354 Boderne - Grødbyå
Boderne
Grødby Å
Boderne er den bestemte flertalsform for en "Bod", der betegner en bygning, som er opført som midlertidig bolig og oplagsplads - i det her tilfælde bygninger, der har været benyttet under fiskeriet.
Og som sådan fungerede stedet så langt tilbage som 1603, da de første skriftlige efterretninger kom på bane med hensyn til beboelser på stedet.
Men, menneskelig tilknytning til stedet daterer sig klart længere tilbage i tiden.
Som angivet på vedhæftede kort fra 1930'erne står der stadigvæk en enkelt bautasten på kystklinten oven for havnen, men det er den sidste efter en kreds af sten, der stod her frem til slutningen af 1700-tallet, da nogle kraftige storme tog nogle meter af kystskrænten.
Hvad stenkredsen skulle symbolisere vides ikke, men kunne om muligt sidestilles med de ritualer, vore forfædre har foretaget ved Ales Stenar i Skåne. Tryk her og se nogle af disse sten.
Den bornholmske sydkyst er en udligningskyst, og uanset hvad vi mennesker finder på at etablere af faste anlæg ud fra den "bløde" sandstrand vil moder natur arbejde for at få det fjernet!
De geologiske forhold i Boderne er ellers ganske gunstige for faste anlæg, idet forskellige forkastninger i undergrunden har sørget for, at den relativt hårde Cyrtograptusskifer fra Silur her har en fremskudt position og siden seneste istid har dannet grundlagt for "pynten" og det i forlængelse heraf undersøiske "Boerne Riff".
Ligeledes har denne uro i undergrunden langt tilbage i geologisk tid ført til, at en større blok Balkesandsten, som vi kender den i Strøby Stenbrud ved NaturBornholm, er skudt op umiddelbart indenfor kystlinien, der ellers på denne side af Cyrtograptusskiferen domineres af aflejringer fra Jura.
Det er iøvrigt denne forkastningslinie, der manifesterer sig ved den sidste stejle bakke ned til Boderne oppe fra det flade landværts landskab - eller omvendt.
Den nederste del af Grødbyå, der ellers har sit udspring højt oppe i Pedersker Højlyng, løber i sit sidste forløb gennem denne hårde sandsten inden den løber ud over sandet midt i Boderne.
Foruden Balkesandsten og Cyrtograptusskifer har undergrunden i Boderne afsløret tilstedeværelsen af kaolin.
Den blev i 1755 fundet af Økonomiinspektøren ved Frederiks Stenbrud i Nexø, Niels Birch, i Grødbyåens leje, og målet var at sikre en varig produktion til fremstillingen af den ægte porcelæn, der netop var indledt på den nyoprettede Kgl. Porcelænsfabrik i København.
Kaolin findes på Store og Lille Loftsgårds arealer på begge sider af åen, og der blev gravet og eksporteret til København indtil man fandt kaolin ved Rønne i 1801.
Historien om Den kongelige Porcelainsfabriks interesser på Bornholm er levende beskrevet af Freddy Jensen i Jul på Bornholm 1999:35-39.
Skriftlige indberetninger om livet i fiskerlejet "Boerne" fortæller, at der i 1813 fandtes 4 huse med have, 2 huse med avl til en ko og 7 både.
I 1875 fandtes 5 åbne både, 6 erhvervsfiskere og 6 lystfiskere.
Tilløb til at bygge en havn på stedet tog man i 1852, men planerne måtte opgives på grund af manglende kapital for igen i 1866 for alvor at blive prøvet, og denne gang med et bedre resultat.
Denne historie er levende omtalt i Werner Hansens bog: "Inde i landet" på siderne 236 ff.
17. oktober-stormen 1967 satte en brat stopper for alle hidtidige frivillige initiativer med at sikre optimale landingsforhold for fiskerbåde.
Og man måtte starte på en frisk. Med en indsats fra store maskiner med masser af hestekræfter og masser af tilkørt ros og marksten er resultatet blevet det store havneanlæg, man for tiden, kan blive vidne til i Boderne.
Det sydbornholmske klitlandskab begynder bogstaveligt talt i Boderne, og frem til midt i 1800-tallet har man fra tid til anden været generet af voldsom sandflugt.
Klitterne blev plantet til med især Skovfyr, og der udviklede sig en ny og fremmedartet flora med arter, der ikke tidligere har eksisteret på Bornholm.
Loftsgårdsskoven, som arealet herefter har været kendt blandt kendere, har huset orkideerne Hjertebladet Fliglæbe og Knærod samt arterne Grønlig Vintergrøn og Nikkende Kobjælde, alle nye i den bornholmske flora og for de tre arters vedkommende kun fundet her.
På grund af solens kraftige opvarmning af kystskrænterne, har der også i Boderne på skrænten ved P-pladsen øst for Grødbyåen været kendt arter, man ikke umiddelbart findes andre steder på øen. Således Ager-Guldstjerne, Væselhale og Skrænt-Star. Tryk her og se Skrænt-Star.
Den bornholmske turisme havde nået et midlertidigt højdepunkt ved første verdenskrigs udbrud, men det var meget få fremmede, der søgte til Sydbornholms sandstrande.
I 1939 købte familien Schou et hus i Boderne og påbegyndte opførelsen af Hotel Boderne - starten på mere regelmæssig turisme i dette hjørne af Bornholm.
Imidlertid kom verdenskrigen på tværs, først med en større indkvartering fra et europæisk land og siden et andet således, at der først igen efter 1947 kom ordnede forhold hvad angår fremmede turister på det nyopførte hotel i Boderne.
Samtidig med havde man til hotellet knyttet et vandrerhjem, der var bygget i den tidligere redningsstation og som tiltrak unge mennesker på vandrertur.
Endelig begyndte man at opføre små træhuse i klitterne, tilhørende Store Loftsgårdsskov, altsammen noget der i nyere tid har udviklet sig til denne industri, turismen efterhånden har udviklet sig til.
Foruden hotellet huser Boderne i dag næsten 100 veludrustede og moderniserede sommerhuse.
Og blandt kendere er sandstranden en af øens bedste - til den slags formål med rent vand, stenfri og tilpas dyb
Shelters
Ved havnen i Boderne har Regionskommune opført to shelters til brug for vandrere, der følger kyststien og har behov for en nats overnatning netop her.
Tryk her og se, hvor man ellers kan overnatte i øens shelters.
Grødby Å
Grødby Å har sit udspring i Pludset ved Bygaden, tryk her og læs mere.
Endnu et tilløb kommer fra den sydvestlige del af Pedersker Plantage, umiddelbart sydvest for Storengen, Fårebakke Kær, der også er en af kildepladserne for Øleå. Tryk her og læs mere.
Efter at have bevæget sig i store mæandrer gennem det flade landskab øst for Aakirkeby løber åen ud i havet i Boderne, tryk her.
På sin vej øst om Aakirkeby skal åens vand gennem Myregårds Myr, der i vandrige perioder og under snesmeltning kan svulme op til en større fladvandet myr - som den har været før afvandingen. Tryk her og læs mere.
