277 Røverkæret
Røverkæret
Rævekjæret
Tjur
Røverkæret var i Højlyngstiden endnu en af disse større sammenhængende moseområder, der blev tørlagt ved anlæg af større grøfteanlæg i slutningen af 1800-tallet og tilplantet med rødgran.
Navnet er der lidt uoverensstemmelse om op gennem tiden.
Hans Rømer havde på sit eget "Kort over den kongelige Almindings Skov samt Endeel af StorLyngen" givet området navnet "Store Röverekieret", og det var i 1880'erne på Geodætisk Instituts kortværk blevet til "Rævekjær"!
Efter at kæret nu i små hundrede år har været dyrket op og afgræsset har Statsskoven de seneste år sat vand på igen.
Man har kastet den dybe grøft til i østkanten ind mod skovfyr-plantningen og ladet arealet "forsumpe".
Det har hurtigt givet gode resultater, og i dag er Røverkær blandt andet yngleplads for Springfrø og Løvfrøer.
Tjur
I bogen "Bornholms Fugle" fra 1934 skrev Valdemar Seier om den store hønsefugl Tjuren på Bornholm og konstaterede:
"Den store prægtige hønsefugl, som med store ofre er forsøgt indført her på øen, hvor alt syntes at tale for, at her var gode betingelser for den, har desværre lidt en krank skæbne".
Senest man forsøgte at berige øen med tjur var i 1964, da øens to jagtforeninger slap 28 fugle ind i et voliere her ved Røverkæret.
Fuglene var hentet højt oppe i Sverige, men nogle af dem var syge ved ankomsten, og de smittede de raske fugle, hvorfor også dette forsøg på udsætning måtte opgives.
Resterne efter volieret finder man stadig lige indenfor i skovfyrrerne i det sydøstlige hjørne af Røverkæret.
Læs historien om tjuren på Bornholm ved at trykke her.
Lykkedam
Et andet initiativ til at ophjælpe interessen for jagt - i dette tilfælde andejagten - var etableringen af et vandhul i et tidlige lyngkær mellem Rævekjæret og almindingsgærdet.
I forbindelse med et større stormfald skulle der sidst i 1960'erne plantes nyt, men det tidligere udgrøftede kær indbød til i stedet at renovere grøfterne at grave en dam.
Dammen skulle om efteråret kunne trække gråænder til og anvendes i forbindelse med andejagt.
Dammen blev gravet som en såkaldt "vaniljekrans", eller "rendegraverdam" med to øer i midten og omgivet af høje volde. Et grimt fremmedelement i det tidligere ellers helt flade højlyngslandskab.
Resultatet er også blevet herefter, nemlig en kraftig tilgroning både fra øerne og de høje kanter, hvorfor den i dag ligger hen skjult og mørkt.
Dammen har skullet have et navn, og efter datidens skovfoged på Lindesbjerg Skovdistrikt, Laurs Lykke Sørensen, bærer den i dag lokalt navnet Lykkedam
