Vis menu Søg

267 Trehøje - Tvillinghullerne

Trehøje
Tvillinghullerne

Langemyre

Som en del af Splitsgårds-stilstandslinien kan nogle grusbakker følges i den østlige del af Almindingen. Tryk her og læs om denne.
 
I middelalderen har dette område været et naturmæssigt eldorado med udstrakte vandområder omgivet af lyngbakker.
 
Luntebakken, Trehøje, Langemyre og Staaledammen på matrikel1-kortet fra 1818
Efter udmatrikuleringen af Højlyngen i 1840erne er store dele af området indlemmet i Almindingens Østre Indlæg og for at kunne plante eller så skov har man i den grad måttet grave grøfter ud mod Studeby.
 
Således er datidens omfattende Langemyre i dag blot en mindre tilgroet skovmose.
 
Vandet herfra er ført gennem lyngbakkerne i dybe grøfter til Flæskedal og Kelseåen.
Det tidligere vådområde omkring middelalderens Langemyr er udgrøftet "til ukendelighed"
Den voldsomme udgrøftning af denne del af Almindingen i anden halvdel af 1800-tallet har fået skovmyndighederne midt i 1900-tallet til at reparere lidt på skaderne ved bl.a. at genskabe de to Tvillinghuller ved nye overløbsbygværk.

SemiAquatic Life

Områdets restaurerede moser er med tiden groet til, og med et nyt EU-projekt, SemiAquatic Life - "Recreating habitat complexity for semi-aquatic fauna" er Naturstyrelsen indgået i et partnerskab om at genskabe levesteder for dyr, der er registreret i disse vandområder. Tryk her og læs mere om projektet generelt. 

Initiativerne i Almindingen kan man orientere sig i ved at trykke her

Oprensning af Tvillinghullerne i oktober 2021
Midterste Tvillinghul året efter oprensningen, april 2022

I nyere tid er tankerne om yderligere at fritlægge skovens herligheder og seværdigheder taget til i forbindelse med tankerne om "naturnær skovdrift", og her er Trehøje-området kommet i betragtning.

Trehøje Midt i april 2021
Plantninger af Rødgran, der er etableret efter 1967-stormen, er fældet.
 
Højene og vandområderne er fritlagt og Hedelyng er genindvandret.
 
Pebertræ blomstrer i Østre Indlæg i det tidlige forår

I det tidlige forår inden bladenes udspring finder man i området flere sart lilla-blomstrende buske, der synes slet ikke at høre til her! - det er Pebertræ.

Tvillinghullerne oprenset sommeren 2022 - et forbedret levested for områdets sjældne vandlevende biller
Trehøje-MIDT august 2018
Trehøje-MIDT august 2018 med Hedelyng
Tre Høje med Staaale Dammen, Lange Myre og Gamle Dam i Højlyngen 1825-26 - før det blev indlemmet i Almindingen
Tre Høje-landskabet i foråret 2010
Overløb mellem Tvillinghullerne
Langemyrs overløb
Studebykæret uden for Almindingsgærdet
Studebykæret - tidligere en større Højlyngsmose
Almindingsgærdet uden for Tre Høje
Tvillinghullerne, tre i alt, den nordlige, den midterste samt en sydlig
Oprensning af bredvegetation omkring Tvillinghullerne efteråret 2020
Tvillinghullerne oprenset foråret 2022
Ægklumper af Springfrø i oprensede Tvillinghuller
Blærerod dækker store dele af de oprensede Tvillinghuller
Blærerod har fået optimale forhold i Tvillinghullerne efter oprensningen
De to oprensede Tvillinghuller sommeren 2022
Tvillinghullerne i marts 2023 - stille og tåget
Eng-Rørhvene, et sjældent græs i Tvillinghullerne