Tyttebær som føde for tjur på Bornholm

I bogen ”Jagt på Bornholm gennem tiderne” fra 1992 skrev Helmer Hansen, at ”… det var jægerne, der indførte tjuren på Bornholm, men desværre var det vel også jægerne, der ikke forstod at give dem den nødvendige fred. I Aaker, Pedersker og Bodilsker Plantager og i Højlyngen var der ofte tjur for på jagterne, og man skød dem…”, kunne han beklageligvis konstatere.

 

Det er Skovfoged A F V Seier, der i sin Bornholms Fugle fra 1932 har skrevet en samlet historie om tjurens tilstedeværelse i de bornholmske skove omkring århundredeskiftet 1800/1900.

 

 

De første tjurer blev indført til øen i november 1891 og 2 haner og 4 høner blev udsat på en åben plads midt i Almindingen, og de syntes at klare sig ganske udmærket. Således kunne han i 1903 på en gang se tre forskellige tjurhøner med hver deres kyllinger i Nydammene på Østre Indlæg.

”I Aaker, Pedersker og Poulsker Plantager og i Højlyngen var der ofte tjur for paa Klapjagterne. Den syntes at have faaet godt Fodfæste herovre, og havde den faaet den nødvendige Fred, havde vi sikkert i Dag haft en god Bestand. Desværre var der dengang Jægere, som ikke forstod dette. Paa et møde i Bornholms Jagtforening i 1909 meddelte Skovfoged Jenssen-Tusch, at der paa en Klapjagt var skudt 4 Høner. Selv skal jeg anføre et enkelt Eksempel, idet jeg efter Meddelerens Ønske udelader Navne.

Paa en Klapjagt i en Plantage spurgte Meddeleren Jagtlederen om, hvad der maatte skydes.

• Alt lød svaret.
• Da vel ikke Tjurene?
• Jo!
• Men Hønerne er da fredede?

-          Nej, min S’æl er de ej!

Naar man behandler en ny-indført Fugleart paa den Maade, kan man ikke forlange, at den skal brede sig.

I Almindingen lod de til at trives. Paa det store Jagtmøde 18/6 1911 anslog Jenssen-Tusch deres Antal til 6o Stykker… Efterhaanden som Fuglene blev skudt bort i Plantagerne, trak flere og flere bort fra Almindingen og led samme Skæbne. Den skaansesløse Jagt kunne Bestanden selvfølgelig ikke holde til,… og den var viet til Undergang.

Paa Jagtmødet i Rønne 19/2 1926 blev det vedtaget at gøre et nyt Forsøg; men da der mentes at være for ringe bærvegetation, blev det bestemt at vente med Indkøb af Fuglene, indtil der var fremskaffet Planter. Dette blev overdraget mig, og fra Skovfoged Jenssen-Tusch, Silkeborg, fik jeg Tilbud om Tyttebærplanter. 17/3 s. A. ankom der 3 Kasser (ca. 3000 planter), hvoraf de to blev fordelt mellem lokale Jagtforeninger og en blev her i Almindingen, hvor nogle af planterne blev sat ved Grønnekul og Resten i Kanten af Lille Nydam.

6/10 1928 var jeg på Almindeingen Station for at hente de ankomne Tjurer. Bornholms Jagtforening havde indkøbt 12 Stykker i Finland, lige mange Høner og Haner…. De seks var bestemt til Poulsker og de seks til Almindingen. I et lille Stykke ung Fyrreskov med Lyng og spredte Birke Nordøst for Lindesbjerghus satte vi fuglene ud…

Det vilde være glædeligt, om dette sidste Forsøg måtte lykkes.”

 

 

 

Men, det gjorde det som bekendt ikke, og i ”Jagt på Bornholm gennem tiderne” fortælles, at der i 1952 blev udsat otte nye fugle, fire af hvert køn. Det gentog sig i 1954, men dyrene formåede heller ikke denne gang at få fodfæste i øens skove.

Det hidtil sidste forsøg på at sætte tjur ud på Bornholm blev gjort i 1964, da de to lokale jagtforeninger blev enige om at hente 50 fugle fra Sverige, som efter en tilvænningsperiode i en voliere ved Røverkæret i Lindesbjerg Skovpart skulle sættes ud flere steder i øens skove.

Så langt nåede man imidlertid ikke. Godt nok kom der i august 1964 35 fugle til øen og sat ind i volieren, men fuglene døde i et raskt væk, og de få, der overlevede blev solgt til en opdrætter i Jylland – og de kom IKKE tilbage til øen.

Tilbage er der resterne af en frønnet voliere i Lindesbjerg samt et antal bevoksninger af Tyttebær rundt om i øens skove.

 

Tryk her og læs en artikel om "Tyttebær som føde for Tjur på Bornholm" som bragt i tidsskriftet Natur på Bornholm 2016.