281 Svinemose
Svinemose
Tørvemose i Højlyngen
Som en del af middelalderens Højlyngen har landskabet omkring Svinemose været brugt til græsning og lyngrivning i flere hundrede år. Måske et sted, svin foretrak at hold til for at søle i den fugtig mosejord.
På Hammers kort fra 1767 er der hverken angivet mose eller vand på det sted, Svinemose senere har "udviklet sig" i, men i Amtmand Urnes notater i 1776 er der godt nok henvist til navnet Svinemose.
På det kort, Skovrider Rømers nevø A C Rømer tegnede over Almindingen og Højlyngen i 1825-26 er det imidlertid tydeligt, at Rømer her kan have skåret en del af den tørv, han solgte til finansiering af sit store projekt med at genrejse Almindingen, selvom stedet dengang endnu ikke var indlemmet i "hans skov".
Vegetationen må antages at have været lav pilekrat på de vådeste partier, ellers græs, halvgræsser og urter i rigt mål. Bl.a. er en af øens sjældne star-arter, Hartmanns Star, en af dem, der sikkert har stået her i "al evighed".
Denne del af Højlyngen blev i 1852 indlemmet i Statens Østre Indlæg som en del af Almindingen, og efter etableringen af Almindingens ydre stengærde blev tilplantningen af lyngen påbegyndt.
På kortet ovenfor fra slutningen af 1800-tallet synes der at være visse problemer med at få tilplantet området syd for mosen, som dengang fortsat lå hen i lyng og eng.
Problemet har vist sig senere at have været en for høj vandstand, men det klarede man omkring 1900-tallet, da man i forbindelse med etableringen af Sdr. Svinemosevej foretog en flere meter dyb udsprængning af en grøft gennem en vandstandsende høj bariere i det underliggende grundfjeld.
Tørlægningen af dette tidligere udstrakte moseareal blev så udtalt, at man med bistand fra personalet ved Statsungdomslejren under Nydamshus, påbegyndte en manuel oprensning af mosen i første halvdel af 1950'erne.
Man etablerede øer og lagde broer ud til hver enkelt ø således, at man i fuglenes yngletid kunne vippe broerne op og forhindre rævenes huséren blandt de ynglende fugle.
Det resulterede i, at stedet udviklede sig til at være øens eneste ynglelokalitet for Hættemåge samt enkelte Storm- og Sølvmåger.
Tilgroningen fortsatte imidlertid, og især bevoksningen af Tagrør tog overhånd i slutningen af 1900-tallet. Statsskovvæsenet tog for at modvirke denne tendens initiativ til at hæve vandstanden med en meter ved et stigbord ved udløbet ud til Søndre Svinemosevej.
Ligeledes byggede man et fugletårn i NØ-hjørnet af det frilagte område således, at man som gæst i skoven kunne have en flot udsigt over mosens frie vandflade til stor glæde for fastboende fugleinteresserede og tilrejsende gæster. Men, dette fugletårn er igen pillet ned på grund af råd i træværket.
Området blev indhegnet og afgræsset af kødkvæg og heste - til stor gavn for stedets botaniske kvaliteter.
Foruden det store antal græsarter og almindelige halvgræseer huser engene både Bleg, Toradet, Pille-, Tykakset og Tråd Star.
Ligeledes farves engene lyserøde af Trævlekrone og Plettet Gøgeurt, der sammen med den anden orkidé, Skov-Hullæbe, har stor fordel af kvægets nedspisning af den opragende vegetation.
Mosens grøfter er i det tidlige forår først hvide af blomstrende Vandranunkel og Vandrøllike og siden på sommeren gule af Pilealant.
Tryk her og læs om alle de planter, Botanikeren Peder Lütken registrerede den 7. juli 1986.
Fuglelivet er relativt artsrigt, men især er det en pæn stor bestand af Grågæs, der påkalder sig opmærksomheden.
Tryk her og oplev fuglefolkets iagttagelser på lokaliteten de seneste 10 dage.
Et enkelt par Traner har snart haft fast yngleplads i mosen i 20 år, og fra tid til anden har en Rørdrum fast opholdssted i mosen.
Knopsvane, Lille og Gråstrubet Lappedykker, Grå- og Krikænder samt Troldænder hører til mosens ynglefugle i større eller mindre tal.
I de seneste år er der kommet Storskarv til som oversomrende, men arten begynder nok at yngle i nær fremtid. Ligeledes er Sølvhejre blevet en mere og mere almindelig art, der noteres i mosen.
Rovfuglene er repræsenseret med Musvåge og et par Rørhøge samt Lærkefalk og Aftenfalk på "gode aftener" i den tidlige sommer.
Et andet lydbillede i stille forårsaftener er først Springfrøens "duk-duk-duk", herefter Skrubtudsens grynt for til sidst at ende i et crescendo i Latterfrøens "ha-ha-ha".
Europæisk Bison - Visent
Senest har Naturstyrelsen for at genskabe skoven omkring mosen til et landskab, det havde før den massive tilplantning af rødgran i anden halvdel af 1900-tallet, i sensommeren 2012 introduceret Europæisk Bison, Visenten, i en 200 ha. stor indhegning. Læs mere om dette spændende projekt her.
I forbindelse med dette arbejde søger man at få frilagt vandløbet mellem Hjulmagermyr og Svinemose.
Her blev der i sidste halvdel af 1930'erne af stedets Skovfoged, A V Jerking, etableret et "Fiskeri" i form af et støbt kar med overløb.
Endnu et blev af Skovrider J A Nielsen etableret ved Svenskebækken nord for Rømersdal.
I Bornholms Tidende den 30. juni 1938 er anlæggene beskrevet. Tryk her og læs nærmere
Sommeren 2020 etablerede Staten og Bornholms Regionskommune en vandresti, Højlyngsstien, der passerer Svinemose. Tryk her og se et kort over området.
Læs mere om Højlyngsstien ved at trykke her.
