Vis menu Søg

138 Halleklipperne

Halleklipperne

Jomfruens Batteri

Små to kilometer fra Nexø ad vejen mod Svaneke står i vejens højre side et blåt skilt, der viser til Halleklipperne, der er et seværdigt og smukt naturområde.
 
Området har fået navn efter "Hallehuk", der er det første fremstående parti på kysten nord for Nexø, og klipperne ind mod land er på et større areal flade "haller".
 
Det er dette "huk", der på Hammers Kort fra 1746 har fået betegnelsen Leers Kritt Odden. Se mere ved at trykke her.
 
Tæt på stien fra landevejen mod kysten ses en lav firkantet sten med bogstaverne ØH på den nordvendte flade og en bådshage indhugget på den sydvendte flade.
 
Stenen markerer grænsen mellem Østre Herred, ØH og Nexø Købstad, symboliseret ved bådshagen, Nexøs byvåben
 
Stenen er efter oplysninger i Bornholms Tidende den 29. december 1995 anbragt i stengærdet i 1825 efter udmatrikuleringen af Ibsker Sogn i begyndelsen af 1800-tallet og brugtes som sogneskelsten med sigtelinie i forbindelse med strandinger af skibe på kysten.
 
Det var nemlig vigtigt for datidens Sandemænd at vide, til hvilket sogn en "god" stranding på kysten hørte. Tryk her og læs mere om sandemandens arbejde.
 
Udsigt fra Halleklipperne mod Nexø Havn
For enden af stien ligger noget hengemt i skoven Jomfruens Batteri. Det er bygget "til dækning af stranden" ind mod Nexø mod fjendtlig landgang.

Stien langs kysten videre mod nord passerer dette flade kystlandskab med en flot udsigt ind mod Nexø by og havn.

Halleklipperne har lagt navn til det hotel, der blev bygget på stedet i 1934 og som i 1968 blev overtaget af Gladsaxe Kommune som feriekoloni for kommunens skolebørn.
 
Hotel Halleklippen
"et i sin tid meget yndet udflugtsmål, hvor der om aftenen var dans, og amtsopvisningen i gymnastik foregik i flere år her i hotellets store sal",
skrev lokalhistorikeren Olaf Hansen i sin artikel: En bid af østkysten i Jul på Bornholm, 1986.
Halleklippen - et yndet sted for private fester "in open air". Foto Trine Barfod

Nexø Museum har en righoldig samling af information og billeder fra denne lokalitet, tryk bare her

Hedelyng, Liden Klokke og Gul Snerre på Svanekegranit - i et tørt miljø på Halleklipperne
Videnskabernes Selskabs kort fra 1805. Beliggenheden af Iomfruens Batteri og Leerskreds Batterie er byttet om.
Halleklipperne - flade klipper ud til kysten nord for Nexø
Hotel Halleklipperne i det tørre østbornholmske klippeoverdrev
Hotel Halleklippen 1949
Skelsten - rettet mod Nexø
Skelsten - rettet mod Østre Herred
Skelsten - rende, pegende ud over havet - grænsen mellem Nexø Købstad og Ibsker Sogn
Kontor for stenbruddet - nu sommerhus
Leers Kritt 1746
Jomfruens Batteri
"Ler skredet" - Leers Kritt