Vis menu Søg

69 Døndalen - Dynddalen

Døndalen - Dynddalen

Forstbotaniske oplevelser

Kystlandskabet ud for Døndalen i maj 2021 - i kirsebærtræernes blomstringstid

Det "dønner" i Dynddalen, siger man, og dalen lyder sit navn Døndalen i det tidlige forår under snesmeltningen, når smeltevandet kaster sig ud over dalsiden i mange mindre fald med en øresønderrivende brusen som resultat.

Målt fra top til bund falder vandet godt 16 meter, men ikke i et frit fald, som man oplever Gedebæk-faldet i Ekkodalen og Kildebæk-styrtet på Helligdomsklipperne. 

Derfor må det noteres for at være Danmarks tredjehøjeste vandfald. 

 
Tryk her og besøg øens øvrige tretten pittoreske vandfald.
Forårsflom gennem vandfaldet
Oprindeligt har dalen heddet Dynddalen! Både på Hammers kort  fra 1746-50, og det første matrikelkort over området fra 1814 navngiver stedet som Dynddalen.
 
Og navnet er naturligt, da der i dalen er en større mængde issøler, der netop har den evne at "holde på vandet" og gøre overfladen "dyndet" og glat i og efter fugtige perioder.
 
Dynddalens/Døndalens skovbund er således leret, ja nærmest fedtet i våde perioder, og det skyldes, at den i sin tid var en del af de issøer, der prægede landskabet på Østbornholm under isens afsmeltning.
 
Tryk her og læs mere om disse søer.
 
Forleddet Døn er kommet lidt sent ind i navnet og skulle netop henvise til det bulder og drøn, vandet afstedkommer, når det drøner ned gennem "Det store Vandstyrt" i Dynddalsbekken, som angivet på det første matrikelkort fra 1814.
 
Men Dynddalen/Døndalen har andre kvaliteter end dette vandfald, og man kan besøge dalen på alle tider af året, selvom foråret inden løvspring nok er den smukkeste tid hvad angår blomsterfloret.
 
Dynddale/Døndaleskoven var et større sammenhængende skovområde, "Strandskoven", som frem til 1835 tilhørte Kongen, men som i 1835 blev solgt til de fire gårdejere, der havde deres jord som nabo til skoven.
 
På Hammers Kort fra 1746-50 er skovgærdet således fint markeret ind mod land. Tryk her og se nærmere.
Matrikelkort fra 1860. Opmålt 1818 - med vej forbi Raagelund til kysten og de fire skanser
 
Vegetationen er rig, og både Blå, Hvid og Gul Anemone indleder blomstringssæsonen allerede i marts. Herefter følger arter som Skælrod og Ramsløg i store fladedækkende mængder, og højt på det opretstående klippeparti midt i dalen vokser Rød Dværgmispel.
Ramsløg kan nydes i dalen hele foråret
Har man kræfter til en opstigning, kan det anbefales, at man tager turen op ad trappen til toppen af klippen.

Amtmandsstenen - L V H Krabbe

Klippepartiet hedder Amtmandsstenen, og herfra har man en fin udsigt både videre ind i dalen og ud mod kysten og videre til Ertholmene.
 
Peter Hauberg skrev i 1879 i sin "Bornholm i Billeder og Text":
"... Her møder man den lille Sti fra Gaarden, man følger dens stedse opadgaaende Bugtninger gjennem Skoven langs den nordlige Rand af Dalstrøget og dens Bøining ned gjennem en lille Indhegning og overraskes da ved pludselig at befinde sig paa en høi Klippe, Amtmandstenen, hvorunder den skjønne Skovdal ligger udstrakt med sit bløde grønne Tæppe..."
 
Allerede i 1872 havde Hauberg været på stedet og foreviget Amtmandsstenen på et lille maleri.
 
Før navneændringen til Amtmandsstenen hed stedet "Kongestenen".
 
Men, hvem var denne amtmand, der havde gjort sig fortjent til at skulle blive hædret med denne meget flotte udsigt?
 
I sine optegnelser over den bornholmske botanik har Lars Ipsen skrevet, at Apoteker Baagøe har samlet Skinnende Storkenæb her på "Amtmandsstenen ved Dynddalen i Rø".
Skinnende Storkenæb vokser på Amtmandsstenen - her i landet kun voksende på Bornholm
Nu er det sådan, at Ipsens optegnelser er foretaget i datidens "Haandbog i Den Danske Flora" af Johan Lange, og optegnelserne er påbegyndt 2/3 62, 1862 vel at mærke!
 
Læs mere om Lars Ipsen ved at trykke her.
 
Apoteker Baagøe opholdt sig på Bornholm i årene 1860-63, og amtmanden var på det tidspunkt en Julius Henrik Wegener.
 
I 1849 havde han afløst Ludv. Vilh. Henr. Krabbe, der havde været øens amtmand siden 1837 og som af eftertiden blev betegnet for at være "en livsglad, højst selskabelig mand", der imidlertid helt mistede lysten til hvervet, da hans kone allerede døde som 31 årig i 1845!
 
Efter sin afsked som Amtmand i 1849 blev Krabbe foreslået og valgt til Landstinget med overvældende flertal den 29/12 1849; han genvalgtes den 3/6 1853 uden modkandidat.
 
Ved Landstingsvalget den 20/6 1855 valgtes han for 3. Gang; af 42 valgmandsstemmer faldt de 38 paa Krabbe, 4 paa hans modkandidat fra 1849. Han sad som Landstingsmand til sin Død den 3/11 1857.
 
At Bomholms vælgere med et så overvældende flertal udpegede Krabbe som deres repræsentant på tinge umiddelbart efter at Regeringen med fuld saglig berettigelse havde måttet fjerne ham fra hans embede som amtmand, fordi han ikke passede det paa tilfredsstillende måde, skyldtes, at han ved sit jævne væsen og den forstående måde, hvorpå han kom øens befolkning i møde, havde skabt sig en enestående yndest.
 
Dette var ikke mindst tilfældet hos landboerne, der havde haft særlig meget med ham at gøre, fordi udskiftningen af Bornholms udmarksjorder for en stor del faldt i hans embedstid, og de havde her lært at sætte pris paa ham på grund af hans retskaffenhed, redelighed og tjenstvillighed.
 
Han blev en god repræsentant for bornholmerne i Rigsdagen frem til sin død, og nutidens bornholmere samt øens gæster kan fortsat med taknemmelighed tænke tilbage på L V H Krabbes virke for øen her fra toppen af klippen.
 
Foto af Peter Hauberg 1891. Billedet tilhører Bornholms Museum. Bemærkelsesværdigt er det, at "Strandskoven" fortsat dominerer dalen med birketræer i et afgræsset landskab
I øvrigt er Amtmandsstenen den eneste tilbageværende bornholmske lokalitet, hvor man har chancen for at se den yderst sjældne plante Mur-Draba i det tidlige forår.
 
Ligeledes Sort Radeløv og Rundfinnet Radeløv har livskraftige bevoksninger på klipperne under Amtmandsstenen.
Amtmandsstenen set fra øst - ryddet for opvækst for at fremme forekomsten af Mur-Draba
Tidligt forår ved Amtmandsstenen med Blå Anemone, Vorterod og Ramsløg
Vinget Pileurt, en sjælden plante på Bornholm, men særdeles talrig ved Amtmandsstenen sommeren 2021
Amtmandsstenen sommeren 2021 - en frodighed uden lige efter nedskæring af skyggegivende træer vinteren 2020/2021
Midt på sommeren ligger dalbunden i skygge, men ikke lige meget alle steder. Det dominerende træ, Avnbøg, som er det oprindelige bornholmske bøgetræ og som bl.a. har givet navn til flere "bøge"-lokaliteter på øen, har ikke helt så tæt en bladmosaik som den almindelige bøg, Rødbøgen, som også findes i dalen, omend plantet.

Derfor er der under Avnbøg stadig planter at finde, også midt på sommeren. Bl.a. det noget usædvanlige Skavgræs, en art padderokke, som også levede i fortidens juraskove!

Om vinteren svømmer en del havørreder op i åen for at "lege", og i de år, hvor åen ikke helt tørrer ud kan man se ørredyngel i høller.

Vandstæren yngler uregelmæssigt i øens åer, men ser man en solsortlignende fugl med hvid hagesmæk stå og knikse på en sten midt ude i åen, så har man set denne noget eksotiske fugl.
 
Også Sortspætten har haft redehuller i skoven, og idag har Ravnen sin rede i et af Døndalens større træer.
Avnbøg, også kaldet Hvidbøg, et af øens oprindelige træarter

Forstbotaniske oplevelser

En særdeles planteinteresseret bornholmer, Gårdejer Aksel Jensen, erhvervede i 1916 den sydøstlige del af Døndalen.
 
Den tidligere "Birke-skov" blev ryddet for birketræer og der blev plantet Bøg - Rødbøg vel at mærke.
 
Det skulle være sket i 1918, hvorfor alderen på disse træer i dag (2021) er 103 år. Tryk her og se en af disse bøgetræer.
 
Ud over den store bøgeplantning plantede han et meget stort antal forskellige træer fra mange verdensdele, således at skoven kom til at rumme op imod 150 forskellige træarter.
 
Det har ikke været muligt i dag at opdrive en liste over alle disse forskellige træarter, og flere synes at være bukket under for kulde, skygge og hugst.
 
I sommeren 1959 besøgte Dansk Dendrologisk Forening Døndalen, og der blev udarbejdet en liste over de træer, man blev præsenteret for. Tryk her og læs.
 
Døndalen er fortsat en forstbotanisk oplevelse.
 
Blandt de eksotiske nåletræer kan man fortsat se:
Kalifornisk Mammuttræ, Sequoiadendron giganteum,
Kinesisk Vandgran, Metasequoia glyptostroboides,
Himalaya Ædelgran, Abies spectabilis
 
og fremmede løvtræer er bl.a.:
Tyrkisk Hassel, Corylus colurna,
Ægte Kastanje, Castanea sativa
Frugter af Ægte Kastanje
Afdeling 5 med "Planteskolen" og de tilbageværende sjældne træer
 
Indtil efteråret 2014 voksede her ligeledes det eksotiske Japansk Korktræ, Phelleodendron japonicum, men det er blevet fældet for at skabe lys til en Kinesisk Vandgran i den tidligere planteskole.
 
Ligeledes er Døndalen kendt for sit enligtstående løvtræ, Tarmvrid Røn, som man kan se ved at følge en afstikker fra sporet syd for åen umiddelbart øst for en bevoksning høje Douglasgran.
 
Kortbord med de sidste sjældne træer indtegnet
Efter 2. verdenskrig og medens Almegårdslejren var under opførelse var der på de bornholmske gårde indkvarteret værnepligtige soldater.
 
Også hos Aksel Jensen på Rågelundsgård var der sådanne værnepligtige, og en af disse medbragte i 1947 efter en orlov hjemme på Sjælland nogle røde skovsnegle, som han fik lov til at sætte ud i gårdens løkke.
Rød Skovsnegl
Herfra har arten sidenhen bredt sig ned i Dynd/Døndalen og med menneskelig hjælp til andre skove på Bornholm som Slotslyngen samt Aaker og Vestermarie Plantager. 
Nyheden om, at Danmarks Naturfond køber Døndalen i Bornholms Tidende 7. juni 1969
Dynd/Døndalen, som tilhørte de to gårde Rågelundsgård og Dynddalegård, blev i sommeren 1969 erhvervet af Danmarks Naturfond for et beløb af 100.000 kr. til hver af gårdejerne med det formål at sikre dalens enestående naturværdier og at gøre disse tilgængelige for offentligheden.
 
Pengene var en donation fra Birthe Daells Fond.
 
Rygterne ville vide, at ejerne ville genoptage stenbrydningen i dalen, og det ønskede man fra Danmarks Naturfredningsforenings side, at det ikke måtte ske.
 
Herefter blev der ved indgangen til Døndalen plantet en samling egetræer, kaldet "Birthe Daells Ege".
 
Senere blev Dynd/Døndalen fredet. Læs mere om dette ved at trykke her.

Stenbrud

Et større antal klippeblokke ligger fortsat i dalen ved det tidligere stenbrud

Som mange andre steder på den nordlige del af øen hvor klippen har ligget "fremme i dagen" er der foregået stenbrydning.

 

Historien om brydningen i Dynd/Døndalen fortaber sig i fortidens glemsel, men den synes at have været kortvarig.

 

Et stort antal klippeblokke ligger spredt i dalbunden neden for bruddet og fra tid til anden sker der det, at større blokke frigør sig fra klippebranten og falder ned i dalbunden.

En klippeblok har lagt sig mageligt til rette i køresporet op til stenbruddet - og her har den ligget i snart 100 år?!
I 1998 blev cykelstien langs Strandvejen bygget, og over den tidligere P-plads med indgang til dalen blev der etableret en cykelserpentine.
 
Netop her i kanten af Birthe Daells Ege var der allerede i 1990 plantet "et barn" af Danmarks ældst levende individ, den mere end 1500 årige Kongeeg i Jægerspris. Tryk her og læs mere.

Kongeegen

Viggo Nielsen i en arkæologisk udgravning. Billedet tilhører Torben Dehn
Det var Danmarks Naturfredningsforening, der ønskede at hædre Viggo Nielsen i forbindelse med hans 70 års fødselsdag.
 

Kære Viggo Nielsen
 
Dette er et barn af
 Kongeegen
i Jægerspris, som er det ældste levende væsen i Nordeuropa, ca. 1500 år.
 
Som tak for din indsats for naturen lover D N hermed at hæge om dette træ til evig tid i Døndalen.
 
25/1 1990
Svend Bichel / David Rehling

 
Jesper Refn med et afkom af Kongeegen i Jægerspris - Viggo Nielsens træ
Rødbøg og Hvidbøg i Dynddalen/Døndalen. Rødbøgen, der også kaldes Almindelig Bøg blev plantet i 1918, altså godt 100 år gammel. Hvidbøg kaldes også Avnbøg!
Sommerferien 2021 - småbørnsfamilie på alternativ cykeltur i Døndalen
Mur-Draba 2022
Dynddalen / Døndalen købt i 1970 og fredet i 1975
Dynd dalen med Dynddalegård på Hammers kort 1746-50
En brusende bjergbæk - masser af vand i åen og over vandfaldet i det tidlige forår
Dynd/Døndalen er en imponerende sprækkedal
Strandskoven i 1746-50
Strandvejen over Dynd/Døndalen blev bygget 1936-1938
Kystvejen gennem Dynd/Døndalen sommeren 1938. Billedet tilhører Bornholms Museum
En flot gammel Rødbøg-bevoksning i Dynd/Døndalen - de ældste træer er fra 1918.
Kæmpe-Cypresser danner skygge for bundfloraen
Maleri af Peter Hauberg 1872. Billede scannet af Ann Vibeke Knudsen og bragt her: www.bornholmerneshistorie.dk/
Amtmandsstenen i Hauberg 1879: "Bornholm i Billeder og Text"
Udsigt fra Amtmandsstenen
Udsigt fra Amtmandsstenen 1879. Fotograferet af J F Busch og bragt på Bornholms historiske Samfunds facebookside/A V Knudsen. Billedet tilhører Bornholms Museum
Amtmandsstenen omkring århundredeskiftet 1800/1900. Billedet tilhører Bornholms Museum
Vedbend-Ærenpris ved Amtmandsstenen i det tidlige forår
Gelændersamling
Gelænder initialer 1891
Gelænder initialer 1896
Helleristning i Amtmandsstenen, men af hvem? og til hvem?
Amtmandsstenens fundament er stribet Gnejs
Trappen op til toppen af Amtmandsstenen kranset af Ramsløg
Aksel Jensen i Bornholms Tidende 25. januar 1963
Mur-Draba - en af skovens og Bornholms sjældneste blomster
Nedskæring af opvækst på Mur-Drabaens voksested december 2019
Mur-Drabaens voksested frilagt for skyggegivende opvækst - december 2019
En ny rydning i november 2020 for at skaffe lys til Mur-Draba - Bornholms sjældneste plante
Skråningen øst for Amtmandsstenen foråret 2021 ryddet for opvækst for at fremme væksten af Mur-Draba
Draba muralis - Mur-Draba på skrænten for foden af Amtmandsstenen i maj 2021
Rydning af opvækst vest for Amtmandsstenen for at fremme væksten af Mur-Draba
Vinget Pileurt slynger sig op ad klipperne ved Amtmandsstenen sommeren 2021
Vinget Pileurt med frugter ved Amtmandsstenen sommeren 2021
Sort og Rundfinnet Radeløv i sprække på Amtmandsstenen
Rundfinnet Radeløv på Amtmandsstenen september 2019
Svalerod med gult efterårsløv på Amtmandsstenen i september 2019
Birthe Daells Ege
Skovkort over Døndalen, udarbejdet af Skovrider Staun i 1994
Afdeling 5 med Planteskolen og de sjældne træer
Tyrkisk Hassel
Frugter af Tyrkisk Hassel
Skyrækker - Ailanthus altissima - med sin karakteristiske bladmosaik
Japansk Korktræ - fældet ved et uheld i 2016
Himmalaya-Ædelgran, en af skovens eksotiske træarter i "Planteskolen"
Tarmvrid Røn - en af øens største
Kalifornisk Mammuttræ
Tilkørselsvej til stenbrud i "Dynddalen" på Geodætisk Instituts kort fra 1930'erne
Stenbrud inderst i Dynd/Døndalen -
Ad en cykeltrappe kommer man ad cykelstien fra nord ned i Døndalen
Vandrere på tur "øen rundt" langs kyststien holder frokosthvil på rasteplads i Birthe Daells ege
Cykelturister på cykeltrappen