Hellig Kvinde

Skibsformet røse

Logulvet

Hellig Kvinde er navnet på en bautasten tæt ved Gyldensåens udløb. Sammen med en anden knækket sten står den på resterne af en lav stenrøse.

Umiddelbart øst for røsen står en samling af 16 mindre oprette sten, der danner en aflang oval skibssætning, der stammer fra yngre jernalder, ca. 500 efter vor tidsregning.

Da den ”Kgl. Commission til Oldsagers Opbevaring” blev oprettet i 1807 begyndte man her i landet at interessere sig for bevaring af jordfaste mindesmærker og oldsager.

Gennem indberetninger fra sognepræsterne fik Commissionen oplysninger om, hvad der fandtes omkring i sognene af fortidsminder, og på grundlag af disse indberetninger blev der udarbejdet en liste over ting, der ved fredning burde bevares for eftertiden.

I denne første liste figurerede Bornholm med to ting, og den ene af disse var Hellig Kvinde!

Et gammelt sagn fortæller, at stenen på højen var en hellig kvinde og de små sten hendes børn. For at undgå en truende fare blev de alle på kvindens bøn forvandlet til sten.

I gammel tid hilste vejfarende på denne såkaldte Boelsgade ærbødigt på Hellig Kvinde og hendes børn, da deres vej faldt forbi.

Ser man billeder af landskabet med Hellig Kvinde fra sidst i 1800-tallet er det slående hvor bart det er for træer. Her gik nemlig både heste, køer og får på den tidligere fælles græsgang, en Kongensmark, ejet af staten.

Denne nedbidning af opvoksende trævækst har fremmet en lysåben flora i strandengene, der med sine nationalt sjældne arter som Melet kodriver og Kantbælg samt flere arter orkideer besøges af mange turister.

Logulvet kaldes den flade og stærkt opsprukne klippe yderst mod havet, og både den og klipper tættere på Bølshavn bryder bølgerne i hvide kaskader, når de i pålandsvind ruller ind mod kysten.

Strandengen var en "Fælleds Udmark" - Kongens Udmark

Frem til 1842 var kyststrækningen mellem Bølshavn og Listed en Kongens Udmark, og alle havde adgang til at lade deres husdyr græsse i denne strandeng og strandoverdrev.

Østermarie Sognekommune overtog det fælles areal, udstykkede det og solgte det til de gårde, der havde et skel ud til Udmarken. 

Arealet med Hellig Kvinde, matr. 214n, blev overtaget af ejeren til Hundehuset. Arealet længere mod øst, matr. 214b, blev overtaget af ejeren til Styrmandshjemmet, medens det østligste areal i Østermarie sogn, matr. 214i, overgik til ejeren til Ståleboet.

Danmarks Naturfredningsforening ønskede i starten af 1930'erne, at Staten ved en revision af Naturfredningsloven skulle sikre al jord langs de danske kyster indenfor en 100 meter zone fra den nærmeste strandbred fritaget for udstykning og beboelse.

Loven blev først vedtaget i maj 1937, og det lykkedes for en københavnsk læge inden da i 1934 at skaffe sig to tredjedele af Hundehusets strandgrund, matr. 214n, hvor der blev bygget et fritidshus.

Hundehusets ejer beholdt selv den anden tredjedel til opførelse af et aftægtshus, medens sønnen overtog gården. 

De naturhistoriske og rekreative interesser var særdeles store på denne kyststrækning.

Så vigtige var de, at ejeren ønskede sin del af den tidligere Udmark fredet, medens lægen ikke foretog sig noget i den retning. 

Læs mere om bestemmelserne i denne fredning ved at trykke her.

 

Også Styrmandshjemmets strandgrund ønskede dets ejer at frede.

Det tog nogle år at forhandle sig frem til et resultat, men i 1944 blev der foretaget en fredning imod videre udstykning af kysten med bl.a. følgende ordlyd:

Kendelsen går ud paa, at den Del af den nævnte Ejendom, som ligger mellem Stranden og Landevejen mellem Bølshavn og Listed underkastes fredningsbestemmelser af følgende indhold:

Arealet skal bevares i sin nuværende Tilstand. Det maa derfor ikke bebygges - heller ikke med Skure, boder og lignende - og det maa ikke opdyrkes eller beplantes. For at de med Lyng bevoksede Omraader skal bevares i deres nuværende Skikkelse, skal Ejeren drage Omsorg for, at Træ og Buskvækster ikke breder sig ind paa disse Omraader; selvsaaede Træer og Buske indenfor Lyngomraaderne skal han fjerne. De paa Arealet værende Klipper og Sten, derunder ogsaa sten i de paa og om Arealet værende Gærder, maa ikke sprænges, brydes eller fjernes; dog skal det være Ejeren tilladt ved Stranden at tage Sten til brug på hans Ejendom.

Læs hele baggrunden for og fredningens fulde ordlyd ved at trykke her

Endnu tidligere havde man i den bornholmske offentlighed og måske især i kredsen omkring Foreningen Bornholm frygtet for en større tilplastring af kystarealet mellem Hellig Kvinde og Listed med udstykninger og opførelse af fritidshuse.

Det var der lukket op for i slutningen af 1930'erne ved dispensationer og udmatrikuleringer af lodderne 214am og 214ao samt 214ap og 214 as tæt på Hellig Kvinde og havværts landevejen - til trods for bestemmelserne i Naturfredningsloven fra 1937!

Tryk her og læs mere om Foreningens Bornholms bekymringer for de bornholmske kyststrækninger og tryk her og se de aktuelle udstykninger fra Styrmandshjemmets strandlod på et kort.

De vestligste af udstykningerne, matr. 214am og 214ao, er efterfølgende blevet pålagt en fredningsbestemmelse vedrørende bebyggelsen. Tryk her og læs mere.