Vis menu Søg

93 Salene

Salene

Bobbeåen

Juraler og -sandsten

Sort Rævehale

Man kender lokalitetesnavnet "Salene" tilbage til midten af 1600-tallet som "Salline" og "Sallen". På Hammers Kort fra 1746-50 er navnet "Salne", men navnets oprindelige betydning er noget af en gåde.
 
"Bornholms Stednavne" giver heller ikke noget endegyldigt svar på oprindelsen men antager, at det i virkeligheden kommer af betydningen "Sadlerne", der knytter sig til et par sadelformede klipper!
 
En ny opfattelse af navnets oprindelse har journalisten Svend Kramp fremsat, idet han mener, at der her har ligget to større "sale" til opbevaring af tidligere tiders vikingeskibe, såkaldte naust. Tryk her og læs og se mere.
To "sale", naust, som kan beskytte bådene om vinteren. Billedet er fra Skarpnotø på Aalandsøerne sommeren 2008
Midt i 1700-tallet var der i følge Hammers Kort en samling huse på stedet, helt sikkert fiskeboder og Rasmus Pedersen Ravn nævner i sin Krønike fra 1671, at der dengang boede 3 fiskere i Salne. De havde bopæl på den senere udmatrikulerede lod med matrikelnummer 2 i Østerlars Sogn.
 
Ved nærmere studier har Jens Wichmann Hansen fundet ud af, at denne lod tilhørte Vallensgård i Aaker sogn. Men, hvorfor øens daværende største gård netop skulle have en lod her i Salene, er endnu en gåde.
 
Salene havn

Sahlnehuset - Salenehuset

Sahlnehuset efter opførelsen af Hotel Salene i 1906. Billedet tilhører Gudhjem arkiv

I 1922 gik Sahlnehuset/Salenegården på tvangsauktion, og i september 1923 blev det købt af Københavns Journalistforbund.

Herefter blev bygningerne revet ned og på fundamentet af stuehuset blev der bygget et nyt Salenehus.

Det nyopførte Salenehus efteråret 1924. Billedet tilhører Bornholms Museum

På havnen i Gudhjem lå husene tæt, og et blev revet ned i 1923. Bindingsværket fra dette blev købt af Journalistforbundet og flyttet til Salene, og i 1925 havde Journalistforbundet fået opført endnu et hus ved siden af Salenehuset - det såkaldte Enghuset. 

Amtsrådsmedlem Søren Koch fortalte historien i Bornholms Tidende 24. april 1993. Tryk her og læs mere.

Sandstranden i Salene

Fra sidst i 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet var Salene et særdeles søgt sted om sommeren, idet Salene-bugten var fyldt op med det fineste hvide sand, og det i stor bredde.
 
Derfor blev der også i 1906 bygget et større "Salene Badehotel" til at huse disse fremmede. 
Hotel Salene med haveanlæg. Billedet tilhører Bornholms Museum
Men, i dag er sandet borte og hotellet brændt ned til grunden. Det skete natten til den 29. november i 1949. Læs mere her og her.
 
Der har været mange forslag til, hvorfor sandet er forsvundet. Et er, at havets brunalger i løbet af 1950'erne på grund af sygdom skulle være taget af i mængde og med dem den "sandfangende" effekt.
 
En af øens helt store vandreblokke, lokalt kaldet "Heksestenen" ligger et stenkast fra stranden og minder om isens evne til at transportere selv store sten.
 
Ligeledes finder man på strækningen fra Salene til Stevelen et større antal vandreblokke, der er "poleret" af vandets eroderende kræfter med udseende af forskellige "dyr".
"Søløve"-sten på stranden

Forkastninger i undergrunden

Salene er en særdeles spændende geologisk lokalitet, idet stedet er resultatet af nogle voldsomme forkastninger i undergrunden.
 
Sådanne forkastninger er almindelige på den sydlige del af øen, men på den nordbornholmske klippekyst er det den eneste af slagsen.
 
Historien er grundigt fortalt af geologen V. Milthers i Bornholms Geologi, 1930 på siderne 63 og 64:
"Fra Udløbet af Bobbe Aa til lidt Ø for en lille Baadehavn træder der paa en Strækning af ca 350 meter Ler og Sandsten i dagen eller ligger lige under Strandsandet.
Leret kan ses i Aaens Bund og er blevet gravet paa en 70 meter lang Strækning langs Stranden. Det er blaagraat og meget fedt. Sandstenen kan følges omtrent fra Salene Hus ca. 200 meter mod Øst.
Her kan ses Sandsten, der fremtræder som 15 cm tykke Bænke; østligere bliver Sandstenen mere skifret og ses mellemlejret af graat Skiferler og hvid kaolinholdigt Ler.
Sandstenen er hvid, glimmerrig og noget kaolinholdig; den ligner meget Sandstenen ved Grødby Aa, ligesom det hvide indlejrede Ler ligner Lerlagene ved Grødby Aa. Muligvis er de to ens udviklede Dannelser aflejrede paa omtrent samme tid - på grænsen mellem Trias og Jura.
Ved Bobbe Aa kan lidt af Kontakten mellem Trias-Jura og Granit iagttages. 200 meter lige Syd for Aaens Munding er der en Skrænt med omtrentlig retning NØ-SV.
 
I denne Skrænt ses længst mod Vest stærkt kløftet og forvitret Granit, derefter ca. 15 meter af Breccie, der hovedsagelig bestaar af Granittens Bestanddele, sammenkittede af Kalkspat og Kvarts".
Det er over denne skrænt, at man midt i 1950'erne byggede Bobbebroen, og hvor der i tiden herefter er fundet store mængder af bjergkrystaller, kvartskrystaller, også kaldet bornholmske diamanter, i det løsgjorte materiale.
 
En breccie, af italiensk: breccia = skærve, er iøvrigt i geologisk terminologi en grovkornet bjergart, der består af skarpkantede bjergartsfragmenter, der er indlejret i en finkornet masse eller cementeret af et udfældet materiale.
 
Den dannes af ophobede løse klippestykker ved foden af klippevægge, talus-breccie; af udslyngede bjergartsfragmenter fra eksplosive vulkaner, vulkansk breccie; eller af knuste og afbrækkede klippestykker i en forkastningszone, hvor de to sider har bevæget sig i forhold til hinanden, tektonisk breccie.
 
En breccie kan også bestå af skøre bjergarter, fx kalksten, knust under en foldning. Er bjergartsfragmenterne afrundede, kaldes bjergarten et konglomerat.
"Mod Øst bliver Breccien mere leret og løs og indeholder mere af Jurabjergarter. Ved Siden af Breccien findes der stærkt pressede Lerlag, baade blaa, gule og røde, i et ca. 30 cm. bredt Baand. Grænsen mellem lerlagene og Breccien synes at være lodret.
Fra Skrænten synker Terrænet mod Øst og mod Nord; paa en Eng, hvor der staar Vand paa den skraanende Overflade, gaar Leret meget nær til Overfladen.
Rimeligvis ligger Leret ved Bobbe Aas Munding øverst, derunder kommer Sandstenen ved Salene Hus, medens Lerlagene i Bakken nær ved Granitten ligger nederst.
Det er aabenbart, at her foreligger en ubetydelig Flage af Trias-Jura Sandsten og Lerarter, der er bleven hængende paa Granitten ved de Brud, hvorved Salene Bugt dannedes".
Leret fra Salene blev brugt i arbejdet med at tætne havnen på Nørre Sand i begyndelsen af 1900-tallet, og i 1932 påbegyndte Lisbeth og Gertrud Hjorth en keramisk virksomhed i Gudhjem med leret fra Salene som grundelement.
 
Juraler i kystskrænten i Salene
Som Arne Larsen skrev i 1944 i "Bornholmernes Land", der netop blev redigeret af de to keramikeres fader, Hans Hjorth:
"Leret har vist sig at være velegnet til Brænding, og takket være kvindeligt Initiativ er der de senere Aar af Saleneleret skabt en eksklusiv keramisk Virksomhed med Hjemsted i Gudhjem".
Jurasandstenens indhold af glaukonit med jern iltes til rust på brudkanter
Salene er i dag et yndet sted for lystfiskere, og er man heldig eller dygtig nok, skulle der være havørredder nok til alle, der forsøger sig!
 
Også fladfisk som skrubber og pighvar kan man fiske et stykke fra stranden på Salenebugtens tilbageværende sand, hvis man har snorkeludstyret i orden!
 

Kraterrøser

Kraterrøser på stranden øst for Salene

 

I "Forhistoriske interesser" fra 1996 kan man læse, at der netop ved Salene ligger et strandgravfelt i en gammel rullestensstrandvold med en større samling på 35 kraterrøser, der vidner om beboelse i området i Jernalderen.

I 1880 blev 10 grave undersøgt, og de indeholdt ubrændte gravlæggelser, men kun få gravgaver. Et enkelt vaseformet lerkar daterer en af gravene til romersk jernalder omkring 200 år efter vor tidsregning.

To rektangulære stenlægninger markerer fundamenterne til et ikke nærmere daterbart hus.

Området blev fredet i 1894. Endnu en fredning fra 1939 har skullet sikre området mod bebyggelse!

Tryk her for yderligere oplysninger om kraterrøserne, som det fremgår i Naturstyrelsens driftsplan for området.

 

Statens arealer i Salene - udlagt som "urørt" skov

Arealet tilhører i dag Staten sammen med et tilkøbt areal på den nordlige side af Bobbeåen.

Tryk her og læs mere om arealerne i Tingbogen.

 

Bobbeåen

Bobbeåen, der har sit udspring i grusbakkerne syd for Splitsgård Vest for Rø Plantage, har i tidens løb "gravet sig" dybt ned i granitten og fremstår i dag som en bjergbæk med et stort fald og en rivende vandstrøm, når den nærmer sig havet.

Bobbabrøddan
Især Bobbebrøddans dybde fremhæver de landskabelige niveauforskelle. Men i landskabet iøvrigt sløres dybderne af den naturskov, der som et galleri trækker nærmest en lige linie fra øens midte til NØ-kystens klipper.
Gamle Bobbebro
 
De landbrugsmæssige interesser har været minimale i bunden af Bobbeåens sprækkedal, hvorfor man fortsat kan møde en oprindelig bevoksning af øens skovtræer som bl.a. Avnbøg. 
Finger Star på kanten af Bobbeåen
Midt i denne opvækst på tidligere afgræssede skråninger og flader finder man NØ for Bobbebroen en spændende bevoksning af Tarmvrid Røn som en af de vækster, der har gjort Bornholm til et eksotisk sted at besøge for folk med forstand på de sager, botanikere og zoologer.
 
Desuden er bregnen Nordisk Radeløv at finde i klippesprækker under den "nye" Bobbebro sammen med Rundfinnet Radeløv og Sort Radeløv, og ved åens udløb blev Orientalsk Takkeklap første gang konstateret voksende på øen i 1873.
 
I nyere tid har også et par vandstære med års mellemrum haft deres rede i klippernes mostæppe ved åens fossende vand
Bobbeåfaldet, levested for vandstær - "Fossekall" på norsk!

Skanser

På begge sider, mod nord i Rø Sogn og mod syd i Østerlars Sogn har der ved Bobbeåens udløb været bygget tre skanser som forsvar af kysten, der syntes egnet til landgang for fjendtligt indstillede tropper.

Skanse 3 - skansen nord for Bobbeåen - med udsigt mod Gudhjem

Kun få steder i Danmark har der været opført så mange skanser langs kysten som på Bornholm. 

De ældste skanseanlæg er bygget som lange, lave jordvolde så nær strandkanten som muligt. 

De er anlagt ved kyststrækninger, der havde gode landgangsmuligheder for mindre både. 

I takt med at kanonerne fik større rækkevidde og gennembrudskraft, ændrede og forbedrede man eksisterende skanser. 

I 1700- og 1800-årene anlagde man endvidere en række kanonbatterier på næsten alle kystfremspring øen rundt. 

Disse batterier er i regelen bygget som græstørvsvolde med en lige front og bagudbøjede flanker. Kanonerne fik tillige et fast fundament af sten og fri skudhøjde. 

I 1808 fandtes der rundt langs øens kyst ialt 214 kystskanser, gennemsnitlig en skanse for hver 400 meter.

 

Sort Rævehale

I juli 1986 gjorde Peder Lütken et interessant fund i Salene - nemlig planten Sort Rævehale.

Dette græs var aldrig tidligere fundet på Bornholm, og da det i det øvrige land kun havde en mindre forekomst på det nordligste Falster, må det være et af Danmarks sjældneste planter!

Sort Rævehale i Salene 7. juli 2023 - sammen med Strand-svingel

3. juli 2023 kunne det konstateres, at græsset fortsat lever på sit voksested - i bedste velgående.

 

Sort Rævehale ved Salene havn

I forbindelse med indsamlinger af planter til projektet Atlas Flora Danica fandt den svenske botaniker Sven Snogerup i 2002 en bevoksning af Sort Rævehale ved Balke.

Alligevel må forekomsten her i Salene fortsat vurderes til at være en af landets sjældneste planter.

Kystlandskabet mellem Salene og Hestestenene 8. juli 2023
Salene Strand - dog uden et sandskorn
Salene og Roe Aaa 1746-50
Salene på original 2-matrikelkortet over Østerlars sogn fra 1859 - opmålt 1818
Salene på sognekortet over Østerlars 1879 med Vallensgaards-matrikel 2
Salene Havn omkring 1920. Billedet tilhører Bornholms Museum
Bobbeå og Salene i 1946 - før den "nye kystvej". Billedet tilhører Kongelige Bibliotek
Salene sandstrand 1946. Billedet tilhører Kongelige bibliotek
Salene Strand MED sand. Billedet tilhører Gudhjem arkiv
Salene sandstrand 1925. Billedet tilhører Birgitta Højlund Nielsen
Salene - set fra luften i april 1961. Der synes fortsat at være sand på havbunden umiddelbart ud for kysten
Sti ned til stranden og iskiosk. Billedet tilhører Bornholms Museum
Enghuset under opførelse i 1925. Billedet tilhører Bornholms Museum
Vanderoderede vandreblokke på stranden mellem Salene og Stevelen
En "Søløvesten" på stranden
Søløve-tyr på strand på Galapagos!
"Hajfinne"-sten i Salenebugten
"Kaskelot"-sten ud for Salene
Salene-sandsten fra Jura. Den blå farve skyldes mineralet glaukonit, der aflejres i relativt dybe have. Det indeholder jern, som ruster, når det kommer i forbindelse med ilt og vand.
Nye Bobbebro
Broen over Bobbeå under opførelse i september 1955. Billedet tilhører Bornholms Museum
Bobbebroen, understøttet af spændbeton
Nye kystvej føres over Bobbeå. Der ledes efter bjergkrystaller under broen. Billedet tilhører Bornholms Museum
Bobbeåens udløb i det tidlige forår
Bjergkrystaller ved Bobbebroen
Kraterrøserne ligger på forstranden mellem Salene og Nørresand
Kraterrøser på rullestenstrand øst for Salene
FM sten, der markerer, at der påhviler arealet en fredning - 1894-fredningen
Kraterrøser - set fra øst mod vest
Stenlægning på kanten af kraterrøserne
Det fredede område - efter 1939 fredningen mod bebyggelse.
Salene med Statens to matrikler, 1h i Østerlarsker sogn og 108fa i Rø sogn
Sølvklippen - afslutter forkastningszonen mod vest
Bobbeåen, en fossende bjergbæk i det tidlige forår
Tarmvrid Røn ved Bobbebroen
Tarmvrid Røn springer ud først i maj 2021
Finger Star ved Bobbebroen
Nordisk Radeløv i klipperne over Bobbeåen
Orientalsk Takkeklap på stranden ved Salene
Matrikelkort fra 1818 med de to skanser umiddelbart nord for Bobbeåen i Rø Sogn indenfor "Forstranden". En vej førte ned til den nordligste af skanserne.
Salene - Skanse 1 syd for Bobbeå
Salene - Skanse 2, nord for Bobbeå
Marksten smidt på skrænten udenfor adgangsvej - til skade for stedets geologiske kvaliteter
Sort Rævehale i Salene 7. juli 2023 - en af øens sjældneste planter!
Udbredelsen af Sort Rævehale - efter Hultén 1950
Sort Rævehale - et duskgræs - og særdeles sjældent
Sort Rævehale ved Salene havn 8. juli 2023
Tandbæger i Salene - en middelalderlig lægeplante, der er brugt til at berolige mennesker med psykosomatiske lidelser