I Jul på Bornholm 1978 har Hansaage Bøggild skrevet om keramikeren Lisbeth Munch-Petersen, der fortæller historien om, hvordan man fandt ler i Salene:

"Ja, det var vores fader, der fandt ud af det. Som den keramiker han var, bemærkede han sig, at der var brugeligt ler ved stranden i Salenebugten.

Han fik H. P. Haagensen, fiskeren, der også skrev og malede, til at sejle os derud. Han var såmænd ligeså interesseret, og vi fandt da også, hvad vi søgte.

Der var ler på strandgrunden tilhørende det senere nedbrændte Hotel Salene. Fader talte med hotelejeren. Vi kunne tage, hvad vi skulle bruge.

Leret mindede fader om Soseleret, som han kendte godt fra sine år på fabrikken i Rønne.

Vi brændte nogle prøver, og han havde set rigtigt. Det var ler, der kunne bruges.

Vi fik efterhånden organiseret kørsel med heste derned. Nedover den gamle Bobbebro. 

Et helt vognlæs ad gangen med jævne mellemrum.

En gammel mand ønskede kun en halv flaske brændevin for hver tur.

Det fik han, og han fandt det tilmed underholdende at køre ler for os. Og jeg synes næsten også, nu jeg tænker tilbage, at lerafhentningen  for os formede  sig som en skovtur".