351 Limensgadebrud
Limensgade
Stenbrud
Kalk
Alun
Lim er et gammelt dansk navn for kalk, og Limensgaden i Aaker skulle efter tilstedeværelsen af kalksten i undergrunden i sin tid have haft navnet "Limovnsgaden".
Der er benyttet kalksten i mange bygningsværker på Bornholm, helt fra Hammershus i nord til Aakirke i syd, og forlydender taler for, at der har været mindst syv forskellige kalkstenbrud i området ved Limensgaden.
Men, ud over kalk er der også blevet brudt alunskifer til fremstilling af alun.
Under sin rejse på Bornholm i 1818 noterede H C Ørsted sig mulighederne for en industriel udnyttelse af de bornholmske alunskifre.
En ung polyteknisk kandidat, Peter Johan Hammer, fik herefter bevilget midler til studierejser i udlandet, hvor han kunne samle erfaring, og i 1840 gav Kongen, Christian den Ottende, tilladelse og tilskud til udnyttelsen af kalksten og alunskifer ved anlæggelse af en cement- og alunskiferfabrik i Limensgaden.
Hammer fik eneret på fem års alunproduktion, og ved aktietegning blev den fornødne kapital rejst til bygning af fabrikken - men, et eller andet politisk gik helt galt, og der kom slet ikke nogen egentlig produktion af alun i gang.
Alun er et salt, et KaliumAluminiumsulfat, (KAl(SO4)2.12H2O), der gennem mange hundrede år har været et vigtigt råstof i industrien.
Det blev brugt til farvning af tøj og garvning af skind samtidigt med, at det havde en medicinsk anvendelse som blodstandsende præparat. Ligeledes er det blevet brugt som konserveringsmiddel, og i Sverige siger man, at det bruges til syltning af agurker!
Alun er udvundet i Skåne i flere hundrede år, men så vidt nåede man ikke her på øen. Råstofgravene ligger der dog stadig og minder om datidens drømme om at udnyttet den bornholmske undergrund på industriel vis.
Profilet i det gamle brud ved Læsåen består nederst af 4 meter Dictyonema skifer og øverst af den 4-5 meter tykke Komstad Kalk eller Ortoceratilkalk, om man vil, fra Nedre Ordovicium.
Skiferen er en alunskifer, som svarer til den øvre kambriske, og aflejringen er fortsat hen over grænsen mellem de to tidsperioder.
Tilstedeværelsen af Graptoliter er imidlertid noget nyt i den ordoviciske del af alunskiferen, og Dictyonema, Rhabdinophora, er en meget karakteristisk og hyppig slægt i flere niveauer af skiferen.
Den øverste del af skiferen er lysere i farve og indeholder små knolde af svovlkis, fosforit og antrakonit.
Over Dictyonemaskiferen følger den hærdnede kalksten, Komstad kalk, eller orthoceratitkalk efter en uddød blæksprutte, der findes som forstening i kalken. Desuden finder man bl.a. store trilobitter og brachiopoder.
Kalkens farve veksler fra lys grå til sort, og dens kornstørrelse varierer i de enkelte lag. Den er aflejret i havet under vekslende dybdeforhold.
Som bundlag i kalken findes et 10 cm tykt konglomerat med omlejrede brudstykker af fosforitiseret alunskifer, ligesom der findes mange omlejrede stykker af alun skifer i de nederste 30 cm af kalken.
Konglomeratet markerer, at der har været et langvarigt ophold mellem skifer og kalk - en periode, hvor Bornholm kan have været land.
I forbindelse med restaureringen af Hammershus, hvor man har brug for bornholmsk cement, er der i nyere tid brudt en mindre mængde kalksten i bruddet.
Hvordan Komstadkalk har været brugt i øens cementfremstilling, kan man orientere sig om på Niels-Holger Larsens hjemmeside Cement på Bornholm, tryk her og læs mere
Linjerne i landskabet
Linjer i landskabet er et stisystem, som forbinder Aakirkeby, Aa Kirke, NaturBornholm og Klintebakken med landskabet syd for byen.
Her kan man gå på opdagelse i historien om naturens udvikling gennem millioner af år og om de mennesker, som fra den tidligste oldtid har levet her og påvirket landskabet.
Projektet blev åbnet den 16. maj 2019 med en fest på Aakirkeby Torv. Tryk her og læs mere.
Limensgadebruddet er lokalitet nr. 20 på dette system af stier.
