Vis menu Søg

114 Ypnested

Ypnested

Cobra-Stien

Fra strandvejen for foden af Ypnestedbakken fører en asfalteret hulvej ned til stranden og Ypnested, som på Hammers Kort fra 1746-50 var benævnt Ypne Stæd
Hammers Kort 1746-50, Ypne Stæd

Ligesom Nørre og Søndre Saltune, se disse ved at trykke her, har der fra Ypnested været drevet fiskeri. Vejen fører lige ned til havnen, men denne er i dag noget forsømt og har helt udspillet sin funktion som anløbsplads for stedets tidligere måske mere end ti fiskerbåde!

Navnet kommer af, at gården oppe i land, som kystklipperne tilhørte i begyndelsen af 1600-tallet, tilhørte en Ødbern Hanssen, og formodentlig er forleddet Ypne- det gammeldanske Øthbiorn, der kendes fra bornholmske runestene.
Aarbjerggård på sognekortet fra 1879
Gården havde indtil slutningen af 1800-tallet navnet Aarbjerggaard, men den blev revet ned og fjernet fra jordens overflade og tillagt den nærliggende Ypnestadgaard midt på bakken.
 
Inden det gik så vidt havde den skiftet navn til det mere idylliserede Lindholmegaard. Ypnestadgaard havde i samme åndedræt skiftet navn til Stubbegaard, medens bebyggelsen på kysten havde fået betegnelsen Ypnasted Fiskerleie.
 
Aarbjerggaard havde haft gårdbetegenelse 20. Selvejergaard i Østermarie Sogn og matrikelnummer 27a, og alle matrikler i den centrale del af Ypnested er netop udstykninger herfra.
 
Således skulle bebyggelsen og den tidligere så vigtige havn for dette fiskerleje have haft matr. 27b. Det synes fejlagtigt at være angivet som matr. 27d på ovenstående kort! 
Ypnested set fra Aarbjerget i begyndelsen af 1900tallet. Foto: V. Myhre
Kommer man i bil er der mulighed for at få den placeret på en mindre P-plads, anlagt på den tidligere Littorina-strandflade, et stykke over dagens havniveau. Læs mere om Littorinahav-flader på NØkysten af Bornholm ved at trykke her.
 
Et stykke inde i skoven finder man et klippeparti, kaldet Prædikestolen. På nyere kort over området ses den markeret ude i havet, men det er en fejlanbringelse, og i senere tid er vegetationen fjernet så meget, at det er nemt at få øje på den fra P-pladsen.

For foden af Prædikestolen bemærker man endnu en omgang rullesten, såkaldte "havkalla", der er kastet op ad den stejle klippeside - det er den Baltiske Issøs strandflade, som bl.a. også danner undergrund for stedets mange fiskerhuse.

Klinten ud mod stien og tidligere havet kaldes Aarbjerget. Navnet skyldes det oldnordiske "vordr"-bjerg, det at holde vagt-bjerget, altså et sted, hvor man havde udstationeret vagter og stedet kan således navnemæssigt sammenlignes med Varberg i Sverige.

Der har gennem tiden været meget brug for vagter og redningsfolk på disse kanter i gamle dage, og stadigvæk kan man høre ældre mennesker tale om den store damper "Skolma", der lige ud for Aarbjerget lagde sig højt oppe i klipperne en kold og blæsende 17. januar nat 1929. Den blev et "godt vrag" for Ypnested-fiskerne! Læs mere om denne begivenhed ved at trykke her.

Vejen videre mod nord er lukket for almen færdsel, men den er en del af øens samlede kyststinet, og selv om man nærmer sig en gårdsplads, må man godt gå igennem!

Stedet har på grund af sin idylliske placering været tiltrukket af folk ovrefra, naturvidenskabsmænd og kunstnere af alle slags. Således erhvervede skuespilleren Albert Luther sig en udstykning fra Søgaard og "plantede" sit hus helt ude i kystklipperne. En handling, der fik Foreningen Bornholms bestyrelse til at råbe vagt i gevær.
 
Læs mere om denne kamp mod besudling af de bornholmske kystklipper med fritidshuse til "rige københavnere" og udelukkelse af bornholmerne ved at trykke her.
 

Cobra-Stien

Endnu en sommerbornholmer, Sceneinstruktør Robert Schmidt, fandt "stien" fra Ypnested mod nord gennem denne urskov som aldeles bedårende.
 
I en kronik i Extra Bladet den 17. juli 1937 har han skrevet om "stien" og henvist til en samtidig maler, Hr. Kulørt, der har argumenteret for, hvorfor denne sti skulle benævnes "Cobra-Stien - uden Cobra":
- "Cobra-Stien" for at understrege det urskovsvilde og for at fastslaa, at Stien ikke huser Antydning af Hugorm".
 
...."Kaprifolien  derimod lyser op, draperer sig festligt i lange Traser, hænger sig til Duft over alle Grene og kulminerer i Udsmykning af et salshøjt "Juletræ", som staar i blændende Festivitas lige til Toppen""...
Netop Kaprifolien hedder på bornholmsk "Kopattaranker", men ifølge Robert Schmidt skulle det ikke være netop tilstedeværelsen af denne duftende plante med en forkortelse "Kop-Ra", der har været det umiddelbare ophav til stiens navn!
 
Tryk her og læs hele artiklen.
 
Nogle steder på Bornholm, især på den sydlige del af øen har Kaprifolien haft navnet "Kopattarøsmer".
Der fiskes fra Ypnested. Foto: V. Myhre
Ypnested Havn i dag - uden een båd
"Yppernestadt Fiskerleie" på Videnskabernes Selskabs kort fra 1805
Ypnested sidst i 1930'erne efter udstykning af sommerhusgrund fra Sølyst yderst på den afgræssede Sølyst-odde. Billedet tilhører Bornholms Museum
Vinterhøjvandslinien oppe på stranden
Jættegryde i klipperne fra tidligere tiders højere vandstand
Ypnested-strandvold fra Littorinatiden
Ypnested højdekurver med kurven for Littorinastranden og Ishavs-stranden
Kystbebyggelsen er lagt oven på littorinastranden
Prædikestolen fritlagt for opvækst
Luthers hus højt over kystklipperne
Kaprifolie - "Kopattaranke"