Som navnet lader skinne igennem, er Lindesbjerg et "bjerg" med en tilknytning til Lind.
Som vedhæftede kort antyder, har bjerget ligget markant i den ellers flade højlyngsflade som en grusbakke, der har manifesteret den stilstand, isfronten antog små 20.000 år tidligere, og som geologisk er kaldet Splitsgårdslinien.
Til lokaliteten har der været knyttet et navneforklarende sagn om en lindorm, men den rigtige forklaring ligger snarere deri, at bakken har været bevokset med lindetræer, Småbladet Lind.
Af lindens bast har man kunnet fremstille reb, og meget belejligt har den nærliggende mose også navnet "Baste"mose!
Store anlægsarbejder har været i gang ved århundredeskiftet 1800/1900 i denne del af Almindingen, arbejder der krævede store mængder af grus til brug for veje og jernbaneanlæg. Og bjerget er i dag borte - bortgravet til at blive fyldt ud i skovens våde områder!
Statsskovvæsenet har indrettet den gamle grusgrav til et særdeles eftertragtet rekreativt område med shelters og bålplads, og finder man sig ansporet til at foretage en overnatning, kan man booke plads på internettet.
Lindesbjerg opfattes i dag i daglig tale som den skovpart, der ligger østligst i Almindingen med centrum i skovfogedestedet Lindesbjerghus.
Lindesbjerghus blev bygget i slutningen af 1880erne og den første Skovfoged på stedet var Leopold Jensen-Tusch. Han regerede på skovparten fra 1888 til 1913.
Han var en allround naturhistoriker, og i Dansk Ornitologisk Forenings allerførste leveår 1906-1907 skrev han i foreningens tidsskrift en "Liste over Fugle iagttagne paa Bornholm særlig i Almindingen".
Denne artikel efterfulgtes af endnu en i 1908: "Fra Fugletrækket over Bornholm 1907".
I dag passeres Lindesbjerghus af et utal cykelturister, der følger den regionale cykelvej 22 på tværs af øen fra Robbedale øst for Rønne over Almindingen og Paradisbakkerne til Aarsdale nord for Nexø.
Og så er det her, at der i 2012 blev etableret en færist på Christian Xs vej og et meterhøjt hegn omkring 200 ha af skovparten i forbindelse med introduceringen af Europæisk Bison i Almindingen.
Læs mere om dette spændende projekt ved at trykke her
Højlyngsstien
Sommeren 2020 etablerede Bornholms Kommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.
Ialt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren, tryk her, gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.
Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her .
Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.
Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".
Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit.
Tryk her for kort, og tryk her for en orientering om stien gennem Lindesbjerg og videre ind i en del af Højlyngsplantagerne
Naturen tilbage til Lindesbjerghus
Der blæser nye vinde over Naturstyrelsens arealer på Bornholm. Biodiversitet er nøgleordet.
Siden anden halvdel af 1800-tallet, da dele af den tidligere Højlyngen blev indlemmet i Almindingen, har man fra Statens side dyrket effektivt skovbrug på bekostning af tidligere tiders dyre- og planteliv.
Denne driftsform er ved at være slut, og med planerne om at oprette en Naturnationalpark i området tænkes i høj grad på en optimering af det mistede dyre- og planteliv.
Også den opdyrkede mark ved Lindesbjerghus indgår i disse planer, og sommeren 2024 er man gået så småt i gang med at genskabe åbentstående vand i form af såkaldte "paddeskrab", fladvandede vandsamlinger, der kan fungere som ynglesteder for padder og fugle i det tidlige forår, men som i løbet af sommeren vil kunne tørre ud.
En genskabelse af Højlyngens vådområder på arealet.