285 Grønnevad - Læså
Grønnevad - Læså
Hempels Kilde
Stensvale- / Tornsvalefaldet
SemiAquaticLife
Endnu inden man havde brug for broer til at bringe hestekøretøjer tørhjulede over vandløb etablerede vore forfædre såkaldte "vad", bl.a. dette - Grønnevad i bunden af Ekkodalens forlængelse mod nordøst.
Et vad er et fra naturens side optimalt sted at passere et vandløb, tit befæstet med større flade trædesten.
Allerede i Rømers "regeringstid" i Almindingen i begyndelsen af 1800-tallet blev broen over Grønnevad bygget til forbindelse af de to "nye veje": Støttevej, der kom ned fra Rømersvej forbi Hempels Kilde og Grønnevadsvej, der blev bygget langs Læsåen i bunden af Ekkodalen.
Umiddelbart NØ for broen kommer Kværnbæk brusende ned i dalstrøget fra SØ, og navnet taget i betragtning kan der i fordums tider have været en kværn, altså en skvatmølle i løbet?!
Læsåen er opstrøms Grønnevadsbro fortsat et ureguleret vandløb, der med store mæandrerende buer gennemløber bunden af en postglacial afløbsrende med en artsrig askevældsvegetation, domineret af Skavgræs, Skov-Padderok og Bjerg-Rørhvene.
Naturstyrelsens målrettede naturgenopretning
For at optimere skovdriften, blev Læsåen tidligt lagt i et retlinet forløb dybest i dalen, men da de gamle mæanderslyngninger var recente rådede Skovvæsenet bod på denne udåd i 1990'erne ved at at genskabe vandets tidligere forløb ved at fylde jord og sten i kanalsystemet.
Ligeledes er et større areal langs åen blevet indhegnet, rødgraner væltet i den vestlige ende af Grønnevad og en rendegraverdam midt i engen "forskønnet".
En flok heste har herefter ved deres afgræsning fremmet dalens tidligere konturer, og den tidligere plantevækst fra før tilplantningen af højlyngsarealerne har mulighed for at genindvandre.
Senest er der i den østlige ende af Grønnevad sat fem Galloway kreaturer ud til at "passe" denne del af dalen. Tryk her og læs mere om denne naturgenopretning.
Kildevæld
På østsiden af bjerget ned mod Støttevej springer en kilde frem og skaber et større fugtigt og ufremkommeligt område i skovbunden. Her har man store chancer for at se Skovsnepper om vinteren.
Det er Hempels Kilde, der på den anden side af Støttevej er markeret med en kildebrønd. Tryk her og se kildens vandtemperaturer i årets løb.
Navnet Hempel er i Stednavnebogen fra 1951 forklaret som et familienavn, men hvilken familie eller rettere hvilken person, der har været ophav til navnet på dette kildevæld, melder historien ikke noget om.
Navnet forekommer på et skovkort fra 1904, og i perioden 1860-1870 var Statens skovtaksator en person ved navn Simon Hempel.
Umiddelbart NØ for Hempels Kilde løber Kværnbæk med Prins Henriks Kildebæk og Prins Henriks Kilde-nord.
Længere opstrøms Prins Henriks Kildebæk finder man Prins Henriks Kilde-syd.
Disse to kilder har ikke officielle navne, men de er indgået i en undersøgelse af de bornholmske kilder, og navngivet til den lejlighed. Tryk her og læs mere.
Vognsbjerg har med sin top i 111 meters højde været et veritabelt udsigtspunkt over Grønnevad, 30 meter dybere.
Navnet eksisterede allerede på Hammers kort fra 1746 og skulle efter Stednavnebogen skyldes en mandsperson Wagn, hvis fortræffeligheder sløres i fortidens tåger.
Nord for dalen tårner Ørnebakken sig op i 113 meters højde.
Foruden naturen i almindelighed har Grønnevad to helt specielle seværdigheder: Stensvalefaldet og Kajehald.
Stensvale- / Tornsvalefaldet
Stensvale- eller Tornsvalefaldet som har navnet efter fuglen Mursejler er et vandfald en miniature, hvor vandet i Stensvalebækken, der starter i Hareløkkerne, vælter ud over Grønnevads afgrænsende klipper mod nord.
Følger man vandløbet mod vandstrømmen oplever man et større entreprenørarbejde med at bringe vandet bort fra Hareløkkerne i form af dybe både udsprængte og gravede delstrækninger.
Umiddelbart nedenfor vandfaldet løber vandet gennem et askevæld inden det under Grønnevadsvej fortsætter ud i Læsåen.
Endelig er Kajehald en af øens helt enestående klenodier.
I Ekkodalen længere mod SV oplever man de glatskurede sprækkedalsider mod NV, medens man her har sprækkedalens anden afgrænsning smukt glatslebet.
Og da man overfor Kajehald ligeledes har fritstående, omend stærkt oprevne klippesider, fornemmer man på dette sted dalens væsen som en sprækkedal, formet af naturens umådelige kræfter.
Først spændinger i undergrunden, herefter is og siden vand, vind og sol. Dalens bredde kan her måles til ca. 70 meter.
Kajehald har navnet efter fuglen "Kaje", den bornholmske betegnelse for allike, som her har fundet naturlige redesteder i en "Hald", der henviser til, at der er tale om "en horisontal klippeflade, der brat hæver sig over det omgivende terræn".
Højden på Kajehalds lodretstående klippe er 8 meter, og klippesiden er fyldt med spulerender efter fossende vand fra dengang stedet var afløb for den smeltende isgletschers vand - for 15.000 år siden!
SemiAquaticLife
I 2008 var to biologer, Lars Iversen og Philip F Thomsen på Bornholm for at undersøge udbredelsen af vandkalve i Almindingens søer og moser.
Formålet var specielt det, at to arter, Bred Vandkalv, Dytiscus latissimus og Lys Skivevandkalv, Graphoderus bilineatus, var kommet på EF-Habitatdirektivet som beskyttelsesværdige arter.
Tidligere var disse arter registreret i Bastemose, og derfor var tanken, at de fortsat var her og om muligt i andre af Almindingens moser.
Der er kommet en fin rapport ud af undersøgelserne, tryk her og læs mere.
I forlængelse af oplysningerne i rapporten er Naturstyrelsen gået med i et Life-projekt SemiAquatic life, og ved at trykke her kan man læse mere om projektets udmøntning i Almindingens moser.
Netop fordi Bred Vandkalv var fundet i Bastemose i 2008, ikke så langt fra Grønnevad er der også sat naturgenopretningsarbejder i gang her.
Grønnevadskæret er renset op og udvidet, og der er gravet en helt ny dam, Viskesledskær, umiddelbart vest her for.
I det lokale TV2Bornholm er projektet præsenteret. Tryk her og få et indblik i det store arbejde Naturstyrelsen gør for at genskabe nye og forbedrede levesteder for øens truede fauna.
Endelig er projektet omtalt i Bornholms Tidende den 8. september 2020. Tryk her og læs mere.
