115 Sortevad

Sortevad

Maglegård

Peder Oxe

Sortevad er det sted mellem Bølshavn og Ypnested, hvor den gamle kystvej passerede Buskeaa, der tidligt i middelalderen hed Ellisse Aae og senere Ellesaae. I dag har den betegnelsen Sølyst Bæk.

I dag løber redningsstien dels langs med og dels gennem kystskov, men sådan har det helt sikkert ikke været tidligere, idet intakte stengærder i bevoksningen fortæller, at der tidligere har været løstgående kreaturer, som har græsset kystarealerne af. Skoven er derfor af nyere dato!

Følger man Sølyst Bæk til havet bemærker man straks to forhold. For det første er klipperne lige uden for udløbet nærmest sortgrønne af store og kraftige bevoksninger af grønalger.

Her kan man nærmest sort på hvidt, ihvertfald sort på grønt!, få syn for sagn om, at der virkelig er "krudt" i bækkens vand , og grønalgerne synes at stortrives på stedet.

Et andet forhold, der straks slår en i møde, er de mange større og mindre jættegryder i kystklipperne.

Det har været således, måske på det tidspunkt, Littorinahavets overflade lå noget højere end i dag, at bølgerne har fået større og mindre sten til at kværne sig ned i den underliggende klippe.

Tidligere har folk haft den tro, at en jættegryde er frembragt af overnaturlige væsener - derfor må der her efter antallet af jættegryder at dømme have boet en hel familie af sådanne personer!

Sortevad - i dag et par sten over vandløbet

Sølyst, matr. 76h, et udtjent husmandssted yderst i sognet

Sølyst - husmandsstedet har haft nytte af venlig, måske heldig hånd

Den lokale husmand på Sølyst med matrikelnummer 76h, havde som andre avlsbrugere på NØ-kysten sin jord helt ned til havstokken, hvor ungkreaturer kunne gå og græsse hele sommeren.

Stedet er med sine små 20 tønder land i nyere tid som landbrugsbedrift blevet urentabel, og efter et ejerskifte omkring år 2000 er dyrene i staldene skiftet ud med appelsiner i et orangeri!

Fra middelalderens katolske periode lå der tæt på kysten et antal kapeller, og her ved Sortevad lå Skt. Margrethe-kapellet lidt oppe i land ved gården Maglegård. Ruinerne er fortsat bevaret.

Tryk her og læs mere om kapellets historie

Maglegård

Maglegård selv er en gammel herregård, der omkring 1490 ejedes af en bornholmsk Ridder ved navn Niels Aagesen.

I 1553 overtog Rigsråden Peder Oxe gården. Han var specielt interesseret i havebrug, og han sørgede for, at der blev indført en større mængde frugtbuske til gårdens frugthave.

Tryk her og læs Chr. Kraghs fortælling om Maglegård, som han har berettet det i Jul på Bornholm 1953.

Apennina-anemonens forekomst på Bornholm har længe været et mysterium, men jeg har forsøgt at føre bevis for, at det netop var denne Peder Oxe, der også bragte denne bornholmske nationalplante til gårdens skove. Læs mere om anemonens forekomst på Bornholm ved at trykke her.

I 1659 fik Jens Koefoed ejerskab til Maglegård som honorar for sin deltagelse i opstanden mod svenskerne i 1658. Han fik den som officersgård i sin egenskab af at være nyudnævnt Landskaptajn.

Et epitafium (mindetavle) i Østermarie kirke viser fra denne periode Jens Koefoed "tillige med hans tvende Hustruer og 24 Børn, tolv Sønner og tolv Døtre", som Thurah skrev i sin beskrivelse fra 1756.

I midten af 1700-tallet havde den danske konge store jordbesiddelser på øen, men ved "den store auktion" i 1744 solgte Christian den Sjette 221 gårde, 10 huse og 3 jordlodder.

Siden det år har alle øens gårde mere eller mindre været "selvejergårde", deres fortid og gårdnummer til trods.

Skypumpe over Østersøen med Maglegårds marker i forgrunden

Skypumperne over den varme Østersø

Maglegård ligger højt over kysten, og når der engang i mellem i sensommeren kommer kold luft ind over øen og videre ud over den opvarmede Østersø, er der chancer for at se skypumper.

Læs mere om skypumpernes dannelse ved at trykke her.

Mange løse sten i bækken har hjulpet til med at forme jættegryder

Blegblå Anemone - Apennina-anemonen er måske første gang plantet ud i skove tilhørende Peder Oxe på Maglegård