362 Homandshald
Homandshald
Mølledalen
Homandshald er som navnet "hald" nærmest selv siger et "klippefremspring" på kysten. At det så ikke er en klippe i ordets bogstaveligste betydning, men sammenkittet rustsandsten, gør ikke oplevelserne ringere.
Lauritz de Thurah henviste allerede til stedet i 1756, men hvad det var for en "Homand" i form af en rytter eller kriger, der her var tale om, vides ikke men kan slet og ret hidrøre fra en slægt som i "Homanne"-gård et andet sted på øen.
På Hammers Kort fra 1746 staves lokaliteten "Homans Hall".
Umiddelbart øst for Homandshald åbenbarer sig et større kuperet landskab, domineret af såkaldte "havbakker", gennemskåret af en kløft, udformet af en postglacial smeltevandsflod, kaldet Mølledalen.
Havbakkerne har i middelalderen været afgræsset og dækket af Hedelyng, og frem til anden halvdel af 1800-tallet tilhørt 7. Selvejergård Dalegård inden denne blev revet ned og underlagt Brunsgård.
Oplysningen om, at "1. vaar Stæl" skulle have ligget i området, som angivet på Hammers kort fra 1750erne, er spændende, men må bero på en misforståelse, idet 1. vornedegård i Nylars sogn er Skyttegård, som i dag og tidligere har ligget mellem 9. og 10. selvejergårde længere mod vest!
En nærmere undersøgelse kunne måske fortælle noget andet, idet denne Skyttegård på Hammers Kort er angivet som 11. Vornedegård, og det må bero på endnu en misforståelse? For der er slet ikke 11 vornedegårde i Nylars sogn!
Mølledalen lyder sit navn, idet der her har befundet sig en såkaldt "vandplaska", en skvatmølle til brug ved maling af korn. Tryk her og se, hvorledes en sådan tager sig ud på nutidens Bornholms Middelaldercenter i Østerlars.
De geologiske forhold omkring Homandshald er særdeles interessante at studere, men noget vanskelige at overskue.
Selve Homandshald - klint består af grovkornede, mørkt rødbrune sandsten, der er sammenkittet af jernforbindelser. Den tilhører den nederste del af den såkaldte Rabekke-formation, som er de ældste lag i Kridt. Se en tidstavle ved at trykke her.
Sandet er aflejret i vand på en stor flad flodslette og indeholder både mere grovkornede sand- og gruspartikler og finkornet kaolin, der er eroderet ud af det nærliggende grundfjeld i det allertidligste kridt.
Undersøgelser i havet ud for Homandshald har vist, at disse flodløb har skåret sig dybt ned i ældre lag fra Jura.
Følger man stranden mod vest i retning ad Fosforitten/Madsegrav møder man yngre kridttidsaflejringer med små-skala krydslejringer, mindre kanaludfyldninger og enkelte rodhorisonter for midt i Arnagerbugten at støde på lag med vidnesbyrd om både dinosaurer og multituberculater.
På grund af nogle forkastninger under denne del af øen, er den geologiske undergrund i de nu tilplantede havbakker en del af den såkaldte Rønne Formation uden nogen egentlige fritstående klinter i strandkanten.
Her har de lokale en fortrinlig, lidt hengemt sandstrand!
Man skal videre mod øst, før der igen er "geologi" i strandkanten, og nu er det den rustrøde lerjernsten, som er en en del Hasle Formationen, som ved endnu en forkastning dukker op lokalt her på grænsen mellem Nylars og Vestermarie sogn - langt fra Hasle!
Lerjernstenen er som lag indeholdt i den rustrøde sandsten, der er cementeret af jernforbindelser og derfor er hårdere end de omgivende aflejringer og her står frem som et stenrev, Dalegårdsodden, hvor lystfiskere har deres mange gode oplevelser - og fangster!
I øvrigt er det i denne Hasle Formation, at de mange fund efter svaneøgler er fundet, men efter nogle få 100 meters vandring mod øst af løses den igen af lag, tilhørende Rønne Formationen, og sådan fortsætter det til Sose Odde.
Den folkelige præst Hans Møller fra Vestermarie skrev en artikel i Bornholmske Samlingers Bind 4 fra 1909, siderne 86-100, hvor han bl.a. i beskrivelsen af observationer af bregnerne Almindelig Månerude på Mølledalsskrænten samt Kamillebladet Månerude og Trekantet Månerude på skrænterne tættere på Arnager dokumenterede områdets botaniske kvaliteter før tilplantningen med nåletræer.
Også Professor Tyge W. Böcher har i en artikel i Naturhistorisk Forening for Bornholms jubilæumsskrift fra 1957 skrevet om "Jordbund og skræntvegetation ved Bornholms sydkyst" og har i en planteliste bl.a. fremhævet forekomsten af Filtet Hestehov.
