Laggeresten, Mikkels Sten, Bjælkesten
Blandt mange andre af øens vandreblokke er Laggerestenen i Østerlars blevet fredet ved en deklaration.
Således skrev formanden for Foreningen Bornholm i sin hilsen i et festskrift til M K Zahrtmann på hans 70 års dag i 1931:
".... Mange Opgaver kan endnu nævnes, som Foreningen har løst eller har arbejdet med paa at løse: den ejendommelige "Laggaresten" i Østerlars er fredlyst, ...."
Fredlysningen blev læst den 12. november 1915, og fredningsdeklarationen lyder som følger:
"Undertegnede avlsbruger Jens Hansen Jensen af Østerlars sogn bestemmer herved som ejer af ejendommen matr. no. 47h Østerlars sogn, at den på nævnte min ejendom liggende store sten "Mikkelsten" kaldet stedse skal være fredet, så at den hverken af mig eller nogen fremtidige ejer eller bruger af min nævnte ejendom kan flyttes, fjernes eller på nogen måde forandres. Ligeledes forpligter jeg mig og enhver fremtidig besidder af nævnte ejendom at holde åben for almindelig færdsel af fodgængere en sti fra vejen hen til nævnte sten. Såfremt jeg eller nogen fremtidig ejer af min ovennævnte ejendom måtte overtræde nogen af forannævnte bestemmelser, skal Foreningen Bornholm være berettiget til at påtale denne overtrædelse og eventuelt optræde som sagsøgere i den anledning, ligesom nævnte forening alene skal være berettiget til at kvittere nærværende deklaration, som bliver at tinglæse på min ejendom matr. no. 47h af Østerlarsker sogn".
På originaltegningen til Videnskaberne Selskabs Kort fra 1805 er ovennævnte ejendom angivet som "Steenhuus", altså huset ved Laggerestenen.
Historien fortaber sig i fortidens glemsel, men ifølge Stednavnebogen skulle Laggerestenen have navn efter en familie med øgenavnet "Laggarna", efter det gammelsvenske ord "laggare" for "tøndebinder".
Men, navnet skulle også kunne skyldes det bornholmske udsagnsord "at lagga", som på rigsdansk nærmest kan betegnes som det at dovne eller sløse tiden bort.
Og så er vi tilbage i Højlyngen, hvor vogterdrengene kunne have brugt stenen til at hvile sig på eller "slå tiden ihjel", medens de havde dyrene gående på græs på den anden side af lynggærdet.
Det andet navn, som er tillagt stenen, Mikkels Sten, skyldes en mandsperson ved navnet Mikkel!
Laggarestenen er medtaget i August F Schmidts bogværk: Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen fra 1932, og under løbenummer 671 kan man læse:
"Mikkels Sten var så stor som en Høstak. Den vendte sig "saa ofte den lugtede nybagt Brød" samt "Sten ved Egeskovsgård, er meget stor og ligger frit, så den er meget fremtrædende. Det fortaltes, at en kælling slingede denne sten ind fra Sverige".
På nyere kortværk er stenen angivet som "Bjælkesten". Det skyldes, at der i en periode i 1900-tallet har været en hulhed under stenen således, at den eller dens underliggende grundfjeld er kommet til at fremstå som en bjælke over hulheden.
I dag er hulheden fyldt op, og der er dyrket helt ind til stenen, således, at bjælken heller ikke mere kan fornemmes.
Dette er ikke i overensstemmelse med hensigten med fredningen, og ligeledes mangler den tinglyste adgangsvej til stenen!
Af istidens moræneaflejringer har de større moræneblokke, vandreblokkene, igennem tiden tiltrukket sig stor opmærksomhed og ærefrygt. Fra mindst 175 navngivne vandreblokke er der overleveret et eller flere sagn om stenenes fortræffeligheder, som der er om denne Laggeresten!
