363 Strandbygden
Strandbygden
Helleristninger
Bronzealderhøje
Det er gennem arkæologiske fund påvist, at der har boet mennesker på Bornholm siden slutningen af sidste istid, det vil sige i godt 10.000 år!
Folk levede i små familiegrupper og bopladserne var placeret ved vandløb og på strandterrasser langs kysten - det var jægerstenalder.
For omkring 6000 år siden skete et skift fra samler- og jægerkultur til bondekultur. Man begyndte at rydde skov, og folk blev begravet i dysser og jættestuer - det var bondestenalder.
Bronzen indførtes som et nyt råstof for små 4000 år siden og man meddelte sig på klippeflader og løse sten i form af de såkaldte helleristninger. Folk blev begravet i storhøje, som der ialt har været mindst 800 af her på øen - man var nået ind i bronzealderen.
Landskabet mellem Nylars og Arnager har været gennemskåret af et vandløb, der har haft de kvaliteter, der skulle til for at tilfredsstille et større samfund, og der er fortsat mange rester efter beboelser helt tilbage til Jægerstenalderen.
Vandløbet har i lang tid været omlagt og lagt i rør, men man kan fortsat i snesmeltningsperioder i området SV for Lundestenen se det gamle løb markere sig i marken, og det er muligt at finde flinteflækker fra de første beboeres værksteder.
Udløbet til havet gik oprindeligt gennem "Gamlegrob" i Arnager indtil man i slutningen af 1700-tallet gravede en ny grøft, hvorefter vandet banede sig vej ud gennem Nygrob til Madsegrav.
"Nylars sogn er arealmæssigt øens næstmindste, men kulturhistorisk et af de rigeste!"
Et så bombastisk udsagn kræver belæg, men det har Peter Thorsen, af eftertiden omtalt som "Danmarks lærdeste husmand", i fin stil skaffet til veje og videregivet i diverse skriftlige dokumenter.
Peter Thorsen.
Peter Thorsen blev født i Vellensby i 1872, lidt nord for Arnager, men flyttede til Pedersker Smålyng i 1902, hvor han overtog forældrenes tohestesavl.
I 1942 fejrede det "etablerede" Bornholm Peter Thorsen ved på hans 70 års fødselsdag at udgive et hædersskrift: "Smaaafhandlinger om Bornholm til Peter Thorsen" med hilsenen:
"Kære Peter Thorsen!
Gennem et langt Livs Arbejde erhvervede De Dem et dybtgaaende Kendskab til Bornholms Fortid, uselvisk gav De andre Del i Deres Viden og æggede til fortsat Forsken. Mange kom til Dem og lærte af Dem og blev Deres Venner, andre fik gennem Deres Skrifter Indblik i Deres personlige Syn paa Sammenhængen mellem før og nu. I Taknemmelighed over Deres Virke gennem de mange Aar bringer vi Dem på Deres 70-Aars Dag vor Hilsen og Hyldest".
Det er imponerende, hvad denne husmand har produceret af litterær virksomhed med information til eftertiden, og i 1931 kunne han fortælle "Lidt om Nylarsker Sogns Historie".
Følgende oplysninger om grav- og stenminder er hovedsagelig hentet herfra:
Følger man Sorteengevejen fra Nylars mod Arnager kommer man forbi Sellesborg Skovløkke, hvor en Broncealderhøj ligger lige op til vejen.
Tidligere var denne løkke omgivet af et stengærde, men hele stengærdet blev ryddet, bl.a. også en stor kværnsten, og alt sammen af en vognmand fra Rønne dumpet i Rønne Havn!
Ved vejforlægningen gennem Sorte Enge, kom man til at grave gennem endnu en Broncealderhøj, som i dag er bevaret som en fredet hellekiste.
Øens største gravkammer, jættestuen Lundestenen fra yngre stenalder ligger umiddelbart øst for skovløkken.
Ikke så langt fra Lundestenen i SydVest, stod frem til slutningen af 1800-tallet en stor Broncealderhøj med et gravkammer af store sandstensplader, der var omhyggeligt sammenpassede, men da de stod i vejen for datidens rationelle landbrugsdrift blev de omhyggeligt bortskaffet.
Umiddelbart SV herfor lå på Lille Strandbygårds grund en større høj med et stenkammer og en mindre høj med et stenleje af små stene.
Lille Myregårds-manden.
Lige NordVest herfor lå indtil 1931 en stor granitsten, på hvis mod syd skrånende overflade var hugget en mængde skåltegn og omtrent midt på fladen en mandsfigur, der syntes at være tænkt som en frugtbarhedsgud, idet den var fremstillet stærkt fallisk.
Ejeren af jorden, hvor helleristningsstenen lå, ville i 1931 have stenen fjernet, idet den lå ubelejligt for dyrkningen af jorden.
Da stenen var så stor, at der ikke kunne være tale om at flytte den, blev man enige om, at at kløve midterpartiet ud og således bjerge det vigtigste af helleristningerne, nemlig manden og en del af skåltegnene.
En beskrivelse af denne proces er leveret af Th. Lind i Bornholmske Samlinger, Bind 21 i 1932. Tryk her og læs mere.
Kløvningen blev heldig udført, og stykket har siden været udstillet i museets have i Sankt Mortensgade i Rønne.
I umiddelbar nærhed til det sted, hvor nævnte sten lå, findes endnu en stor sten i gærdet mellem Lille Myregårds og Lille Strandbygårds grunde.
På denne sten er hugget en del ståltegn og et par linier, som nærmest ligner en påbegyndt skibsfigur. Stedet er markeret med et B på omstående kort.
Denne sten er fredet og skulle være beskyttet mod overgreb, men alligevel har den i efteråret 2009 været udsat for beskadigelse ved uhensigtsmæssig påfyldning af marksten!
Umiddelbart vest for denne sten var der i 1880'erne en skov omgivet af et stengærde med mange store sten med skålgruber, angivet som A på omstående kort.
Midt i skoven var en mindre høj, hvorpå der var lagt en større stenblok - også med skåltegn. Disse sten blev fjernet og slået til paksten og skoven ryddet omkring 1900-tallet!
Hele dette område omkring mandsfiguren på et par tønder land, dels på Lille Myregårds jord, dels på Lille Strandbygårds jord, synes således at have haft en særlig religiøs betydning for stedets beboere i Sten- eller Bronzealderen.
Omkring 300 meter længere mod syd finder man umiddelbart NV for Lille Strandbygård en stor sten i markfladen med en hel del hjulfigurer, krumme linjer og skåltegn.
Denne sten har i lang tid været dækket af jord og skulle være sikret for eftertiden ved en fredlysning!
Endnu en sten med et større antal skålgruber er gravet frem i området i forbindelse med etablering af kørevej mellem Lille Strandbygård og Skyttegård omkring 1995.
I skoven og engen nord for Store Strandbygård finder man fortsat flere større sten med skålgruber, selvom en af de større har været forsøgt sprængt i stykker i nyere tid!
En af områdets monumentale bronzealderhøje, Troldhøj ligger umiddelbart SØ for Store Strandbygård, men den er i nyere tid blevet skæmmet af, at en uhensigtsmæssig placeret røgterbolig til Store Strandbygård har udviklet sig til et åbenlyst ukontrollabelt og ikke lovmedformeligt fritidsbyggeri klods op ad højen.
På den anden side af Lille Strandbygårds-helleristningen ligger der umiddelbart øst for Store Myregård to kællingehøje, sådan kaldet efter en stor uhyggeligt udseende kælling, som navnlig Arnagerboerne af og til så komme ud af højene ved aftentide og fare henover strandmarken syd derfor.
På samme Strandmark, hvor der syd for Kællingehøjene fortsat anes to små flade høje øst for Nygrav og en rundhøj vest herfor.
En større helleristningssten er i nyere tid flyttet ind i en have som haveanlæg og Strandmarken krones med Arnager-jættestuen., som vel at mærke mangler den dæksten, der i dag forfejlet ligger i haven!
Vest for Store Myregård lå indtil begyndelsen af 1900-tallet en såkaldt kistegrav fra Stenalderen - den yngste form for fællesgrave fra denne periode.
Vestligst i Strandbygden er der syd for Vellensbygård endnu en stor bronzealderhøj nogenlunde bevaret, men ved denne stod der endnu i anden halvdel af 1800-tallet to lige så store høje, der begge blev sløjfet.
Ni bronzealderhøje er sløjfet på Vellensbys marker.
Nogle flere høje er til forskellig tid sløjfede på samme gårds marker. Ialt er ni større og mindre høje gravet bort, medens kun en er tilbage.
Selvom området mellem havet og Nylars, der i denne forbindelse passende er benævnt Strandbygden, har rummet både mange kulturhistorisk vigtige begravelsespladser og kultsteder i form af helleristningssten, er der i dag kun få tilbage.
På ovennævnte kort er markeret, hvilke høje og helleristninger, der i dag er fredede og beskyttet ved en 100 meter beskyttelseszone - ialt 19 markeringer, men taget i betragtning, at Amtmand Vedel i sin "Bornholms Oldtidsminder og Oldsager" for godt 100 år siden havde ført bevis for, at der havde eksisteret over 40, må man konstatere, at der er passet dårligt på disse vidnesbyrd om fortidens helligsteder.
I det hele taget har det i de senere år vist sig, at myndighederne er begyndt at gradbøje fredninger med de 100 meters beskyttelseszone.
Troldhøj synes skammeligt skamferet for eftertiden, men de andre beskyttede helleristningssten bør renses for overlast og bragt tilbage i en tilstand, der herskede på tidspunktet for indgåelsen af fredningskendelsen.
