Vis menu Søg

353 Vester Boderne

Vester Boderne

Blykullekultur

Læsåens udløb

Vester Boderne var den del af fiskersamfundet Boderne, der holdt til på den tidligere udstrakte flodslette umiddelbart før den nuværende Læsås udløb i havet.
 
Her har der fra senglacial tid været nogle enligt stående morænebakker, som den daværende flod har arbejdet sig tæt på og formet til middelalderens "Blykulde" - i nyere tid benævnt "Blykulle".
 
Floden har i sit sidste forløb før udløbet fulgt forkastningszonen mellem de blødere triaslag med røde og grønne leraflejringer og den hårdere Cyrtograptusskifer.
 
Efter lokaliteten har odden ud for Vester Boderne fået betegnelsen "Blykulde Odde", forklaret ved, at de større vandreblokke ude i søen umiddelbart vest for odden tit udstråler en blygrå farve!
 
Da landgang af fjendtligt sindede naboer fra landene syd for Bornholm syntes at være en trussel, blev der i middelalderen bygget et mindre forsvarsanlæg i form af en skanse med vagthytte her i Vester Boderne, lige som der blev det i Boderne ved Grødbyåens udløb og på Raghammer Odde.
 
Men, endnu længe før, har der været mennesker på Blykulle!
 
Blykullebakkens øvre postglaciale aflejringer skrider ud i havet ovenpå de plastiske aflejringer fra Trias

Blykullekultur

Nyere arkæologiske undersøgelser har vist, at de første mennesker på Bornholm nok har opholdt sig her på Blykulde for 11.000 - 12.000 år siden.
 
Stedet har i nyere tid fået ændret navnet til Blykulle.
 
Der er fremstillet en udsendelse til TV om den sensationelle opdagelse, tryk her og kig med.
 
Senere oplysninger er bragt i den lokale TV2 den 6. december 2021. Tryk her og hør om det enestående i fundet.
 
Og det sidste om de sensationelle fund af spor efter jægerne fra Blykullekulturen er fra november 2022. Tryk her og hør mere.
April 2021 - der graves efter vidnesbyrd om de første bornholmeres tilstedeværelse på Blykullebakken
Flere steder i kystskrænterne mellem Munkerup og Vester Boderne skylles i ekstreme højvandssituationer grå og røde lerlag frit.
 
Dette ler er i flere omgange blevet udnyttet til eksport, og i tiåret 1846-1855 blev der brændt mursten på et lille teglværk på Stangegårds jorder.
Et kvartskrystal, en bornholmsk diamant badet i kalkspatkrystaller i en kalkbolle fra Cyrtograptuskiferen
I 1988 etablerede den daværende Aakirkeby Kommune en spildevandsledning ud i havet tæt op ad Læsås udløb.
 
Da opgravningen til ledningen bl.a. skete igennem Cyrtograptusskifer blev der frilagt et ikke ringe antal kalkstensboller.
 
Da det er i hulrum i disse boller, de såkaldte krystalbrønde, de bornholmske diamanter i form af store kvartskrystaller forekommer, gik der ikke lang tid, før omegnens unge mennesker flokkedes på det opgravede materiale for på rigtig guldgravermanér at forsøge lykken. Læs mere om den bornholmske diamant ved at trykke her.
 
Kalkboller er i dag en sjældenhed, og der er fra myndighedernes side taget skridt til at sikre de sidste rester. Således er der i fredningen af Læsåens nedre løb sket en sikring af kalkbollerne i Cyrtograptusprofilet mellem Læsåen og Boderne.
 
Ifølge deklarationen, tryk her, må man således ikke beskadige profilet og fjerne kalkbollerne herfra. Ligeledes sikrer fredningen af kysten ud for Læsåens udløb samt Øleåens udløb de kalkboller, der forekommer på dette lave vand.
 
Læs mere om dette under Tur 186, Østre Sømark ved at trykke her.
 
Endnu medens stedets beboere havde et kombineret landbrug og fiskeri til opretholdelse af livet, var Blykullebakkerne græsset af og vegetation særpræget med både fugtigbundsarter i kystbrinken og tørbundsarter på bakkerne. I dag er det hele nærmest groet til i såkaldt "grøn pest" - Slåen og Rynket Rose!
 
Følger man stranden finder man dog fortsat nogle usædvanlige plantearter som Loppeurt, Filtet Hestehov, Farvevajd, Blågrå Siv, Østersø-Hjælme og Strandkvik.
 
På det tørre overdrev kan man fortsat notere sig Tornet Tidsel, Blodstillende Bibernelle og et hav af rød duftende Smalbladet Timian.
 
Læsåens ydre løb sander til i tørre somre, og der dannes en relativt dyb lagune mellem stranden og kyststibroen. I denne strandsø blev der i sommeren 2020 konstateret Pilblad.
 
Det er en vandplante, der indtil dette fund kun er noteret ét andet sted fra på øen, nemlig Borresø i Almindingen. Pudsigt er det, at det rent faktisk er i kildeområdet til Læså! Tryk her og læs mere.
 
Den særdeles sjældne Skrænt-Star synes fortsat at klare sig mod både den voldsomt voksende Slåen, Havtorn og Bukketorn samt den invasive Rynket Rose.
 
Lidt skjult under buskadset skulle man fortsat i Blykullebakken kunne se resterne af en hule. Den skulle efter sigende have tilhørt en tidligere beboer, en noget aparte kvinde, kaldet "Strævan".
 
I Werner Hansens bog: Inde i landet på siderne 239-242 er hendes noget anderledes liv nøje beskrevet
Skrænt-Star, en af Bornholms sjældneste planter for foden af Blykulle-bakken
Blykulle - Blykulde Odde 1746
Blykulde Odde dannes af underliggende geologiske lag fra Trias. Keuper-ler nederst i Blykullebakken. Da leret er "plastisk" sker der en aktiv nedskridning af de overliggende lag med spor af tidlig menneskelig beboelse
Bakken skrider....
Bode-hoy i 1756 - Blykullebakken i 2024
"Blykulde" Odde i Vester Boderne. Bakken skrider ud mod havet over sandstranden
Der graves efter "flint" i Blykullebakkens øvre postglaciale lag ovenfor udskridningen
Blykulle-bakken er opbygget af sedimenter med forskellige aflejringsforhold - i den senere del af Istiden
Flint fritlægges i et grusprofil
Digesvale-reder i Blykullebakke-skrænten februar 2022
Blykulle fra Vest. Aktiv erosion efter vinterens sydvestlige storme
Havtorn i Vester Boderne - på skrænterne vest for Blykulle
Renoveret fiskerhus
Pilblad i Læsås strandlagune 100 meter fra udløbet over stranden
Udgravning i det røde triasler
Cyrtograptusskifer med kalkstensboller og bornholmske diamanter
Smykker med bornholmske diamanter
Udstilling om bornholmske diamanter på NaturBornholm
Blykullebakken er i aktivitet og skrider fortsat ovenpå det plastiske keuper-ler