275 Fembroen - Grønnekul
Fembroen
Grønnekul
Afvanding af højlyngsmoser
I den østlige del af Almindingen syd for Aasen støder man på en skovvej med navnet Fembrovej - et usædvanligt navn for en skovvej.
Sagen er imidlertid den, at netop dette område af det Østre Indlæg var et særdeles fugtigt eng-/moseareal i den gamle Højlyngen, og inden man kunne få skabt god grobund for skovens træer, skulle der foregå en omfattende dræning og grøftegravning i området.
Grøfterne blev samlet et sted, ved Fembroen på skovvejen Fembrovej, hvorfra vandet blev ført videre i en dyb grøft langs Fembrovej mod øst som en sidegren til Rakkerå.
Rakkerå bliver senere i sit løb gennem Østermarie til Gyldenså med udløb på østkysten mellem Bølshavn og Listed. Tryk her og læs mere.
Grøftegravningen fortsatte endnu midt i 1990'erne, så i dette landskab kan man på sin tur i Østre Indlæg se, hvor store arbejder med grøftegravning, der skal til for at skabe en god kulturskov ud af den bornholmsk Højlyngs-natur.
Netop her var der i sidste halvdel af 1900-tallet et særdeles varieret askevæld med mange store Rødeller.
Men, tiden og hensigten med skovdrift har ændret sig, og nu arbejder man i den helt modsatte retning, nemlig med at sætte mere vand på det allerede tørlagte moseområde!
Tryk her og læs mere om denne store og for naturen særdeles vigtige indsats.
Da Sortspætten havde sin storhedstid på øen i 1980'erne var stedet kendt for en meget stor mængde redehuller i disse Rødeller, huller der ivrigt blev taget i brug af en pæn stor bestand Alliker.
Området har i øvrigt blandt entomologer været kendt som et godt levested for den særdeles sjældne sommerfugl Enghvidvinge, som imidlertid de seneste år synes helt at være forsvundet. Læs mere om denne sjældenhed ved at trykke her.
Dette til trods er der fortsat et større opbud af forskellige arter sommerfugle i vegetationen langs Femrovej på varme sommerdage.
Grønnekul
Umiddelbart syd for Fembroerne når man ad en nyanlagt sti frem til Grønnekul, der som en flot markeret grusbakke er en af de sydligste manifestationer af Splitsgårdslinien. Tryk her og læs mere.
I forbindelse med forsøget på at få Tjur til at leve i Almindingen fik Skovfoged Valdemar Sejer i Lindesbjerg i marts 1926 plantet et antal Tyttebær på og ved Grønnekul.
Det lykkedes ikke, at få Tjuren til at få fodfæste på Bornholm i almindelighed og i Almindingen i særdeleshed, hvorfor alt om de nyplantede Tyttebær gik i glemmebogen.
En fornyet eftersøgning af planten har imidlertid givet det glædelige resultat, at den fortsat trives på kullen, omend i en meget lille bevoksning og noget trængt af rødgraner.
Tryk her og læs mere om Tjurens historie på Bornholm.
Kullen eller bakken er bevokset med Enebær, øens eneste vildtvoksende nåletræ, der helt sikkert har vokset her i Højlyngstiden.
Frem til november 2010 var det et fantastisk flot "middelalderlandskab", men i løbet af et par dages vintervejr, var der vendt op og ned på det hele. Tryk her og læs mere om disse skæbnedøgn for de bornholmske skove.
Landskabeligt var skoven særdeles smuk i sit hvide skrud, men farerne lurede, og Statsskovrideren gik i medierne og advarede mod ophold i øens skove, da det var forbundet med fare for liv og helbred på grund af grene, der knækkede og træer, der væltede under det tunge lag sne.
