Den form for strandenge, man kender til fra de østjyske fjorde og fynske, sjællandske og lollandske flader, finder man ikke på Bornholm.
Til gengæld ligger der som perler på en snor i den ydre kystzone i granitterrænet nogle mindre plantesamfund, der alt afhængigt af det tilførende vands indhold af næringsstoffer har karakter af rigkær eller fattigkær.
Mellem Bølshavn og Gyldensåen findes det smukkeste eksempel på en sådan strandeng. Godt beskyttet bag lave klipper breder et 50-100 meter bredt græs- og urtetæppe sig ud i hele engens bredde.
Strandengen er naturligvis smuk hele sommeren med et skiftende flor af planter, der tidligere har været mere almindelige i den bornholmske flora, men som nu har et sidste fristed her, hvor de landbrugsmæssige interesser er minimale.
Allersmukkest er den i anden halvdel af maj, når mere end 10.000 individer af Melet Kodriver lyser op med deres sartlilla kroner i et gult hav af endnu flere Kantbælg.
Planter, som man ikke mere så tit render på i det moderne landbrugslands tørlagte enge, har man muligheder for at se her i strandengen sammen med mere udprægede strandengsplanter som Harril, Strand-Kogleaks, Strand-Trehage, Jordbær-Kløver og Strand-Asters.
I flæng kan nævnes Akeleje, Angelik, Bukkeblad, Djævelsbid, Kær-Fladbælg, Kødfarvet og Maj-Gøgeurt, Sump-Hullæbe, Hjertegræs, Leverurt, Lav Skorsonér, Søpryd, Tormentil og Vibefedt samt Hvas Avneknippe.
Der er dog en slange i Paradiset, og det er en mindre bestand af Kæmpe-Bjørneklo, der her som andre steder på øen må bekæmpes for ikke at blive fuldstændigt dominerende!
Ovenover strandengens højvandslinie oplever man et mere tørketålende plantesamfund, domineret af græsset Tidlig Dværgbunke og pileurten Rødknæ.
Senere på foråret optræder Hvid Stenurt i først røde og senere i store hvide måtter sammen med den lyslilla Timian, der også giver overdrevet en krydret duft på lune sommerdage.
Både strandeng og -overdrev græsses af "som i gamle dage", blot er stedets store skanseanlæg lukket ude af indhegningen, og her kan man studere andre spændende plantearter som Tyndakset Gøgeurt og Eng-havre.
I vore dage skal man foretage såkaldt naturpleje for at opretholde bevoksningen af de sjældnere planter, der her har udviklet levedygtige bestande siden istiden.
Det foregår ved at kommunen fra tid til anden fjerner opvækst af Rødel, der har fortrinlige vækstbetingelser i engen.
Plejen synes at være lidt af et sisyfosarbejde, for træerne vokser hurtigt op igen efter et indgreb og middelalderens fritgående afgræssere i form af ungkreaturer, får og heste fra nabogårdenene er der ikke mere.
Kun vinterens højvande fjerner noget af sommerens overskud af plantemateriale og bunker det sammen på højvandslinien - sammen med kommunens får, der indenfor indhegningen "arbejder" med at mæske sig i engens forårsfriske planter og overdrevets sommerduftende krydderplanter.
Forsvarsanlæg
I et forsøg på at forsvare sig mod fjendtlige angreb fra søen er der på denne flade kyststrækning ud for Bølshavn sent i middelalderen etableret tre skanser.
I bogen "De Bornholmske Kystskanser" har Jens Chr. Skaarup omtalt disse tre, der allerede i 1744 var markeret på et kort over øens forsvarsanlæg, foreslået af General Samuel Gedde.
Fotografen Valdemar Myhre fotograferede mange motiver i Svanekes omegn omkring 1900-tallet, og bl.a. kan man på et motiv med en fisker og hans familie på stranden umiddelbart nord for Gyldensåens udløb notere sig den sydligste af disse skanser.