352 Bøsthøj-Saxebro
Bøsthøj
Saxebro
Tab af levesteder for planter og dyr
Da gårdejerne i den sydlige del af Aaker skulle finde en placering for et andelsmejeri i denne del af sognet, valgte man arealerne ved Bøsthøjgård - 31. Selvejergård i Aaker sogn - markeret med et rødt X på vedhæftede matrikelkort fra midten af 1800-tallet.
Her var undergrunden på grund af fortidens mange forkastninger belejligt Arnagergrønsand, som andre steder på øen havde vist sig at kunne rumme store reservoirer af drikkevand - og det skulle i den grad bruges i forbindelse med mejeridriften.
Mejeriet blev bygget i 1887, og hurtigt herefter kom der også en smedie og en købmand til som nærmeste naboer. En mølle, Saxebro Mølle, med bageri var allerede opført i nærheden i 1870.
Mejeriet ophørte med driften i 1963 og i en del af bygningerne blev opført Motel Rosengården, det nuværende Danhostel Rosengården.
Tab af levesteder.
Da alt dette skete midt i 1960'erne havde området langs Søndre Landevej fra Læsåen i vest til Pedersker Kirkemølle i øst en pæn stor bestand af fuglen Bomlærke, som også benævnes Kornværling.
I "Bornholms Fugle, 1973" skrev vi bl.a.:
"Nu træffes den spredt over hele Sydbornholm fra Blemmelyng i vest til Poulsker i øst, dog ikke i større antal. Et forsøg på en fuldstændig optælling lod sig ikke gennemføre. Men efter et forsigtigt skøn anslås antallet af ynglepar til 30 stk."
Ændringen af landskabet først i 1970'erne i form af nedlæggelse af de mindre husmandsbrug, der var etableret på Bøsthøjgårds arealer, fjernelse af skel i form af grøfter og levende hegn samt etablering af en stor sammenhængende "landbrugsørken" har imidlertid været til ugunst for Bomlærken, og efter midten af 1970'erne har den ikke mere kunnet regnes som bornholmsk ynglefugl.
Men, så skete det.
Sommeren 2019 blev 2-3 individer set på Raghammer Skydeterræn, centralt i 1960'ernes udbredelsesområde!
Og fuglene optrådte på sådan en måde, at der kunne antages at være mindst et ynglepar efter et fravær på omkring 50 år!
Lokaliteten Bøsthøj er områdets højeste punkt, ca. 1300 meter nord for Bøsthøjgård, og har som sådan fungeret som en bavnehøj langt tilbage i middelalderen.
Bavnehøje har i middelalderen været en del af øens totalforsvar i forbindelse med en hurtig alarmering af landeværnet.
På øens højeste og topografisk mest markante steder har der været placeret en bavne, ialt 52, og flere af disse var som på Bøsthøj placeret på ældre bronzealderhøje. Læs mere om disse bavnehøje ved at trykke her.
Navnet Bøsthøj er kryptisk, idet det er højen ved "Bösten", der er et gammelt bornholmsk ord for en svinebov!
Hvad området har med sådan en bov at gøre, andet end at den i landskabet fremtoner som en sådan, har det ikke været muligt at få oplyst!
Området rummer et skatkammer med grave og bopladser fra yngre stenalder, bronzealder og jernalder.
Store Bøsthøj rummer stenkister fra yngre stenalder og ældre bronzealder.
På grund af de mange udgravninger i området, f.eks. omkring Rævekulebakke, er stedet udpeget til at være:
et forskningsmæssigt enestående område med muligheder for at belyse bondestenalderens ældste hustyper.
Stedets forskningsmæssige kvaliteter er senest beskrevet i Bornholms Museums seneste udgivelse: Solstensøen.
Det var først i 1500-tallet, at vogne blev almindelige som befordringsmiddel for personer, og i sin militærbeskrivelse over Bornholm gør Salchow i 1814 rede for vejenes status:
"De egentlige landeveje holdes årligen vedlige, men ere om for- og efteråret ofte yderst besværlige og neppe fremkommelige".
Sandsynligvis har der over de vanskeligst passerbare åer været opført træbroer, idet stenbroer først blev almindelige i 1800-tallet.
Saxebro er broen over Grødbyå og da den står noteret med navn i Landebogen fra 1569, har den i det mindste haft en funktion som sådan i middelalderen. Navnet "Saxe" skyldes et gammeldansk mandsnavn Saxi, der kan have boet her ved broen!
Broen over Læsåen synes at være nyere, og da den i 1990 skulle renoveres gjorde Bornholms amt den genistreg, at man byggede et nyt anlæg ovenpå den gamle bro!
Det er derfor i dag muligt at besigtige den gamle bro under den nye! Og der er anlagt en P-plads med oplysningstavle om stedet generelt og broen specielt.
Linjer i landskabet
Linjer i landskabet er et stisystem, som forbinder Aakirkeby, Aa Kirke, NaturBornholm og Klintebakken med landskabet syd for byen.
Her kan man gå på opdagelse i historien om naturens udvikling gennem millioner af år og om de mennesker, som fra den tidligste oldtid har levet her og påvirket landskabet.
Projektet blev åbnet den 16. maj 2019 med en fest på Aakirkeby Torv. Tryk her og læs mere.
Bøsthøj passerer man på stien frem til lokalitet nr. 21 på dette system af stier.
