364 Strandbygårdstranden
Strandbygårdstranden
Kridt
Dinofodspor
Multituberculat
Kuglesten
Langs med Søndre Landevej kan man, hvis man kommer fra øst, kort før Arnager følge en række gårde, der ligger højt oppe på toppen af en havskrænt.
Det er Strandbygårdene, der her ligger ovenpå kanten af smeltevandsflodskrænten, medens vejen løber ovenpå selve flodlejet.
Det må have været betydeligt bredere, men siden isens afsmeltning har havets erosion snævret det noget ind.
Under smeltevandsgruset kan man ved at vandre langs stranden opleve de smukkeste geologiske profiler med aflejringer fra den ældste kridtperiode, Rabekkeformationen.
Aflejringerne fra Rabekke Formationen starter ved Homandshald, og inde midt i Arnagerbugten kan man, når havet ved erosion har sørget for "rene" profiler finde såkaldt krydslejret sand, der er aflejret på en stor flodslette.
I de senere år har Geologen Finn Surlyk haft held med at skaffe et rent profil af sort sandet ler med planterødder og mange udfældninger af svovlkis ovenpå dette hvide flodsand.
Nogle regelmæssige deformationer på grænsen mellem de to lag er blevet tolket som et resultat af, at adskillige store dinosaurer har gået i den lavvandede sump, hvor det sorte mudder er blevet aflejret.
Desuden er det mørke lag gennemvævet af lodrette og cylindriske gange, der er blevet tolket som gravegange efter lungefisk, der i tørkeperioder har gravet sig ned i dyndet.
I en særdeles spændende artikel: "Dinosaur tracks and possible lungfish aestivation burrows in a shallow coastal lake; lowermost Cretaceous, Bornholm, Denmark" har Surlyk sammen med Jesper Milàn og Nanna Noe-Nygaard i 2008 gjort nærmere rede for disse spændende observationer.
Ved nedgangen til stranden fra Stjernebatteriet ud for Ll. Strandbygård er en lav klint med sort, kulholdigt fedt ler, der er særdeles rigt på planterester. I enkelte lag findes udelukkende grene og kviste, der er aflejret i stillestående vand.
Leret er aflejret i et kystnært sumpområde, hvor der har været en omfattende bevoksning af store træer, måske i form af en mangrove.
Det er i disse lag, Johan Lindgren sammen med et hold svenske palæontologer og de bornholmske bistandsbisser fik åbenbaret en hel ny og sensationel dyreverden for denne del af jordkloden.
I endnu en spændende artikel har Lindgren sammen med Jan Rees, Mikael Siverson og Gilles Cunny beskrevet "The first Mesozoic mammal from Scandinavia".
En tand fra en såkaldt multituberculat var den helt store sensation. Nu er rester efter multituberculate pattedyr ikke tidligere fundet i Skandinavien, så opfattelsen af denne nu uddøde dyregruppes forekomst i denne del af verden tog sig pludselig en kraftig vending.
Tryk her og læs artiklen om fundet af dette første mesozoiske pattedyr fra Skandinavien.
Tanden fra Strandbygårdstranden daterer sig til det røde felt på figuren.
Men også adskillige tænder fra rovdinosaurer, Dromaeosaurider, rester af små krokodiller, skildpadder, padder, primitive firben og fiskeskæl blev sigtet fri af dette fede ler!
Det sensationelle fund af disse tænder har Lindgren sammen med Phillip J. Currie, Jan Rees, Mikael Sieverson, Sofie Lindstöm og Carl Alwmark beskrevet i artiklen "Theropod dinosaur teeth from the lowermost Cretaceous Rabekke Formation on Bornholm, Denmark".
På nogle få år blev Strandbygårdstranden nærmest verdens navle hvad angår studiet af dyrelivet i tidlig Kridt!
Her hvor de lokale intetanende nylarsboere havde badet sommer efter sommer - hele deres liv!
Vest for trappen overlejrer lag fra Robbedaleformationen Rabekkeformationen.
Fra år til år sørger havet ved højvande og pålandsvind for, at der kan stå nogle rene blottede profiler ud til stranden.
Finn Surlyk tolker i "Naturen i Danmark, Geologien" aflejringsforholdene for gruset at have været aflejret i barrer, der har vandret parallelt med kysten på lavt vand.
Robbedale formationens rene, grove sand skulle herefter repræsentere forskellige miljøer på en barriereø, der har ligget ud for kysten med en mellemliggende lagune.
Sådan kender man det i dag fra Vadehavet, hvor f.eks. Fanø, Rømø og Mandø er barriereøer, og Ringkøbing Fjord er en lagune beskyttet af Holmslands Klit.
Robbedale formationen er således begrænset til et relativt smalt bælte, der løber parallelt med den bornholmske sydkyst.
Kuglesten
I Bornholms Museums have i Rønne ligger et antal kuglesten, der er hentet fra området "ved Arnager".
De ligner nogle kugler, der kan ses i Theodore Roosevelts nationalpark i North Dakota. Tryk her og læs mere om nationalparkens enestående natur.
I Bornholms Tidende den 17. november 1927 har en af datidens geologer udtalt sig om den først fundne bornholmske kugles dannelse.
Den er skabt af grundvandet.
Denne kuglesten, som vi her har for os, er en kugleformet konkretion fra Rhæt-Lias-lagene (De kulførende dannelser). Den består af sand og grus og nogle mindre sten (deraf de enkelte småbuler og knopper på dens ellers så glatte og jævne overflade), og dette materiale er kittet sammen til en fast masse.
Bindemidlet har været kulsurt kalk, som grundvandet har udskilt. Man kan derfor nærmere betegne hele stenen som en kalkholdig sandsten.
Stenen har engang ligget nede i et jordlag og været omgivet, både foroven, forneden og til siderne, af grundvandet, som så efterhånden har fået den dannet større og større ved stadig med sin kulsure kalk at afgive lag på lag til den.
Dens kærne eller center består rimeligvis af en eller anden sten eller en kalksten, som efterhånden er vokset på denne måde.
Således opstår den slags konkretioner, der for øvrigt kan have alle mulige former. Oftest er de dog kugleformede, men sjælden så regelmæssigt kugleformede som denne sten er blevet det.
Ved at havet lidt efter lidt har brudt ned af kysten og fjernet det løse sand og ler i skrænterne, er stenen blevet fri, og grundet på sin betydelige vægt er den så blevet liggende på det sted i strandkanten, hvor man fandt den.
