Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 1. Rønnes undergrund :: 13. Nygårdsgraven
1. Rønnes undergrund
Kort
1. Rønne Havn
2. Galgeløkken
3. Lersøvej
4. Onsbæk
5. Stampen
6. Lufthavnen
7. Skrædderbakken
8. Paradiset
9. Blemmelyng
10. Stubbeløkken
11. Klippeløkken
12. Vandtårnet
13. Nygårdsgraven
14. Nebbe Odde
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Kaolinforvitring i roennegranit
 
Diabas og forvitret kaolin
 
Kaolin paa primaert leje
 
Kaolin paa primaert leje
 
Kaolingrav under opfyldning af vand
 
MajXKoedfarvet orkide i Nygaardsgraven
 
Kaolinsoe
 
Kaolinsoen
 
Groenne Ring ved Tornevaerksvej
 
Forkastningslinjen på Klintebakken
 
Forkastning med kaolin af forvitret granit

Nygårdsgraven - Kaolin - Porcelæn

Den grønne Ring
UTM 0482629 / 6106687
 
I en 3 km lang og godt 200 meter bred bræmme øst for Rønne er granitten omdannet til kaolin. Ren kaolin er et hvidt, blødt mineral med den kemiske betegnelse aluminiumsilikat, Al2O3, 2 SiO2, 2H2O.
Det kaldes kaolinit og porcelænsjord.

Rt stykke raakaolin

Det er dannet i en proces, hvor der i et lunt fugtigt miljø samt under indflydelse af let surt vand er sket en kemisk forvitring af den mørke rønnegranits feldspatkrystaller og mørke mineraler, medens andre af granittens hovedbestanddele, især kvarts, stadigvæk forekommer som uforvitrede bestanddele i råkaolinen.

I en særdeles interessant artikel i Jul på Bornholm 1999 har Freddy Jensen skrevet om Den kongelige Porcelainsfabriks brug af bornholmsk kaolin.
 
Det hvide tynde porcelæn, der langt tilbage i tiden blev brugt som kostbare gaver i de bedre kredse, kendte man fra Kina, på engelsk hedder det netop "china".
 
På opfordring af Kurfyrsten havde man i 1709 i Tyskland, i Meissen nær Dresden, lært sig processen at fremstille porcelæn her i Europa.
 
Den danske konge, der også ønskede en produktion af "flotte" gaveartikler, understøttede udenlandske personers forsøg på at fremstille porcelæn i Danmark med danske råvarer, og folk blev bl.a. sendt til Bornholm for at lede efter kaolin.
 
I 1755 blev der således fundet kaolin i brinkerne langs Grødbyå på St. Loftsgårds grund.
 
Porcelainsfabrikken i København blev oprettet i 1775, og samme år fandt man også porcelænsjord ved Snorrebakken øst for Rønne.
 
For at sikre sine råvarer købte fabrikken i 1801 Snorregården, 7. vornedegård i Knudsker sogn, der herefter blev omdøbt til Porcelænsgård.
 
Den kongelige porcelainsfabrik ejede gården frem til 1881, da man hørte op med at bruge bornholmsk kaolin i porcelænsproduktionen.
 
Kaolin er således tidligere anvendt i porcelænsfabrikker, men også lokalt til ildfaste sten, hvidt stentøj og hvid cement - og alle os midaldrende mennesker husker stadigvæk, hvordan vi som børn skulle have vore lærredssko hvidtet, inden vore forældre kunne tage os med til familiefester m.m.
 
Produktionen af kaolin på Bornholm er indstillet, det skete omkring 1990, og den natur, der udviklede sig i "aktive" kaolingrave er igen forsvundet.
 
Bl.a. var de nordligere, højereliggende og tørre dele af Nygårdsgraven omdannet til en national vigtig botanisk lokalitet med små "claypools" med et dyre- og planteliv, der ikke kendtes fra det øvrige land.

Nygaardsgraven kort efter ophør af gravning

Således etablerede der sig en fantastisk flot bestand af en form af Kødfarvet X Maj-Gøgeurt, der forekom som store bleggrønne individer med store blegrøde blomsterstande.
 
Kaolingraven ved Nygård er i dag fyldt op med vand, de botaniske lokaliteter er forsvundet, men til gengæld har der udviklet sig en ganske god lokalitet for vandfugle, bl.a. større flokke af Troldænder i træktiderne forår og efterår, inden isen binder vandet om vinteren.

Den industrielle brug af kaolinen er ophørt, slemmebassinerne er overtaget af BOFA til deponi af affald, og der er anlagt et net af stier i den østlige udkant af Rønne, den grønne ring, der forbinder alle tidligere udnyttede kaolingrave fra Almegård i NV til Kanegård i SV.
 
Kaolin på Klintebakken ved NaturBornholm.
Forvitringen af granitten er foregået i et varmt fugtigt klima, og kaolindannelsen er sandsynligvis sket i Jura og Nedre Kridt.
 
Det er i dette tidsrum, store spændinger i den Fennoskandiske Randzone har udløst de forkastninger, som Snorrebakken er en flot manifestation på, og som bl.a. også kan ses på Klintebakken ved NaturBornholm.
 
Her forekommer således et tyndt, 2-3 cm. tykt, lag af kaolin i kontaktzonen mellem aakirkebygranitten og den overliggende nexøsandsten.
 

Siderne er bygget i en WEB123