Vis menu Søg

246 Vallensgårdsskov

Vallensgårdsskov

Loklippen

Fra P-pladsen ved Ekkodalshuset kan man følge et skovspor mod vest langs Ekkodalen, og det fører igennem den private Vallensgårdsskov.
 
Bemærk, at adgangsforholdene til privatejede skove er lidt anderledes end til statens ejendom. Tryk her og læs nærmere.
Man må først begive sig ind i skoven ved solopgang, om sommeren dog tidligst klokken 7, og man skal igen forlade skoven ved solnedgang. Og så skal man forblive på de anlagte veje og stier!
 
Den første top, man passerer er Gruskule Bakke, hvor man bemærker en flad vandreblok.
 
Vallensgårdsskoven set fra Ekkodalsklipperne
 
Den kaldes Frokoststenen, og den har flere "ristninger" på sig, bl.a. Chr. IX's monogram og årstallet 1901. Ligeledes har den et kors på den ene side samt nogle bogstaver C eller G på fladen.
 
Årsagen til disse ristninger er noget uklar, men skyldes nok et besøg af Kongen på dette sted.
 

Fra stenen kan man følge stien ned i dalen. Her ser man en talerstol, hvorfra der er sagt mange kloge ord. Bl.a. var det her, Trandberg talte til en tusindtallig skare mennesker ved et stort møde 23. juni 1863.

 
Efter fem minutters videre vandring passerer man Jægerhuset, der benyttes af ejeren til Vallensgård i forbindelse med afvikling af jagt.
 
Det er et typisk bornholmsk bindingsværkshus, som tidligere har været benyttet som fodermesterhus til øens tidligere største gård.
 
Det siges, at nogle af murstenene er munkesten, der er hentet fra Hammershus ruiner - men, det må have været for længe siden!
 
Umiddelbart vest for Jægerhuset passerer man et vådområde, og det er resterne efter middelalderens Læså.
 
Her løb øens mest vandrige å ud af Ekkodalen for at slutte sig til afvandingsgrøfter fra moseområdet Vallensgårds Mose og Kjærgårds Mose længere mod syd.
 
I 1960'erne foretog man en afvanding af dette moseområde, tryk her og læs mere, og Læsåen blev i stedet ført videre ind i moseområdet.
 
Stien gennem Vallensgårdsskoven krydser herefter det nye forløb af Læsåen, og kort efter denne bro bemærker man en lodret stående klippeside, Loklippen, og ovenpå denne overraskes man af det store flade Logulvet.
 
Her vokser ranke egetræer, og i bunden finder man øens største bestand af Liljekonval.
 
I nyere tid efter etableringen af cykelvejen på Krakvej og et udsigtspunkt med bord og bænke samt en fantastisk udsigt over Vallensgårdsskov og Vallensgårdsmose er navnet "Loklippe" på nyere kort fejlagtigt blevet tillagt dette udsigtspunkt.
 
Tryk her og se udsigtsstedet, som retteligen burde hedde Kong Frederik den niendes udsigt.
 
For enden sf stien når man frem til en gammel fægade, et spor, der er omgivet med stengærder på begge sider. Det nyere gærde mod nord og det hensunkne faldefærdige gærde mod syd.
 
Her drev de nærmestboende bønder i Aaker sogn inden Hans Rømers ansættelse som Skovrider i Almindingen deres kreaturer op i Lyngen.
Da Rømer kom til år 1800 startede han straks på at gærde Almindingen, herunder denne del af Krakbakken, inde, og retten til fri afgræsning blev taget fra bornholmerne. Siden har gaden ligget hen som ruin.
Trappe fra bunden af Ekkodalsklipperne ved Jægergrotten til toppen af klipperne
Frokoststenen efter fældningen af rødgraner
Frokoststenens overflade
Læsåens forløb ud af Ekkodalen i 1880erne
Læsåens tidligere forløb set oppe fra Ekkodalsklipperne
Loklippen "inde i Ekkodalen" på kanten af Vallensgårdsmosen
Loklippen ved Vallensgårdsmosen
Logulvet ovenfor Loklippen - et helt fladt "gulv"
Ny trappe bygges op fra bunden af klippen til toppen
Trappen er udført i bornholmsk eg