Vis menu Søg

360 Sose Odde

Sose Odde

Skibskatastrofen 1678

Som en udragende pynt markerer Sose Odde sig på den bornholmske sydkyst. Det er de hårde lerjernsten fra jura, der er grundlaget for Sose Rev, og yderst ligger en særdeles stor vandreblok Blakken
Sose ved Lille Aae på Hammers kort fra 1746-50
Men, lokalitetsnavnet Sose fortaber sig i fortidens dunkle lys, og trods flere forslag om at det kunne skyldes lyden af et vandløbs "susen", og at flere gårde har fået navn herefter, henvises til en mere plausibel forklaring i Bornholms Stednavne.
 
Det kunne før i tiden have foreligget en sammensætning af "Sohusa" - en a-afledning af hus, jævnfør Sohus for Søhus.
 
Navnet "Sohus" vil kunne forklare "Sose" i umiddelbar nærhed af stranden ved Lilleåens udløb på det vedhæftede Hammers kort fra 1746-50.
 
- ERGO: Sose er lokaliteten for middelalderens Søhus ved Lilleåen
 
 
Undergrunden på Sose Odde er iøvrigt aflejringer fra Jura, godt 200 millioner år gamle, overlejret af moræne fra den sidste del af seneste istid, ikke meget mere end 15.000 år gamle.
 
Som revdannende materiale finder man både den røde lerjernsten og en sandsten, der udmærker sig ved både at være overstrøet med små pletter af rust samt nogle runde tallerkenlignende strukturer på overfladen.
Tallerken på sandsten - en geologisk struktur
Endnu har ingen faggeolog udtalt sig skråsikkert omkring disse strukturer, så indtil videre må man antage, at der for ca. 200 millioner år siden på dette sted har eksisteret nogle fysiske forhold, der i et ferskvandsmiljø har kunnet sikre dannelsen af sådanne "tallerkener".
 
De geologiske forhold er sløret ved det anlæg, Sose Odde Bådelaug har arrangeret sig med ved at deponere større mark- og brudsten til forhindring af naturlig kysterosion i et forsøg på at konservere nogle fritidshytter og ophalerplads til joller - just ikke nogen naturvenlig foranstaltning!
 
Øverst på kystskrænten blev der i middelalderen bygget et større befæstningsanlæg i form af en godt 100 meter lang skanse til beskyttelse af odden mod landsættelse af fremmede og fjendtlige tropper.
 
Men, der har som sådan ikke været udkæmpet større slag omkring denne lokalitetet, hvorimod den natten mellem 4. og 5. december 1678 var skueplads for Danmarkshistoriens største skibskatastrofe.
 
Katastrofen er beskrevet i flere sammenhænge, men senest af Jacob Seerup i Bornholmske Samlingers 4. Række, bind 2 2008.
 
Kort fortalt skete der det:
I løbet af natten strandede 18 skibe med flere end 3.400 mænd og 600 kvinder og børn på Sose Rev tæt på land.
Disse skibe blev efterhånden slået til vrag med store tab af menneskeliv, dog ikke opgjort hvor mange!
Bornholms kulturhistoriske museum i Rønne har en større udstilling af fund efter disse skibe, og fra tid til anden skyller der fortsat vragrester ind på kysten fra disse mange skibe.
"Leopardsandsten" - de brune pletter skyldes rustudfældninger - på grund af indholdet af jern i sandstenen
Sose Odde-skansen, 100 meter lang
Sose Rev 1746-50
Sose Odde-skansen - en af øens største
Sose Odde bådelaug
Sose Odde - deponi af marksten for at beskytte havneanlæg
Sose-tallerkener på stranden vest for odden
Sose - juraler i vandkanten
Jernholdigt vand flyder ud på stranden ved Sose Odde og der dannes rust