94 Bokul
Bokul
Gråmyr
Bognemark
Oplevelsessti
Fugletræk
Kommer man sejlende til Gudhjem langs kysten fra nordvest ser man øen stige jævnt skrånende fra havet - en "rundklippe", formet af isen og som typeeksempel som "skåret ud af en bog".
Midt på bakken finder vi udsigtspunktet Bokul med flagstangen, 48 meter over havet og videre går det opad mod det højeste punkt med Bavnet, lidt syd for det verdensberømte husmandssted Bognemark, hvor maleren Oluf Høst har eksperimenteret med farverne.
Skoven, Gudhjem Plantage, blev påbegyndt tilplantet i 1884 efter at Gudhjem havde fået overdraget denne del af øens tidligere statsejendom, de såkaldte Kongens Udmarker, i 1859.
Bokul eller Bokuld, som det tidligere har heddet henviser til det forhold, at stedet er en "afrundet klippetop", hvor der har været menneskelig bebyggelse, og de fire bautasten med fem røser i den vestlige ende af skoven henviser fint til dette forhold.
I slutningen af 1930'erne var "den nye strandvej" mellem Allinge og Svaneke en realitet, men netop på grund af de naturskønne forhold omkring Bokulklippen kæmpede nogle gudhjemboere imod forslaget til linjeføringen over Bokul.
10. august 1939 blev Gudhjem Plantage og Bokul landskabsfredet. Tryk her og læs mere.
Man "tabte" imidlertid sagen, og en afgørelse fra januar 1940 gav Bornholms Amtsråd ret til at bygge vejen samt de tre broer, den krævede over Holkedalen, Bobbedalen og dalen over Fossebæk.
Krigen var imidlertid brudt ud, og landet havde for en tid andre ting at forholde sig til, og først i 1949 blev projekteringen genoptaget.
Men, modstanderne vejrede morgenluft og fik sagen på grund af en dokumenteret procedurefejl til at gå om, dog uden at det ændrede på afgørelsen og i 1951 blev arbejdet påbegyndt og endeligt afsluttet i 1957 - med den smukke kystvej som resultat.
En parallel til disse forhalinger synes den aktuelle projektering og etablering af en strækning cykelvej i disse år at være løbet ind i.
Bornholms amt begyndte i 1981 at bygge cykelveje øen rundt samt på kryds og tværs, men her 35 år efter start manglede det sidste stykke!
Ja, ganske rigtigt, strækningen fra Helligdommen til Gudhjem! Tryk her og læs sagens gang indtil nu.
Cykelvejen var projekteret som en "oplevelsessti" så tæt på kysten, de fysiske forhold tillod. Landskabsarkitekterne PK3 har til projektet skitseret et forløb, som kan ses ved at trykke her.
Og her ved nedkørslen til Nørresand på kanten af Bokulklippen var stien projekteret til at følge et af de skovspor, der blev etableret ved tilplantningen af datidens Gudhjem Udmark i 1880'erne.
Toneangivende personligheder i lokalområdet har imidlertid rejst en opinion imod projektet, idet man mener, at dette kunne være i strid med hensynet til stedets natur- og kulturhistorie.
Man ville som såkaldt blød trafikant kunne blive bragt "blidt" ned til Nørresand ad det skitserede forløb.
Man ville på turen blive præsenteret for mangfoldigheden i stedets natur- og kulturhistorie i form af bl.a. sogneskellet mellem Østerlars og Gudhjem, bautasten, kildevæld og Stephan Nyelands Prinsessehave.
Men, projektet blev ikke gennemført. I stedet blev der lagt en kantbane på Strandvejen mellem Bokul og Helligdommen således, at de bløde trafikanter fortsat skal følge biler på denne strækning.
Lidt på afstand kan man opleve radiumkilden, hvor turistforeningen hentede radiumholdigt drikkevand og solgte det til de turister, der i midt i 1920'erne i større tal søgte til Bornholm på såkaldte helseophold.
Her som i mange andre brønde og kældre i Gudhjem og omegn kan man finde hvide kokoner med æg af den på disse kanter så omtalte edderkop, Grotteedderkop Meta menardi. Læs mere om dette spændende dyr ved at trykke her.
Modstanderne til projektet havde held til at få forpurret oplevelsessti-projektet, og i stedet har myndighederne fået etableret en udvidelse af Strandvejen med en "kantbane", hvor man som cyklist er lidt længere på afstand af den kørende bilisme.
Gråmyr
Midt i Gudhjem Plantage lidt længere væk fra den projekterede sti finder man Gråmyr som et åndehul for de lokale gudhjemboere og turisterne. Oprindeligt var den en mindre myr i lyngen med naturligt tilløb fra de højereliggende marker.
I 1883 havde man brug for ler til en udvidelse af Gudhjem havn, og det hentede man oppe i myren, der ligeledes blev dæmmet op, således at man om vinteren kunne bruge den som skøjtebane.
Også i "gamle dage" skar folk fra de lokale hoteller og pensionater is om vinteren til brug i ishusene hen over sommeren.
På grund af en kraftig tilgroning af bl.a. Nøkkerose og Sump-Padderok foretog Bornholms Regionskommune i efteråret 2013 en fornyet oprensning af søen.
Men, uheldigvis genudsatte man nogle eksemplarer af den invasive vandplante Krebseklo, der efter få år igen vil have overtaget den nyetablerede vandflade. Situationen blev vist i naturudsendelsen EKKO på det lokale TV2 den 21. oktober 2013.
Årsagen til denne handling skulle være et forsøg på at understøtte chancerne for, at Grøn Mosaikguldsmed skulle kunne finde stedet attraktivt og slå sig ned, om end den aldrig havde været observeret i Gråmyr.
Grøn Mosaikguldsmed er en af landets tre fredede guldsmedearter og beskyttet efter bestemmelser i EUs habitatdirektiv. Tryk her og læs mere.
De få eksemplarer Krebseklo blev hurtigt til flere, og i en artikel i Bornholms Tidende i september 2019, tryk her og læs mere, blev der spurgt, om det ikke var på tide igen at få renset Gråmyr op, denne gang for den invasive Krebseklo?
Bornholms Kommune reagerede prompte på denne opfordring, og midt i september blev store dele af nordlige del af Gråmyr tømt for den altdominerende Krebseklo.
Den høje horisont
Specielt er en af Gudhjems mange kunstmalere kendt for at have "høje horisonter" på sine billeder - et besøg på Bokul en tidlig sommermorgen, hvor solen står op nord om Tat, vil give en mulig forklaring på dette specielle fænomen!
Og så er Bokul kendt for at være stedet, hvor man ser traner og gæs trække forbi og ind over Bornholm om efteråret.
Ved et specielt vejrlig letter store flokke af traner fra Ølands Alvar tidligt om morgenen. og hvis vinden har den rigtige retning og styrke, kommer de nogle timere senere forbi Bokul på deres færd mod Rügen.
Den 9. oktober 2011 var ingen undtagelse, og fuglemanden Per Ketil var fra den tidlige morgen på plads på bænken ved flagstangen, og der blev både talt traner og bramgæs. Og det blev rekordstort.
Både stedets naturplejere i form af regionskommunens får og interesserede lokale gudhjemboere fulgte med i sceneriet.
Per Ketil døde den 20. januar 2023.
Æret være mindet om Per Ketil og hans store indsats i arbejdet med at beskrive den bornholmske naturs mangfoldighed.
