Vis menu Søg

2 Galgeløkken - Galløkken

Galgeløkken - Galløkken

- Losseplads - Høfder - Havneudvidelse

Her stod byens galge, og her blev heksene brændt i middelalderen!

 

Læs mere om disse heksebrændinger ved at trykke her.

 
Efter afståelsen af Skånelandene i 1679 besluttede Kong Christian V at anlægge en stor havn ved Rønne.
 
Fæstningsarbejderne påbegyndtes i 1687, og byen blev omspændt med volde og grave.
Kastellet på Galgeløkken midt i 1700-tallet

I fæstningens sydvestlige hjørne opførtes en lukket bastion med et svært kanontårn i midten. Tårnet - nutidens Kastellet - havde på øverste etage 10 store kanoner, og med dem kunne man forsvare indsejlingen til havnen.

Galgeløkken/"Galge Lÿkken" 1817 på Matrikel 1-kortet

 

Galgeløkken er en del af den tidligere Søndre Udmark, et græs- og lyngklædt flyvesands- og hedesletteområde, der langs kysten strakte sig fra Sose til Rønne. 

Tidligere Skovfoged Viggo Hansen har i sin bog "År og dag i skoven, Grønne og gulnede blade fra Rønne Udmarks Skov" fra 1966 skrevet om plantningen af Østrigsk Fyr på Galgeløkken - langs den østre side og mod nord ud for Kastellet. 

Denne plantning blev påbegyndt i 1874, hvorfor de ældste af de tilbageværende Østrigske Fyr i dag 2019 må antages at være 143 år gamle!

Galgeløkkens 80 tønder land kom ikke til at høre med til det egentlige skovområde. Det var- og er - jo sådan, at selv om Galgeløkken er en del af "Byens Frihed", har militæret fra gammel tid haft brugsret til området.

Bornholms milits anvendte Galgeløkken til manøvrer og mønstringer med års mellemrum. I "nyere" tid blev arealet også benyttet til fodboldbaner og 1912- midt i 1930'erne som flyveplads!

Under 2. verdenskrig fra 1940 til 1946 havde besættelsesmagterne bygget en større lejr på Galgeløkken -  tryk her og se mere.

Flere af de bygninger, der blev efterladt er senere ombygget til Rønne Vandrerhjem.

Galgeløkkens Rønne Vandrerhjem

I maj 1970 blev Galgeløkken erklæret for et "frit land", da skydebanen var nedlagt og flyttet til Raghammer og arealet åbnet for almenvellet. Tryk her og læs mere. 

På Rønne Byarkivs hjemmeside er samlet en del særdeles interessante billeder fra tidligere tider på Galgeløkken. Tryk her og læs mere.

Kastelsbatteriet

Øens største batteri, Kastelsbatteriet, blev anlagt, da man konstaterede, at kastelstårnet fra 1689 ikke kunne bære de tunge kanoner, der var nødvendige for at sikre havnen.

Tryk her og se batteriets placering på Grodschillings kort fra 1737. Kortet tilhører Kongelige Bibliotek.

Historien er fortalt i Jens Chr. Skaarups bog fra 2016 om "De Bornholmske Kystskanser".

De seneste 100 år er Rønne Havn udbygget, og i dag har batteriet mistet sin evne til at forsvare havneindløbet!

Batteriets placering og omgivelser år 1900 kan nydes ved at trykke her, og her for at se situationen i dag. Billedet fra år 1900 er fotograferet af G. Stöckel og tilhører Bornholms Museum

Kastelsbatteriet også kaldet Reedtz Batteri, eller i daglig tale Kanondalen

Fredningsdeklaration

Ved udbygningen af Rønne midt i 1960'erne var "trykket" på dette store kystnære areal blevet så stort, at Rønne Byråd ved en deklaration i 1967 pålagde sig selv nogle bindinger hvad angår eventuelle ændringer af de fysiske forhold i området. Tryk her og læs mere.  

Idet deklarationen har været en såkaldt "status quo-fredning" uden nogen bestemmelser vedrørende pleje af vegetationen på Galgeløkken, er størsteparten af det tidligere lysåbne lyngareal i dag dækket af krat og skov - især Vintereg.

Og det var just ikke det, man ønskede i sin tid med at bevare Galgeløkken, som den var i midten af 1960'erne!

Losseplads

Sidst i 1960'erne besluttede Rønne Byråd sig for, at dagrenovationen skulle deponeres i et åbent anlæg for foden af Galgeløkken.

Man dæmmede ind, og smed lortet i "havet"!

Generne ved dette anlæg blev større og større for de nærmestboende hvad angik lugt, og midt på sommeren 1969 blev strandene syd og nord for Rønne Havn erklæret for direkte sundhedsfarlige! Tryk her og læs mere.

Sommeren 1969, deponi af dagrenovation ud for Galgeløkken. Bornholms Tidende 7. maj 1969

Dette skadede i høj grad byens turisme, og problematikken blev taget op i de landsdækkende medier, til hvilke Amtmanden udtalte en beklagelse af forholdene!

Sand i Fredensborgbugten sommeren 1968. Nytårshilsen fra Hotel Fredensborg 1968

Høfder

Høfderne ud for Galgeløkken blev etableret i 1978 efter at Fredningsplanudvalget den 21. april 1977 havde godkendt planerne for en kystsikring af Galgeløkken.

Al snak om dette byggeri var startet i vinteren 1975-76, da nogle vinterstorme havde eroderet sig ind på kystklinterne syd for Rønne og fritlagt stedets internationalt vigtige geologiske profiler. Tryk her og læs mere - i en notits i Bornholms Tidende den 21. februar 1976.

Ministeriet for offentlige arbejder gav tilladelse til høfdebyggeriet, men betingede sig, at hvis høfderne havde skadelige virkninger på omgivelserne, skulle de fjernes igen.

Og skadelige virkninger havde de som her i Fredensborgbugten februar 1990 - 12 år efter høfdebyggeriet, hvor ikke et sandskorn var tilbage ud for Strandhotel Fredensborg!

Fredensborgbugten i februar 1990 - ikke et sandskorn er tilbage!

Men, myndighederne har endnu ikke rettet sig efter påbudet om at fjerne høfderne, som var et vilkår i tilladelsen til byggeriet!

En international vigtig geologisk lokalitet

En stejl kystklint med et 400 meter langt og 10 meter højt profil fra Nedre Jura danner afgrænsningen ud mod havet.
 
På grund af høfdebyggeri og nu tildækket losseplads er dette internationalt kendte profil noget sløret. Men højvande og sydvestlige vinde "renser op" en gang imellem!
 
Aflejringerne er vekslende tynde sand- og lerlag, der er dannet i lavvandede områder, hvor der har været en vekslen mellem perioder med strøm og perioder med rolige forhold i et tidevandspræget delta.
 
En interessant og særdeles spændende gennemgang af stedets geologiske kvaliteter er bragt af Geologen Finn Surlyk i: Naturen i Danmark, Geologien, siderne 147-151.
Geologen Jørgen Butzbach argumenterer for, at høfderne bør fjernes, fordi kystprofilet er så vigtig for at forstå aflejringsforholdene i området for 200 millioner år siden

Floraen er om sommeren særpræget med tørbundsarter som f.eks. den fredede Opret Kobjælde, Ager-Guldstjerne og Tornblad.  

Kobjælden blev allerede i 1924 beskyttet mod plukning og opgravning ved en fredning. Tryk her og læs mere.

I efterårsmånederne foregår et ikke ringe fugletræk hen over området med duer, alliker og finker som de dominerende.
 
Tryk her og se hvilke fugle, det drejer sig om.
 

Opret Kobjælde er stedets klenodium og har været under beskyttelse siden marts 1924. Hvis man kommer til at plukke en buket med sig hjem, kan det koste op til 1000 kr. i bøde! Thi:

Efter indstilling af Naturfredningsraadet bestemmer Justitsministeriet herved i Henhold til § 20 i Lov Nr. 245 af 8. maj 1917 om Naturfredning, at det herefter forbydes alle og enhver, hvem særlig Tilladelse af Justitsministeriet ikke er givet, paa et omraade paa Bornholm, der udgøres af en ret Vest for Skyttehuset paa Galløkken ved Rønne værende mod Havet grænsende Dalsænkning, der er afmærket ved hvidmalede, 50 cm over Jorden ragende Pæle, at afplukke, opgrave eller paa anden maade borttage Planten Opret Kobjælde ( pulsatilla vulgaris ).

Overtrædelse af nærværende Bekendtgørelses Bestemmelser straffes i Overensstemmelse med § 26 i Lov om Naturfredning med Bøder fra 10-1000 Kr.

Opret Kobjælde i maj
Galgeløkken fra oven maj 2012. Foto: Eigil Holm
Kastelsbatteriet, Galgebakken og Castellet samt Kastelsmøllen på Matrikel 1-kortet, målt1817
Kastel og Østrigsk Fyr fra 1874
Østrigsk Fyr på kastelsvolden
Østkrafts skorsten rager op over de østrigske fyrrers toppe
Naturpleje på kastelsvolde
En flyver landet på Galgeløkken i 1919. Billedet tilhører Bornholms Museum
Ager-Guldstjerne på Galgeløkken, eneste kendte vokseplads på Bornholm i dag
Galgeløkken 1956 med skydebane. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek
Deklarationskort fra 1967
Tornblad - et af øens få voksepladser for denne sjældne ærteplante er Galgeløkken
Galgeløkken og deponiet i tilgroning 1990
Galgeløkken 1968 med påbegyndt inddæmning til losseplads. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek
Høfderne ud for Galgeløkken blev etableret i 1978 efter at Fredningsplanudvalget den 21. april 1977 havde godkendt planerne for kystsikringen af Galgeløkken
Høfdebyggeriet har standset kysterosionen ud for Galgeløkken
Galgeløkke-kyst 1991
Erosion af kystskrænten ved højvande
Ved erosion fritlægges kystprofilet til yderligere studier
Tidevandsaflejringer, skiftevis sand og ler i "varv"
Tidligere losseplads for foden af kystskrænten i færd med at gro til som skov, "naturskov"!
Udbygning af Rønne Havn i 2018 ud for lossepladsen fra 1970erne
Udbygningen tager fart
Udbygningen 1. november 2018
Opret Kobjælde
Tæppe med kobjælder og frøstande - "presset" af den om sig gribende opvækst af eg, kirsebær, slåen og rose samt den allesteds nærværende gyvel
Kobjælder med frøstande