346 Læså-vandfald
Vandfaldet i Rispebjerg Sandsten
Neden for Lille Kalbygård er der ved Læsåen en større flade af Grøn Skifer inden vandet møder en mindre niveauforskel, der udmønter sig i et veritabelt vandfald i årets vandrige perioder.
Men, ikke et hvilket som helst vandfald!
Her oplever man nemlig vidnesbyrd om store geologiske hændelser for ca. 525 millioner år siden, og det på ganske få meter!
Ovenover vandfaldet forsvinder den grønne skifer og afløses af det små tre meter tykke lag af Rispebjerg Sandsten, som danner vandfaldet.
Rispebjerg Sandsten er en lysegrå og lys brunlig kvartssandsten, hvor den brune farve skyldes forvitring af pyrit, svovlkis, og udfældning af jern på overfladen.
Pyriten var fra starten samlet i hobe, og sandstenens grubede udseende skyldes, at pyriten er forvitret helt bort således, at man tit finder en udviklingsrække fra frisk grå sandsten gennem brunspættede til hullede og helt hensmuldrende former.
Den benævnes ofte Tigersandsten, hvilket ikke er umiddelbart indlysende, da en tiger som bekendt er stribet og ikke brunplettet.
Kvartskornene i sandstenen er meget velafrundede, og de er aflejret på lavt vand i kystzonen for omkring 527 millioner år siden, eventuelt i selve strandkanten. Den velafrundede form kan også tolkes på den måde, at sandet har været blæst ud fra land og aflejret på lavt vand af vinden.
Kigger man nærmere efter i åens vestlige brink vil man blive præsenteret for et ca. 3 meter højt og 20 meter langt profil som repræsentanter for Mellemkambrium.
Nederst og ovenpå Rispebjerg Sandstenen finder man et 30 cm tykt lag af Exulans Kalk, som her er forvitret til en lysegrå glaukonitholdig ler, der indledes med et konglomerat med rullesten af Rispebjerg Sandsten.
Tidligere hed Exulans Kalk "Kalby ler", der er rigt på fossiler som trilobiter og brachiopoder, hvilket viser, at kalken er aflejret på lavt vand tæt på kysten.
Ovenpå Kalby leret følger et tyndt lag "Antrakonit", og ovenpå dette en en meter tyk aflejring af sort skifer, "Nedre Alunskifer". Den har et stort indhold af organisk materiale, hvilket tyder på, at den er aflejret i havet under iltfattige forhold ved bunden.
Øverst i skiferen finder man også et lag med mange mindre og sorte kalkkonkretioner, "antrakonitboller", der indeholder brudstykker af de største trilobiter, der findes fra dansk område: individer af slægten Paradoxides!
Lige over laget med antrakonit-bollerne følger et lag med rullesten af fosforit og herefter"Andrarum-Kalk", der er en 80 cm tyk, hård kalksten med en rig fauna af trilobiter og brachiopoder.
Den rige fauna fortæller os, at kalken er aflejret i et hav, hvor der var et større indhold af ilt ved bunden end under dannelsen af den underliggende "Nedre Alunskifer".
Ovenpå Andrarum Kalken kommer endnu et lag sort skifer, som præsenterer sig særdeles smukt i det Øvre Alunskifer-profil, tryk her.
Linjer i landskabet
Linjer i landskabet er et stisystem, som forbinder Aakirkeby, Aa Kirke, NaturBornholm og Klintebakken med landskabet syd for byen.
Her kan man gå på opdagelse i historien om naturens udvikling gennem millioner af år og om de mennesker, som fra den tidligste oldtid har levet her og påvirket landskabet.
Projektet blev åbnet den 16. maj 2019 med en fest på Aakirkeby Torv. Tryk her og læs mere.
Vandfaldet i Rispebjergsandsten er punkt 13 i dette linjeforløb.
