I sidste halvdel af 1900-tallet havde man noteret sig, at tidligere tiders vandingsdamme til kreaturer ved øens gårde og landbrugsejendomme på grund af strukturudviklingen i landbruget efterhånden var gjort uegnede til et liv for øens padder. Mange damme eksisterede slet ikke mere, for de var fyldt op og dækket af landbrugsbygninger.

Som et beskæftigelsesprojekt for unge ledige begyndte Bornholms amt i 1983 at iværksætte en fældning af opvækst omkring samt oprensning af tilslammede løvfrødamme.

Biolog Kåre Fog tilbragte de to forår 1985 og 1986 på Bornholm for at registrere øens tilbageværende bestand af padder, og han samlede sine resultater i rapporten "Løvfrøer - og andre padder på Bornholm".

Han kunne konstatere, at øens bestand af løvfrøer var i bund, og på den baggrund foreslog han en genopretningsplan for at bringe dyrene tilbage i det bornholmske landskab.

 

Der var fortsat 16 delområder på øen, hvor løvfrøerne holdt stand i mindre bestande, og tanken var, at der disse 16 steder skulle foretages oprensninger af de damme, der endnu husede løvfrøer og gravning af nye såkaldte satellitdamme i den nære omegn af disse.

Dette arbejde blev i 1986 støttet af amtets egne såkaldte Grøn Ø-midler, og i 1989 blev det udvidet ved hjælp af naturgenopretningsmidler fra staten.

Umiddelbart syd for Almindingen glimrede løvfrøen ved sit fravær, og der blev udtænkt en genopretningsplan: "Løvføen tilbage til Ekkodalen", i hvilken man ved gravning af nye damme i den  retning skulle kunne bringe frøer tilbage Ekkodalen.

Med udgangspunkt i resultaterne fra Kåre Fogs undersøgelser blev der på lokaliteterne Smørenge (9) og Stålegård (10) i første omgang renset damme op ved Store Smørengegård og Stålegård.

I umiddelbar nærhed af disse ”basisdamme” blev der gravet nye ”satellitdamme” på steder, hvor lodsejere havde ansøgt om at få sådanne gravet. Fra Smørenge og Stålegård blev målet et forsøg på at få løvfrøerne til via disse ”trædestene” at vandre tilbage til lokaliteter omkring Almindingen og ind i Ekkodalen!

Naturgenopretning ved gravning af nye damme i Myreby

Naturgenopretning ved gravning af nye damme ved Højsted
– en tidligere Snøvteregårdsparcel syd for Kærgård

I september 1992 overtog Annette og Paul-Erik Baunkjær Højsted NØ for Smørenge. Familiens godt 30.000 kvadratmeter store grund ønskede man at omlægge til natur.

Man ansøgte amtet om at være behjælpelig med etablering af nogle løvfrødamme, og da stedet lå optimalt i forhold til at bringe løvfrøerne fra Smørenge videre ud i landskabet og især i retning mod Ekkodalen, blev der i november 1992 gravet fire nye damme.

Dammene blev anlagt i et lysåbent landskab med stort lysindfald, et optimalt sted for løvfrøer, der efter planen af sig selv langs områdets ledelinier skulle kunne nå frem til stedet fra Smørenge.

Familien Baunkjær havde nogle planer med at plante grunden til med diverse træer og buske, men det viste sig efter nogle år, at det kolliderede med ønsket om at bevare dammene lysåbne og optimale for løvfrøer.

Arealet voksede til, og det skyggede for de gravede damme, der også blev mere eller mindre tørlagt.

Naboen” hjalp til” med at få en dam gravet tæt på Kærgårdsmose og det tidligere Thorevandet nordvest for Højsted samt en i en græsningsløkke umiddelbart vest for Højsted.  

Løvfrøerne mod vest til Skyttedammen

Efter ansøgning fra ejeren blev vandingsdammen ved Skyttedamshuset renset op i 1989.

Senere etablerede Staten Udkæret i 2000

Løvfrøerne til Udkæret

Udkæret etableres i 2000, og løvfrøyngel fra Højsted kan være nået frem til Udkæret via Skyttedammen

Smedegrunden

Familien Baunkjær havde i mellemtiden erhvervet naboarealet, Smedegrunden, og etableret en dam her i 2005. Yderligere blev der gravet endnu en dam i 2008, så medens de fire damme på den oprindelige grund i dag ikke synes at være optimale som levesteder for løvfrøerne på grund af for tæt vegetation omkring dem og for lidt lysindfald, er de to nye damme på smedegrunden optimale.

Damme endnu tættere på Ekkodalen

Tættere på Ekkodalen havde ejeren af Dalshøj ansøgt om at få gravet to nye damme og oprenset to andre, medens ejeren til Klippely havde ansøgt om en nygravning.

Endelig søgte ejeren til Fjeldhytten også om at få etableret en dam mellem Ekkodalshuset og Fjeldhytten og dammen i Ekkodalshusets have blev renset op.

 

Selv om dammene her i Ekkodalens hjerte efter aftale med ejerne var etableret som drikkesteder for græssende dyr har forudsætningerne pø om pø ændret sig, bl.a. på grund af ejerskifte, og de er mere eller mindre groet til og gjort uanvendelige for løvfrøer.

Dalshøj-dammene er således overskygget af Rødel og tilgroet med Bredbladet Dunhammer, Klippely-dammen har været omkranset af rødgraner og tilgroet af Bredbladet Dunhammer, medens Fjeldhyttens dam er overgroet af Rørgræs.

 

Jeg har IKKE hørt syngende løvfrøer i Ekkodalsdammene, men enkelte voksne dyr har gjort forsøget om at nå frem og er blevet hørt ”synge” i august/september på turen ind til Ekkodalen:

1. Kærgårdstomten – i haven
2. Vallensgårdsskov - i tidligere Læså-krat
3. I krat ved opgang til Fuglesangsrenden

 

Løvfrøerne til Ekkodalen fra Stålegård

Mellem Stålegård og Ekkodalen er der renset to damme op ved Vallensgård og i en af disse har der i flere år været enkelte syngende løvfrøer, men åbenbart ikke nogen større bestand til at kunne kolonisere dammene i Ekkodalen .

Ligeledes er der etableret damme ”bag” Almindingsbyen tæt på Viskesled, men heller ikke herfra er der sket nogen kolonisation af dammene i Ekkodalen.

Projektet med at bringe løvfrøer til Ekkodalen er endnu ikke lykkedes!

Erfaringerne med ideen om ”at bringe løvfrøer til Ekkodalen” har vist, at de gravede damme i højere grad burde have været græsset af, som projektet lagde op til, men strukturudviklingen i landbruget med færre græssende dyr har indhentet disse tanker om naturgenopretning.

Ligeledes burde dammene have været renset op for tilgroning af især Bredbladet Dunhammer, og opvækst af Rødel skulle ligeledes være skåret ned inden det fik skyggegivende virkning på dammene.

 

Projekt Ekkodalens moser

Det tager tid, inden optimale forhold for løvfrøerne bliver etableret i et landskab uden græssende dyr, men med planerne om genopretningen af ”Ekkodalens moser”, som Regeringen Løkke Rasmussen i 2016 skrev ind i Regeringsgrundlaget, og som Staten senere har arbejdet videre med ved opkøb af tidligere engarealer tilhørende Vallensgård samt foretaget en del naturgenopretningsinitiativer som nygravning af det oprindelige Læså-forløb, og etablering af seks fladvandede "paddeskrab", vil de optimale forhold for netop bestanden af løvfrøer i området helt sikkert kunne understøttes.

En større mængde løvfrøyngel vil fra dammene ved Højsted og Udkæret ad naturlige ledelinier kunne vandre ud i det genoprettede Vallenskær og  kolonisere de damme, der målrettet vil blive etableret her.

Og herfra er afstanden til de gravede og efter planen restaurerede damme tættere på Ekkodalen ikke helt så lang for den kommende løvfrøyngel.