357 Risegård strand
Risegård strand
Rødt og grønt ler
Da der ikke er offentlig vej til kysten ved Risegård, skal man for at komme til stranden følge stien langs Risebæk fra Skelbro til havet. Ved Skelbro, Lokalitet 355 er der en offentlig P-Plads ved "14,2 km-stenen" fra Rønne.
Landskabet er fredet med ret til adgang for gående. Tryk her og læs mere.
I kystklinterne ud for Risegård og Risebækken støder man på kraftigt farvede røde og grønne lerarter.
De udgør en del af den geologiske Kågerød Formation fra den ca. 200 millioner år gamle Øvre Trias. Tryk her for en tidstavle.
De er meget fede og betegnes som plastiske på grund af deres evner til at flyde, når de bliver vandmættede.
Af samme grund bemærker man straks flere store udskridninger i gryden uden for Risegård.
Blokdiagram, geologiske forhold ved Risegaard
Di: Dicellograptus Skifer fra Silur
Ri: Risebaek-Leddet fra Trias
Mu: Munkerup Ler fra Nedre Jura
Lerets farver skyldes forskellige jernforbindelser, der fremtræder røde eller grønne afhængig af jernets iltningsgrad.
I forbindelse med leret findes lagdelte sandstenslag og siltsten. Enkelte lag er udviklet som konglomerater med kalkknolde og røde og grønne lerrullesten.
Både ler og sand er aflejret på en flad kystslette. Leret er aflejret i de rolige områder på sletten, medens sandet er aflejret i flodløb, der skar sig ned i sletten.
Lerets indhold af 1-5 cm store kalkknolde skyldes en dannelse af små konkretioner, der er udfældet i leret på grund af det varme og tørre klima på Bornholm i denne del af Trias.
Inde i disse knolde er der efterfølgende forekommet en opløsning af kalken og udkrystalisering af kalkspat-krystaller i såkaldte krystalbrønde.
Profil langs Risebaek
D:Dicellograptus Skifer fra Silur
T: Tretaspis Skifer fra Silur
RL: Ler fra Risebæk Leddet fra Trias
RS: Sand fra Risebæk Leddet fra Trias
Også floraen er ganske speciel i det særprægede kystlandskab.
Tidligt på året møder man de blomstrende Filtet Hestehov og først senere bryder bladene frem som store "skræppeblade" fra H C Andersens eventyr.
Pigget Star og græsser som Skov Stilkaks og Stortoppet Hvene følger efter foruden Almindelig Hvene og Tidlig Dværgbunke.
Hulkravet Kodriver og Marts-Viol pryder bakkerne i hver deres klare farvekontraster sidst i april og først i maj, medens der i alle vandspring står bevoksninger af den noget usædvanlige Blågrå Siv.
Vår-Potentil kommer til med Voldtimian, Vild Hør, Sød Astragel og den noget usædvanlige Blodstillende Bibernelle.
Om sommeren bryder bakkerne ud i et orgie af den særdeles smukke og velduftende Knoldet Mjødurt, medens man skal hen på sensommeren før Kattefod og Bakke-Tidsel tager over. Og så kan man nyde velduftende Vand-Mynte i de fugtige lavninger i leret.
Endelig er det netop i august, at stedets største botaniske sjældenhed tager over, den noget usædvanlige Strand-Loppeurt.
Planten har i tidligere tider været anvendt som et middel mod lopper i husholdningen og i sengetøj, men er i dag blot en af øens sjældnere floraelementer.
Tryk her og se, hvilke planter Botanikeren Peder Lytken registrerede på stedet i august 1986.
På grund af stedets kvaliteter både geologisk og botanisk er det sammen med Risebæk blevet fredet, og deklarationen kan læses ved at trykke her.
