Når bornholmerne skal ud og køre søndagstur har man hver sin favoritstrækning, men en af dem, der scorer flest points er strækningen fra Helligdommen til Tejn.
Her kører man forbi afviserskilte til lokaliteter som Vallevig, Brændevig, Lakseodde, Baggevig samtBådsted og Klømperne, tryk her og læs mere; Klemmeskær, Jydeskær, Bredeskær, Stokhulsvig, Kaas og Stammershalle. Alle steder med oplevelsesmuligheder, hvis man gjorde et ophold på turen, vi nøjes med et besøg ved Stammershalle.
Ordet Stammershalle kendtes allerede i 1700-tallet og henviser til et fladt klippeparti, der rager lidt op i landskabet som en halle og tilhørende en person ved navn Stammers.
Tein-kysten i 1700-tallet
Dengang eksisterede der en Kongens Mark langs kysten i forlængelse af Tein Byvang, og der var flere udbyggersteder i eller på kanten af denne udmark.
Hele vejen øen rundt havde man en redningsvej, eller nærmest et spor, og en kørevej langs kysten kom først meget senere, strandvejen således først i 1937.
Den afløste den tidligere hulvej, der på flere steder var lagt ovenpå Litorinahavets strandvolde og på det nærmeste snoede sig ind og ud mellem de fremstående klippefremspring øst for Tejn.
Brandpletgrav med bautasten, en omgivende stenring og stenrækker, der ligger i et strålemønster.
Lidt på afstand fra nutidens strandvej med cykelsti på begge sider ser man på det flade Stammershalle de karakteristiske tre bautasten, der signalerer, at der her i det åbne klippeterræn kan findes en del kulturhistoriske minder fra en fjern fortid. Og det er der også.
En informationstavle fortæller, at der netop her findes en del gravanlæg fra bronzealderen og jernalderen - og så er der fundet en del flinteredskaber, der tyder på en større aktivitet i et jægersamfund for måske mere end 9.000 år siden!
Stedet er fredet og læs nærmere om denne fredning ved et tryk her.
Hvid Stenurt
Men, tavlen fortæller IKKE, at øens største "klump" af rosenkvarts findes i en pegmatitgang vest for bautastenene og at "hallen" midt på sommeren er dækket af den noget usædvanlige plante, Hvid Stenurt.
Kåsen omkring 1915. Foto: V. Milthers
For at man tidligere skulle komme "ned til kysten" og beboelserne her skulle man gå ad spor fra gårdene oppe i land - Risegaard og Hollændergaardene i Olsker samt Hullegaard og Kølleregaard i Rø sogn.
Humledal
Ved etableringen af jernbanedrift fra Rønne til Nordbornholm i 1913, lagde man Humledal station oppe i land "lige ovenover" det nybyggede Stammershalle Kurhotel.
Geodætisk kort fra 1930'erne med jernbanen til Sandvig og station ved Humledal
Humledal Hus figurerer tidligst ved Folketællingen i 1801, men oprindelsen for stednavnet er ukendt.
Måske er det relateret til insektet Humlebi, måske plantenavnet Humle. Intet er fortalt om dette!
Sognegrænsen mellem Rø og Olsker går netop gennem lokaliteten Humledal Hus ved kilden til Blaakilde Bæk, og i nyere tid er et lille samfund opstået på dette sted med først et andelsmejeri fra 1888, en smedie, et savværk med tilhørende tømrer- og snedkerværksted samt en købmandshandel.
Kurhotel Stammershalle
I 1911 blev der ved kysten bygget et Kurhotel Stammershalle, da turisterne strømmede til øen fra især Tyskland, et hotel, der efter 1. juni 1938 også bar navnet Elverhøjskroen efter stednavnet Elverhøj i Kjølleregårdsskoven omkring 500 meter længere mod øst. Tryk her og læs mere.
Hotelejeren var tysker, Rolf Müller, og han fik i 1919 etableret en sejlads fra Sandvig langs kysten til Gudhjem og videre til Christiansø.
Også ved Kurhotel Stammershalle skulle skibet lægge til - ved en anløbsbro i klipperne.
I 2018 er denne anløbsbro blevet genskabt, men om kystfarten bliver genoptaget, er der ingen umiddelbare planer om.
Kurhotel Stammershalde i 1920erne - med anløbsbro. Postkort.Anløbsbro til kystsejlads retableret i 2018
Kaas
En kaas, kås er et almindeligt brugt navn langs den bornholmske klippekyst for en lokalitet, hvor der er et naturligt indhak i klippen, som kan bruges som et leje for mindre både.
Umiddelbart syd for Jons Kapel har et lille samfund med to gårde og nogle huse været knyttet til sådan et bådeleje, og umiddelbart syd herfor ligger fiskerlejet Teglkås, Tryk her og læs mere.
Sådanne bådelejer finder man også her på denne kyststrækning, både vest og øst for Stammershalle.
Det er det vestlige leje, der har haft størst betydning for den lokale befolkning, men i dag er det ikke mere i funktion - kun stednavnet Kaas hænger ved stedet, og fra kysten løber "Kaasevej" op til Humledal!
Kaas Havn mellem kystklipperne vest for Stammershalle
Gravpladsen på Stammershalle med tre bautastenHotel Stammershalle - den tidligere ElverhøjkroenBautastene højt på kystskræntenBegravelsesplads med en stenkrans og bautasten i midten1) Røse, 2-3) Stenkister, 4-6) Brandpletgrave, 7)Brandpletgrav med stenring og stenrækker i et strålemønster, 8-10) BautastenBrandpletgrav med et strålemønster af stenrækker og omgivende stenring. Figur 7 på ovenstående skitseHotel Stammershalle i et åbent kystlandskab kort efter starten omkring 1915. Billedet tilhører Bornholms MuseumHotel Stammershalle ude i Strandmarken omkring 1915 - længe før byggeriet af Strandvejen sidst i 1930'erneHotel Stammershalle i september 2023Observationspost placeret yderst på klipperne ved Stammershalle under 2. Verdenskrig. Fundamentet kan fortsat ses i klipperne. Billedet tilhører Bornholms MuseumUdsigt fra Stammershalle mod TejnStammershalle med udsigt mod GudhjemPegmatitgang med rosenkvartsRosenkvarts - nok øens største?!Rock-pool neden for StammershalleFartplan for "Thor" med anløb ved Stammershalle i 1919HumledalsH - Humledalshus på Mansas kort fra 1864Humledal station 1913 - 1928, da der blev bygget en egentlig stationsbygning med personale til betjening af beboere i Humledal og omegn. Billedet tilhører Bornholms MuseumHumledal station fra 1928. Foto hentet i "DBJ Historien om jernbanerne på Bornholm. Bornholms Museum 2007Humledal stations bygninger i maj 2023Kaas strandengeKaasebakken omkring 1910. Billedet tilhører Bornholms MuseumKaas strand med en "grim" forkastning med cykelstiKaas øst for Stammershalle
