremt tidligt på færde. Allerede i starten af februar blomstrede de første.
Når man besøger "det røde vandfald" midt om vinteren undrer man sig tit over, hvilke planter, der bryder frem af den frosne jord som saftige rosetter. Flere af dem er draperet med store violette pletter.
Det er Tyndakset Gøgeurt, der også her forekommer i større mængder.
Energiø Bornholm
Landskabet på Sydbornholm er udset til i de kommende år at skulle rumme et større landanlæg til omformning af vindenergi fra havvindmøller til jævnstrøm.
Energinet skal således bygge en omformerstation, der skal opsamle strømmen fra havvindmøllerne, omforme den til jævnstrøm og sende den videre til Sjælland og Tyskland.
Læs mere om planlægningen af Energiø Bornholm i dette link: Energiø Bornholm (energinet.dk)
Webmasters bidrag til projektet: Kommentarer til miljøkonsekvensrapport
