134 Prøjserværket
Prøjserværket
Nørremark
Umiddelbart syd for Svenskehavn træffer man på nogle forlængst opgivne stenbrud i kystklipperne.
I 1851 fik en kongelig Preusssisk bygmester Wolff af Ibsker Sogneforstanderskab tilladelse til at bryde granitten på Nørremark samt at udskibe den direkte fra kysten.
Arealet var en lod i den nyligt udmatrikulerede del af Kongens Udmark, der i hele middelalderen havde ligget hen som fælles græsningsareal for områdets gårde og udbyggersteder, men som sogneforstanderskabet nu havde fået overdraget ejendomsretten til.
Wolff overgav imidlertid hurtigt brydningsretten til en anden tysker ved navn Sauerbeer, men også han opgav efter nogle år, hvorefter driften i 1856 overgik til det lokale firma Sode og Sonne fra Nexø.
Her blev der nu arbejdet i mange år i det i folkemunde benævnte Prøjserværket, og meget granit er udskibet herfra.
Dette udskibningsarbejde, der foregik med store både, måtte stenhuggerne selv stå for uden andet vederlag end, at de og deres koner en gang om året til Skt. Hans samledes til "ladegilde".
Alle spor efter brydningsaktiviteterne er i dag fjernet, bl.a. forsvandt en del under Stormfloden i 1872, og kyststrækningen ligger hen som et åbent kystoverdrev med bl.a. store bevoksninger af Rød Dværgmispel.
Olaf Hansen, Nexø, omtalte i Jul på Bornholm 1986 i en artikel kaldet "En bid af østkysten" denne stormflod og om hvordan, stenbruddets smedie blev skyllet i havet med det resultat, at stedets Smed Lars Frederik Ipsen under uvejrets rasen måtte bjærge sin kone og børn op på land!
Den samme smedie, som lokalt havde fået navnet "Prøjsersmedien", havde før Ipsen været beboet af Smed Chr. Møller, der som nygift flyttede ind i 1858.
Nogle få år senere blev han grebet af Pastor Trandbergs forkyndelser, opgav smedehåndværket og blev prædikant hos denne.
Læs mere om Trandbergs meritter ved at trykke her.
Men, deres veje skiltes, og i 1868 stiftede Møller det, der i dag hedder Luthersk Misionsforening og som fortsat har menigheder og menighedshuse på Bornholm.
Omkring det snart tilgroede stenbrydningsområde finder man flere steder kystklipper, der rager op i landskabet og antager forskellige former - eroderet af havets bølger, da det stod højere kort efter sidste istid - den såkaldte Baltiske Issø.
I flere af klippernes sprækkedannelser finder man Sort Radeløv, en bregne, der her i landet kun findes her på øen.
Ligeledes finder man hist og her såkaldte "indeslutninger" af mørkere granit, der fortæller, at svanekegranit er en yngre bjergart, omdannet af ældre bjergarter ved først en opvarmning til meget høje temperaturer og efterfølgende afkøling!
Tryk her og se sådan en indeslutning
