Nydammene. Efter nogle skriftlige beretninger fra 1722 blev der i Store og Lille Nydam gravet tørv: En "Torve Mosse", der kaldes Nye dammen.
På det kort, som Hans Rømer fik sin brodersøn AC Rømer til at udfærdige over Lyngen omkring hans egen Alminding Skov, har man noteret stedet for at hedde Nydams Lobberne.
Lobberne kender vi fra andre steder på Bornholm, bl.a. det nuværende Lobbæk, og Lobberne synes sprogmæssigt at være den bestemte flertalsform af "Lubba", der betegner noget langt uredt hår.
Som stednavn sigter ordet dels til bevoksningen, dels til tuer og knolde i terrænet. Tuer og knolde, som i dag må anses for at være bortgravet i forbindelse med udvindingen af tørv.
Nydam lå i det sydøstligste hjørne af det lyngareal, der blev inddraget til Almindingen i 1850'erne.
Efter grøftegravning og dræning samt tilplantning med rødgran er der skabt fire afgrænsede lokaliteter i området, Store og Lille Nydam, Grønnedam og Kæmpestælene, som alle har været de mest våde partier i dette område af Højlyngen.
SemiAquaticLife
I 2008 var to biologer, Lars Iversen og Philip F Thomsen på Bornholm for at undersøge udbredelsen af vandkalve i Almindingens søer og moser.
Formålet var specielt det, at to arter, Bred Vandkalv, Dytiscus latissimus og Lys Skivevandkalv, Graphoderus bilineatus, var kommet på EF-Habitatdirektivet som beskyttelsesværdige arter.
Tidligere var disse arter registreret i Bastemose, og derfor var tanken, at de fortsat var her og om muligt i andre af Almindingens moser.
Der er kommet en fin rapport ud af undersøgelserne, tryk her og læs mere.
I forlængelse af oplysningerne i rapporten er Naturstyrelsen gået med i et Life-projekt SemiAquaticLife, og ved at trykke her kan man læse mere om projektets udmøntning i Almindingens moser.
Også i det lokale TV2Bornholm er projektet præsenteret. Tryk her og få et indblik i det store arbejde Naturstyrelsen gør for at genskabe nye og forbedrede levesteder for øens truede fauna.
Endelig er projektet omtalt i Bornholms Tidende den 8. september 2020. Tryk her og læs mere.
I foråret 2022 holdt et par Lille Præstekrave til i Lille Nydam under omstændigheder, der tydede på, at de var ynglefugle.
Senere på sommeren blev der noteret Vandportulak i de indtørrede kørespor mellem de to damme. Da netop denne plante er en sjældenhed på Bornholm, må stedet kunne tilfredsstille de krav, denne plante har til voksestedet.
Ligeledes sidst i juli 2022 bemærkedes en større bevoksning af Strand-Kogleaks i kanten af den gamle dam. Det er det første fund af planten uden for øens kyststrækninger, og i følge Naturbasen, skulle det kunne være muligt, hvis der er en stor forekomst af elektrolyter på voksestedet.
Naturbasen: Strand-Kogleaks er meget almindelig på egnede kystnære biotoper og almindelig, hvor der er saltpåvirkning eller af andre grunde højt elektrolytindhold, i indlandet.
Elektrolytter er egentlig et udtryk, som bliver anvendt i lægevidenskaben. Helt præcist er elektrolytter ioner, men de fleste kender dem som salte. Salte som natrium (Na+), kalium (K+), klorid (Cl-) og magnesium (Mg2+).
Kæmpestælene
Kæmpestælene, der ligger tæt på skovvejen Høvej, og hvis betydning synes vanskelig at udrede, har i nyere tid været tilplantet med rødgran, men er for få år siden igen omdannet til græsningsareal.
Siden 1850'erne og arealernes gennemdræning og udgrøftning samt kultivering er megen natur i form af vilde planter og dyr sandsynligvis forsvundet fra disse arealer, selvom man ikke har konkrete belæg for dette, blot enkeltiagttagelser og formodninger.
Da skovvæsenet for få år siden genskabte afgræsning i Kæmpestælene ved at fjerne al rødgran voksede den forholdsvis sjældne Hartmanns Star ind i området.
Den havde sandsynligvis holdt stand i en grøft op til arealet i de måske godt 100 år, den havde været lukket ude fra sine tidligere voksepladser.
Som navn er kæmpestælene vanskeligt at udrede, men ordet stæl har tilbage i middelalderen været anvendt i flere sammenhænge på Bornholm:
1. "Tomt, Sted hvor der har ligget en Gaard eller et Hus" (optegnelser ved Aage Rohmann; jævnfør sammensætningen bornholmsk brânstæl "Brandtomt");
2. "en Gaard uden egentlige Bygninger, som hører til en anden Bondegaard, eller en Gaard, som drives af Kjøbstadsfolk og hvori der ei holdes Dug og Disk" (J.C.S. Espersen 1908: Bornholmsk Ordbog; denne definition findes også hos Rohmann og i J.C. Urnes bornholmske Ordsamlinger fra 1755-57);
3. "Mark, som endnu har Præg af den foregaaende høstede Afgrøde" (Rohmann; jævnfør Sammensætningen Kartoffelstæl "Mark hvor der har vokset Kartofler").
Ordet forekommer i Landebog 1569 i formen stedell, stedill. Denne skrivemåde taler for, at ordet er identisk med gammeldansk stæthil "bolig", en -ila-afledning til substantivet gammeldansk stath "sted"; jævnfør de tilsvarende -ula-afledninger oldnordisk stoðull, m. "malkeplads, sæter", oldengelsk staþol, m. "grundlag, standpunkt, sted".
Med lidt fantasi kan man antage, at denne tørre forhøjning i den ellers omgivende våde eng i højlyngstiden i middelalderen har tjent som samlingssted for de løst gående kreaturer om natten! Måske er nogle blevet malket?
I området finder man langs flere skovveje en nyere plante for Bornholm, Axelbær Røn med den latinske betegnelse Sorbus aria.
Tidligere har den været forvekslet med Klippe-Røn, der spontant forekommer på klipperne øen rundt, men det er en anden art.
Ligeledes er det muligt at træffe på en sjælden Cotoneaster, Mangeblomstret Dværgmispel, der er plantet langs flere af Nydammenes skovveje
Galgesidden
I tidligere Amtmand Urnes indberetninger fra 1767 nævnes lokaliteten "Steilbierget", den i nyere tid omskrevet til Stejlebjerg.
På Videnskabernes Selskabs Kort fra 1805 er lokaliteten benævnt "Rettersted".
I Bornholms Stednavne omtales stedet for at være rettersted for Bornholms Landsting, som i middelalderen mødtes ved Aakirke, og en mand skulle efter overleveringen være blevet henrettet netop her.
Da staten indtog denne del af Højlyngen til skovrejsning efter 1842 var området særdeles fugtigt, og det har lokalt fået benævnelsen "Galgesidden" efter den bornholmske betegnelse "-sidde" for "fugtige lavninger i landskabet.
I endnu nyere tid har skovvæsenet anlagt en vej i denne del af Lindesbjerg, og navnet har naturligt været: Galgesiddenvej.
Området umiddelbart N for denne lavning har i Højlyngstiden fremstået særdeles stenrig med et opragende grundfjeld og mange større sten transporteret til området med isen.
Området er udlagt som Afdeling 395, men på grund af de særdeles vanskelige vækstforhold for plantagedrift har området forstmæssigt været noget forsømt og er i den nye Driftsplan for Statsskoven udlagt som "Urørt Skov"!
Tryk her og læs mere om Naturstyrelsens planer for drift af de bornholmske skove frem til 2030.
Galgesidden - naturgenopretning
Efter oprydningen efter stormfaldet i januar 1956 blev et område i Galgesidden tilplantet med Nobilisgran, som skulle anvendes til produktion af pyntegrønt.
Nobilis egnede sig åbenbart ikke på dette sted, og i slutningen af 1998 blev de igen fældet og området hegnet ind til fåreafgræsning.
For at fårene kunne have et sted at drikke gravede man i forbindelse med naturgenopretningsinitiativer i Statsskoven en sø tæt på Galgesiddengrøften.
Fårene holdt heller ikke i længden!
Det "aggressive" græs, Bjerg-Rørhvene, skar sig ind i fårenes klove og fik dem til at bløde, og de blev flyttet. Hegnet blev herefter pillet ned.
Men, søen holdt! Og den holder fortsat!
Foråret 2022 var den således fyldt med et stort antal ægklumper af Springfrø.
Dejsten
Store og Lille Dejsten er to store vandreblokke lige udenfor det sydvestre hjørne af Østre Indlæg.
I følge Stednavnebogen fra 1951 er forleddet "dej" det gammeldanske ord "dighær", der betyder "stor" eller "tyk" med et svind af "r" i sammensætningen.
I 1919 blev Store Dejsten fredet, tryk her og læs deklarationen.
Højlyngsstien
Sommeren 2020 etablerede Bornholms regionskommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.
Ialt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.
Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her .
Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.
Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit. Tryk her og hent de enkelte detailkort for hele stien samt en generel beskrivelse af fænomenet "Højlyngen".
Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".