113 Randkløve
Randkløve
Randkløveskår
Præsteklemmen, Fed Mands Plage
Karens hule
Baldershavn
Haralds Havn
Almerende
Krukkerende
På en tur ad redningsstien støder man midtvejs mellem Saltune og Ypnested på en af øens femstjernede seværdigheder
- "en gruelig Fjeldrevne",
som Peder Nikolai Skougaard kaldte den i sin Beskrivelse over Bornholm fra 1804.
Det fortælles endvidere, at Kong Frederik den 7. under et besøg i 1833, medens han endnu var kronprins, skulle bevise sin manddomskraft ved at springe over skåret. Og, han gjorde det!
Der gik 100 år, og med de første turister havde man i 1904 fået øjnene op for stedets værdi som turistattraktion og fik bestemt "at bevare klipperne ubeskadigede i enhver henseende". De blev fredet i 1904.
Tryk her og læs fredningsdeklarationen, der indeholder denne passus:
- som følge heraf forpligter jeg mig og alle efterfølgende ejere af Randkløvegaarden til at bevare de klipper og bevoksninger, der forefindes på det nævnte areal, urørte og ubeskadigede i enhver henseende, samt til at altid holdes fri adgang ved en over gaardens jorder til bemeldte klipper førende gangsti, der altid skal være i god og let farbar stand.
Klippeklatring, som det blev observeret i august 2024 er således ikke tilladeligt, idet det ikke levner de beskyttede bregner: Rundfinnet -, Sort - og Nordisk Radeløv samt Vandrefalk fred til at vokse og yngle.
I 1933 købte Læge Ejnar Sylvest en del af Randkløveskoven for at bygge sig et hus her ved Strandstien.
Tryk her og læs mere om betingelserne for dette køb.
I 1934 blev området pålagt en ny fredning, der forhindrede, at der blev bygget yderligere huse langs Redningsstien. Tryk her og læs mere.
I sommeren 1937 opholdt en større trup skuespillere sig på Hotel Randkløvegaard i forbindelse med filmsoptagelser, og i hotellets dagbog skrev Egill Rostrup et hyldestdigt om stedet. Tryk her og læs videre.
Og sådan ligger de i dag med den dybe kløft, hvis længderetning går på tværs af øens normalt NØ-SV-gående sprækkedale.
Klipperne er glatpolerede efter isens skurende aktivitet og øverst i skåret syner en pegmatitgang flot med rød feldspat og lys kvarts.
Klipperne er i dag den centrale del af en Natura2000-beskyttelse, tryk her og læs nærmere.
Præsteklemmen, Fed Mands Plage
Præsteklemmen kaldes i følge Bornholms Stednavnebog fra 1951 det sted sydøst for Skåret, hvor kyststien før i tiden gik mellem to store klippeblokke, der kun levnede en trang passage, så svære folk havde vanskeligt ved at komme igennem, hvorfor den også blev kaldt Fed Mands Plage. Nu er redningsstien lagt udenom stedet.
Karens hule
Til området er der knyttet et sagn om en kvinde, Karen, der mister livet sammen med sine to nyfødte tvillinger og bliver gemt væk i en hule af morderen, Karens mand og børnenes fader.
En af stedets huler har herefter båret navnet Karens hule. Tryk her og læs mere.
Randkløve betegner iøvrigt "landskabet ud mod den stejle klippekyst i randen" af sognet - Østermarie, idet "kløve" er en omskrivning af det oldnordiske "kleif", der betegner en stejl bakke, som med besværlig adkomst fører op på en bjerghøjde!
Og det uanset, at området i 1746 på Hammers kort var angivet "Rang-Kløve" og Rawert kaldte den i 1813 "Ravnkløve"!
Kystlandskabet er i øvrigt i en vekslende bredde dækket af skov - en flot bornholmsk naturskov med Spidsbladet Løn, Fuglekirsebær, Ask og Eg samt Hedelyng og Enebær yderst i klipperne med et frodigt bunddække af Blå, Gul og Hvide Anemoner.
Skovelmen er også her i skoven ramt af den ødækkende sygdom "elmesyge", og i de senere år er større arealer Skovelm fældet - selvom det er synligt vanskeligt at transportere træet væk fra det særdeles uvejsomme klippeterræn.
Følger man redningsstien/kyststien gennem skoven passerer man på et tidspunkt en havelåge landværts stien. Herfra fører en sti op til et særdeles anderledes og meget spændende hus, der selvfølgelig ikke bare uden videre kan besøges.
Det hedder "Taman Sari" og blev opført midt i 1930'erne på et tidspunkt, hvor det absolut ikke var normalt at opføre sommerhuse i bornholmske skovområder tæt på kysten.
Huset er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Kaare Klint og "Taman Sari" er indonesisk og betyder "De skønne udsigters sted". På den 25.580 m2 store naturgrund blev der, som omtalt i Bornholms Tidende den 12. maj 1961, tryk her, indrettet en have med et væld af planter, der ikke tidligere havde vokset i den bornholmske muld.
Læs mere om Foreningen Bornholms syn på sådanne udstykninger med sommerhuse på den bornholmske NØkyst ved at trykke her.
I nyere tid har en indført plante fra Sydeuropa taget voldsom fat og spredt sig i skoven. Det er Lundgylden, Smyrnium perfoliatum, der nærmest lyder sit navn ved både at være gylden og vokse her i den frodige skov. Gad vide, om den var en af de planter, der blev plantet i "Taman Saris" have?
I en artikel i Fjælstaunijn fra 1986 fortalte Bent Johnsen, at planten første gang blev observeret "for 4 år siden"ved Mågeskæret lige nord for Ypnasted, altså i 1982!
Videre skrev han: "Nu ser det ud til, at arten har etableret sig på Bornholm, idet man i de sidste år har kunnet se dem på en 2 km lang strækning fra syd for Ypnasted Havn langs redningsstien til området ovenfor Hvidhat. I sommer 1985 var den hoppet over stengærdet ind i min have ved Haralds Havn..."
Ud for en hvid og tidligere avlsbrugerejendom med store ateliervinduer fører en sti ned gennem en kløft til Almehullet og en miniature af Randkløveskåret: Krukkerenden.
Her kommer normalt ikke mange mennesker, idet landskabet er særdeles uvejsomt, men vel nået ned til kysten bemærker man flere små vandhuller højt oppe i klippeterrænet.
Det er de såkaldte "rock-pools", og her blev der gjort grundige studier af deres dyre- og planteliv i 1940'erne - studier, der resulterede i en doktordisputats af zoologen Palle Johnsen, hvis forældre havde overtaget det hvide avlsbrug i 1920 og indrettet det til atelier. Faderen var kunstmaleren Erik William Johnsen.
I øvrigt var Palles bror omtalte Bent Johnsen, der var kunstmaler og som byggede endnu et atelier syd for den hvide ejendom ved vejen mod Søgård.
I klipperne, hvor Palle Johnsen gjorde sine studier har det i nyere tid været muligt at se den farvestrålende Pragtvandnymfe afsøge sine "jagtmarker" langs den lille bæk, der løber ud i havet nord for Sylvests hus.
Et overraskende sted at se den, idet den ellers kun er kendt fra Ekkodalens vandløb. Tryk her og se stedet i klipperne.
Kystklipperne mellem Ypnested og Randkløve er i dag stort set ufremkommelige og rejser sig flere steder stejlt fra havet og op til kyststien. Det giver mulighed for, at man netop her fortsat kan finde nogle af de naturelementer, der gør, at Bornholm er et noget anderledes dansk landskab.
Således de her i landet sjældne bregner, Rundfinnet Radeløv, Sort Radeløv og Nordisk Radeløv, hvoraf de to sidstnævnte kun vokser i øens klippelandskab.
Naturvejleder Tino Hjorth Bjerregaard har med sin baggrund i formidlingen af Hammershusklippens flora, som også indeholder større bevoksninger af Sort Radeløv og Rundfinnet Radeløv, udvidet sine studier til at gælde en total registrering af radeløvernes nutidige udbredelse hele øen rundt med det mål af udarbejde en status for disse planters udbredelse på Bornholm.
Således inviterede Naturhistorisk Forening for Bornholm Tino til at lede en ekskursion til Almerenden i oktober 2018, og efter at være blevet præsenteret for adskillige planter af Sort Radeløv på kanten af Almerenden samt en større bevoksning af Rundfinnet Radeløv i en hulhed på kystskrænten gik deltagerne i ekskursionen fra stedet med stor glæde - at Bornholm fortsat kan fremvise naturelementer af stor international værdi!
For enden af Krukkerenden kommer vandet ud i en større vandsamling på kysten, der lokalt er benævnt "Baldershavn", men som næppe har været bragt i anvendelse som permanent anløbssted for både.
Umiddelbart øst for denne lokalitet ser man en opragende firkantet klippe, der næsten altid er hvidkalket af fugleekskrementer: Hvidhat, selvom der på nogle geodætiske kort skrives "Vildhat"!
Haralds Havn
Haralds Havn længere mod Ypnested, derimod, har været en særdeles benyttet havn eller anløbssted for lokalt fiskeri, og den tidligere ejer, Harald Hansen, havde indrettet sig således, at fiskebådene efter endt brug på havet blev hejst op på molen i sikkerhed for pålandsvinden!
Stedet kaldes i dag "Snug Harbour" - "den trygge havn" og kan henvise til nogle episoder under sidste verdenskrig, da der angiveligt skulle være foretaget transporter af folk fra Bornholm til Sverige samt landsat våben til illegal virksomhed mod besættelsesmagten.
Frede Kjøller skrev i "Jul på Bornholm 1945", altså i befrielsesåret, om Hans Hansens motorbåd:
".. Den blev i sin tid anvendt af besætningen på den amerikanske flyvende fæstning, der nødlandede ved Nexø, til at flygte til Sverige i. Det var uhyre vel arrangeret og gik også planmæssigt. Men Fisker Hansen måtte undvære sin båd...."
En anden beretning om dette sted finder man i "Bornholm, atlas over byer, bygninger og miljøer", side 113:
"Nord for Ypnasted Havn ligger en lille mole kaldet Haralds havn efter fiskeren Harald Hansen. Under den tyske besættelse blev der herfra udskibet mange flygtninge til Sverige, ligesom modstandsbevægelsen via havnen modtog betydelige våbensendinger. .."
Endelig har Harald Hansen selv i et fødselsdagsinterview i forbindelse med sin 80 års fødselsdag i 1974 udtalt sig til Dagbladet Bornholmerens referent Erik Holm fra Gudhjem om disse og andre hændelser fra et langt og virksomt liv på østkysten af Bornholm.
NRK var på Bornholm i 1973 og fik et interview med Harald Hansen, tryk her og nyd samværet med Harald Hansen.
Stien fra Haraldshavn til Randkløveskåret har iøvrigt tidligere været benævnt Cobra-stien, læs mere om dette ved at trykke her.
Det er ikke mere muligt at komme ned til Haralds Havn fra Kyststien, hvilket blandt andet har affødt et læserbrev i Bornholms Tidende. Tryk her og læs.
