Efter regn, regn og atter regn tirsdag den 23. november med en temperatur på 8 grader og vinden i vest, skete der det, at et lavtryk passerede øen, og vinden skiftede mod nord og temperaturen faldt drastisk.

Nedbøren skiftede fra regn til slud og sne tidligt om morgenen onsdag den 24. november, og denne sne lagde sig som store tæpper på alt, hvad der ragede op og som hurtigt kunne køles af – således træerne på det højtliggende Bornholm.

Dagene før dette vejrskifte havde været relativt lune og fugtige, og man kunne således onsdag den 24. om morgenen opleve, at jorden fortsat var særdeles fugtig og relativt lun, hvorimod fremragende klipper og bygninger hurtigt lod sig køle af i løbet af formiddagen og lade sig dække af den ”våde” sne.

Ældre træer kunne modstå denne byrde, men yngre træer og bøjelige træer gav efter for trykket og lod sig presse mod jorden eller knækkede af under presset.

Vejvæsen og Statsskovrider advarede et par dage senere, da det trak op til storm, mod ophold i nåleskove, og folk, der dristede sig ind i skovene kunne berette om en nærmest uhyggelig stemning, hvor træer og grene knagede for til sidst at give op efter presset og lade sig knække og falde til jorden med uhyggelige brag!

Således skrev øens Statsskovrider en pressemeddelelse til medierne, og i Bornholms Tidende kunne man mandag den 29. november 2010 læse følgende:

Besøgende i øens skove har herefter kunnet opleve virkningen af disse ekstreme vejrlig flere år efter ved enten nedbøjede birketræer eller knækkede nåletræer.

Tager man ind til Kohullet vil man i det sydvestlige hjørne se næsten en hel bevoksning Thuja  bøjet ned efter det voldsomme snetryk.

Ved Jagtvejen er en hel bevoksning Cryptomeria nærmest fuldstændigt knækket ned, dog enkelte har klaret sig men har i dag en skæv vækst.

På Lyntebakken øst for Bastemose er det gået hårdt ud over en yngre bevoksning Skovfyr. Mer end 80 % af træerne er knækket over under snepresset.

Mange af de store og flotte Enebær ved Majdalen i Paradisbakkerne er knækket på grund af snetrykket, og det er også en stor søjleformet Enebær i Aasen østligst i Almindingen.

Går man sig en tur gennem en yngre rødgran bevoksning som f.eks. den godt 40 år gamle bevoksning på Krakbakken øst for Kongemindet, finder man et stort antal afknækkede grantoppe på skovbunden, og kigger man op kan man se et ”aftoppet” Rødgran.

Alt sammen vidnesbyrd efter de voldsomme kræfter, regn, sne og vind kan forårsage på skoven.