286 Viskesled
Viskesled
Hulveje
"Op til åen ligger en stor aflang jordvold, som kan være opkastet. Øverst ses rester af en meget gammel stensætning, der følger volden i hele dens længde og fortsætter i sydvestlig retning. Flere hulveje kan påvises i dette terræn, ialt 3.Den tydeligste, som stadig bruges af skovvæsenet, synes at have været den gamle hovedvej i en svunden tid og sigter mod samme indfaldssted i skoven som både Rømers og den nye vej.Den nævnte stensætning synes at have haft en bygget åbning, hvor hulvejen passerer, så måske har vi her det ældgamle led fra middelalderen i forbindelse med volde og forsvarsanlæg, som i ufredstider har tjent til sikring af den vigtige vej.Folketraditionen ved at fortælle, at anlæggene stammer fra Schweder Kettings tid, hvad slet ikke er usandsynligt, og af hans folk blev brugt som dækning for overfald på vejfarende".
Nobilis - pyntegrønt
I et indlæg i Bornholms Tidende 23. december 1972 blev daværende Skovrider Bent Engberg krediteret for at have skaffet et større kvantum ædelgran-frø til Danmark fra Kaukasus.
På et mindre areal over Viskesled blev der samme år plantet Nobilis-gran på et areal, der var ryddet efter 1967-stormens hærgen i en bøgebevoksning. Lokalt blev det antaget for at være en del af den gave, Skovrideren havde modtaget fra Rusland - altså russiske nobiliser!
Men, i artiklen fra Tidende blev det understreget, at det var Nordmanns-gran og ikke Nobilis-gran, skovrideren havde skaffet til landet, så noget har ikke været helt i overensstemmelse med virkeligheden!
Ikke desto mindre er der i alle årene skåret pyntegrønt på arealet.
Efteråret 2017 blev denne Nobilis-gran-plantning drevet af, og der blev lukket op for flere små bestande af Almindelig Ulvefod. En plante, der tidligere har været almindelig i middelalderens Højlyngen, men som efter tilplantningen i 1800-tallet er trængt tilbage i de tætte plantager og skove, der har udviklet en jordbund, der er beriget med kvælstof og fosfor og derfor ikke egner sig til ulvefødder!
Læs mere om Almindelig ulvefod og andre ulvefødder på Bornholm før i tiden ved at trykke her.