274 Aasen
Aasen - Åsen
- Retten
En ås er en langstrakt bakke, der markant rager op i et ellers omgivende fladt landskab.
Således har der også i den østlige del af den nuværende Almindingen ligget en langstrakt grusbakke - som en del af Splitsgårds-linien. Og den har i Højlyngstiden markeret sig mere monumentalt end hvad man oplever i dag.
På Almindingskortet fra 1825-26 er grusbakken benævnt "Søndre Aasene". Tryk her og se.
Man bemærker den normalt aldrig, når man kører gennem landskabet mod Østermarie. Umiddelbart udenfor det nuværende Almindingsgærde lå imidlertid Retterbakken, heraf navnet på skovløberstedet "Retten".
Og navnet kommer af, at man på en af disse grusbakker havde et henrettelsessted i middelalderen!
Da man i anden halvdel af 1800-tallet førte landevejen fra Koldekilde mod Østermarie førte man den lige igennem denne langstrakte grusbakke, og den kom til at virke som grusgrav, hvor store mængder vejmaterialer blev hentet.
Siden har grusgraven været skæmmet af hensmidt affald, men i dag har Skovvæsenet fået skaffet ordnede forhold, og det man i dag kan iagttage desangående er en del haveplanter, der normalt aldrig vokser i hverken skov eller hedelyng! Bl.a. Akeleje!
Da Staten skulle tilplante denne del af det Østre Indlæg tæt på Retten blev det gjort med Skovfyr.
I dag kan man opleve en særdeles flot bevoksning af høje ranke Skovfyr, plantet i 1911-12, med en undervækst af planter, der er kommet til øen efter indførselen af netop dette nye element i øens skove, bl.a. den højnordiske Linnea.
Men også rester efter Højlyngens planter er tilbage, bl.a. Skavgræs, Blåtop, Tormentil-Potentil og Femradet Ulvefod
Endelig har Naturstyrelsen for år tilbage stoppet en fraførende grøft fra det lavtliggende område nord for grusbakkerne, grænsende op til jernbanedæmningen.
Det er der blevet en ganske fortrinlig skovmose ud af, hvor bl.a. Løvfrøen har indfundet sig med sin sang i den tidlige sommer.
Ligeledes kan man være heldig at se Geder lege i det lave vand tidligt på foråret.
