Bornholms Udmarker med Højlyngen havde fra umindelige tider ligget hen til fælles brug for øens beboere til lyngrivning, tørveskæring og græsning for kreaturer.
Dette fællesskab blev ved lov hævet i 1832 og i 1842 blev der ved en ny lov truffet bestemmelser om, at Staten skulle rejse ny skov på godt 2370 ha. , henholdsvis som Rø Plantage samt Vestre og Østre Indlæg til Almindingen.
Herved kom Statsskoven Almindingen op på et areal som nutidens 2410 ha.
Heste afgræsser tidligere højlyngsarealer ved Bastemose
Almindingens ydre stengærde
Kort tid efter at Rigsdagen havde besluttet at udvide Almindingen begyndte den daværende Skovrider Carl Fasting, som havde afløst Rømer i 1836, med at indhegne den nye skov.
I sin research til bogen "Almindingen - bornholmernes skov" har Erik Jensen fundet ud af, at det i første omgang var ca. 2500 Tønder land, der skulle indhegnes, en strækning på 9000 favne, omtrent 17 km. Den resterende del af den tillagte nye skov fik først et gærde langt senere.
Fasting udbød gærdet i licitation i december 1843, og arbejdet blev overdraget 20 personer, småkårsfolk fra området, og det skulle være færdigt mindre end et år senere, den 30. september 1844.
Fastings anvisning på stengærdets opsætning havde imidlertid et uheldigt element i sig. Han lod det nemlig skråne lidt udad, så det fik tre tommers overfald.
Det skulle gøre, at det blev vanskeligere at passere udefra, men denne konstruktion huede ikke hans efterfølgere, idet de øverste sten på gærdet mange steder faldt ud af gærdet.
I alt kom det såkaldte Ydre Stengærde omkring Almindingen til at omfatte en længde på cirka 21,5 km. Tryk her og se udmålingen.
Fastings Ydre stengærde langs Dyndevej i Ny Sverige. Mange af de øverste sten har været faldet ud og er blevet gensat ovenpå stengærdet
Østre Indlæg
Det såkaldt Østre Indlæg, der arealmæssigt var det største, kom til at omfatte større flade og våde lyngarealer.
En af de helt store opgaver, man stod overfor inden tilplantningen af arealet, var derfor foruden indhegningen en tørlægning af dette store naturområde gennem dybe og tætliggende grøfter.
Carl Fasting påbegyndte derfor først plantningen af ny skov flere år senere, i 1851.
Et par af de store anlægsarbejder kan man blive vidne til umiddelbart øst for Åsenhovedet, iøvrigt kilden til Gyldensåen, og ved Søndre Svinemosevej, hvor datidens moseområde omkring nutidens Svinemose blev tørlagt gennem en mere end fire meter dyb grøft, der sprængtes ned i grundfjeldet.
Under og efter sidste verdenskrig blev der ved beskæftigelsesarbejder rådet lidt bod på denne tørlægning ved gravning af flere mindre søer som Iglemose og Rundemose samt en uddybning af den nu tørre Svinemose.
Urfugl og tjur har flere gange i nyere tid været forsøgt udsat i de bornholmske skove, og et minde fra det seneste forsøg på at bringe skoven en bestand af tjur kan man opleve ved Røverkæret.
I forsøget på at genskabe tidligere tiders lyngflader har man fra skovens side forsøgt at tilbageføre vindfældede rødgranbevoksninger til afgræsning for kreaturer, heste og får.
Siden foråret 2012 er dette entreprenørarbejde udvidet til også at omfatte Europæisk Bison, Visenten, der er sat ud i en indhegning omkring Svinemose.
Ligeledes er der flere steder genskabt større eller mindre vandflader ved at tilkaste mindre grøfter.
Del af det våde landskab øst for Lindesbjerg som indlemmet i Østre Indlæg i 1842
Grænsedragningen mellem dette Østre Indlæg og Østermarie Sogn blev trukket "langt inde i Lyngen" mellem Aaløsegårdene og Ellebygårdene.
Herved blev der frigivet et særdeles stor lyngareal, der med matrikel 211 i Østermarie Sogn kunne udstykkes til et større antal arvefæstelodder omkring datidens Retterbakke eller Retterhøj.
Funktionen af dette højdedrag midt Lyngen må antages i middelalderen at have været stedet, hvor galgen har stået, altså et rettersted, selv om, at der ikke er noget skriftligt belæg om noget sådant!
Området blev i anden halvdel af 1800-tallet beboet af hovedsagelig svenske indvandrere, der brød Lyngen og dyrkede jorden op, hvorfor stedet i folkemunde derfor kom til at hedde Nysverige.
Skovløberhuset "Ved Retten" med vejen ud i Aaløse
Bebyggelsen Aaløse, eller Åløse, har det tidligere lyngområde senere udviklet sig til efter at der i 1916 blev bygget en station på banelinien mellem Aakirkeby, Christianshøj og Østermarie samt videre over Østerlars til Gudhjem her umiddelbart øst for Almindingsgærdet. Få år senere kom der også en Åløse købmandsforretning til!
Iøvrigt er navnet Aaløse noget vanskeligt noget at forklare, idet det har navn efter Aaløsegårdene, 1.-4. selvejergårde i Østermarie Sogn, der har været omtalt i skrevne dokumenter helt tilbage til 1569, og som navnet til trods netop ligger tæt på Kjeldseåen.
Det "løse" må forklares deri, at gårdene om muligt ligger lidt "løst" eller fjernt fra sognets andre gårde, netop på grund af datidens altomsluttende lyngarealer.
Tryk her og luk op for et kort med Naturstyrelsens forslag til vandreture i Almindingen.
Rødgran er fældet og islandske heste græsser af for at få genskabt overdrevet i Grønnevad
Naturnationalpark
I april 2021 besluttede Regeringen sammen med sine aftalepartier bag den såkaldte Natur- og Biodiversitetspakke, at en af landets såkaldte naturnationalparker skulle lægges på Bornholm.
Og det blev mere eller mindre her i det Østre Indlæg, i alt ca. 1200 ha.
Tryk her og orienter dig i SNS' hjemmeside om Naturnationalpark Almindingen.
Der er i forbindelse med den inddragende proces nedsat to nationale arbejdsgrupper, en landsdækkende arbejdsgruppe for interessenter og en videnskabelig arbejdsgruppe samt en lokal projektgruppe.
Under en ekskursion i den kommende naturnationalpark 30. juni 2021. Skovrider Søren Friese diskuterer en detalje med en repræsentant for den videnskabelige gruppe, Rita Buttenschön.
Efter flere møder med lokale interessegrupper sendte Naturstyrelsen et udkast til projektbeskrivelse og forvaltningsplan ud i november 2021. Tryk her og læs mere.
Fremtidens vilde natur i naturnationalparken - en tilbageføring til det våde landskab, som herskede i Østre Indlæg før 1850'erne. Planche fra SNS' udstillingAlmindingens sydligste hjørne ved Sigtemøllevej/Fårebakkevej
Fastings stengærde fra 1844 afgrænser Østre Indlæg ved ThorsenkrogenØstre Indlæg, afgrænsning af den tidligere Højlyngen i Almindingens Østre Indlæg i 1880'erne på Generalstabens Topografiske Kort 1883-1887kortMange steder på den lange tur rundt om Østre Indlæg hælder Fastings stengærde fortsat ud ad - med tre tommers overfaldKaart over Almindingen paa Bornholm 1863 med Almindingens "Ydre stengærde", bygget efter 1842Almindingens to gærderTingbordet på FladehalleFår græsser af i EnebærskovenHestene meget nysgerrige, når folk besøger deres foldAvnbøg i vejkrydset RømersvejxRøverkærsvej - lokalt kaldet "Karl Hansens Avnbøg"SvinemosenTjurvolliere i LindesbjergEuropæisk Bison i HjulmagermyrGrøftegravning ind i vådområde ved FembrovejGravemaskine til grøftegravning stationeret i Østre Indlæg i flere årFlankhugning af en plantning Rødgran i Østre IndlægSegenvej gennem Østre Indlæg og som afgrænsning til den kommende naturnationalparkEn solskinsdag i oktober 2021 med flammende bøgeløv langs FårebyvejenEn del af Østre Indlæg, bl.a. Bastemose, er udpeget til naturnationalparkEkskursion til den kommende naturnationalpark med Skovrider Søren Friese og Biolog Dorte Bugge JensenAfgrænsning af den foreslåede naturnationalpark sommeren 2021Hagemyr i februar 2022 - vand i stride strømme - en start på det ønskværdige med naturnationalparkenDe gravede grøfter konverteres til fortidens vådområder og plantage-driften ophører til "naturskov" - med stor biodiversitet.
