I "Bornholmske Sagn og Sagaer"

- samlet og genfortalt af Karl M. Kofoed fra 1928 skrives der i forordet:

"I adskillige Aar har jeg befattet mig en Del med at indsamle bornholmske Sagn og Sagaer - Beretninger, som Folk siger og har sagt".

En af disse sagn er historien om Karens Hule ved Randkløve , der her bringes som afskrift:

Fra Østermarie haves et Sagn om en anden uhyggelig Begivenhed, der skal være foregaaet for langt over 100 Aar siden.

Ved Randkløve boede en Mand, som var meget lomsker (ubesindig haardhændet). Engang, da hans Kone Karen gik højst frugtsommelig, blev han uenig med hende om en eller anden Ting; og da hun var lidt paastaaelig og ikke vilde give efter, blev han saa glosatter (ophidset), at han styrtede hende ned ad det stejle Fjæld. Efter det gruelige Fald blev hun syg og fødte Tvijljna (Tvillinger); og derefter døde hun saa vel som hendes Bælla (Børn).

Manden kom nu til Sans og Samlingog forstod, at han havde gjort en forbrydelse, og for at skjule den slæbte han Ligene ind i en Klippehule, dr var i Nærheden. Men Ugerningen kom alligevel for en Dag.

Det hedder, at der siden skinnede Lys ud fra Klippehulen og lød mystiske Klageskrig ud over Havet. En svenskSkipper som kom sejlende forbi, lagde Mærke til alt dette og gik i Land. Han havde sin Hund med; og da den havde snuset lidt omkring mellem Klipperne, kom den tilbage med en Barnearm i Flaben.

Skipperen fulgte derpaa efter den og fandt omsider Ligene af de omkomne i Klippehulen. Uhyggelig til Mode stævnede han atter til Søes og styrede ad Svaneke til, hvor han gik op til Politiet og aflagde Beretning om sit Fund. Der blev nu holdt Forhør; og den lomska Mand fra Randkløve maatte tilstaa, hvad han i sin Ubesindighed havde gjort, hvorefter han ogsaa maatte lide Straffen derfor.

Efter at Ligene af Karen og hendes spæde Børn var bleven begravet i kristen Jord, hørte Klageskrigene op; men Lysene blev ved at brænde, siges der.

Klippehulen, hvor Ligene fandtes, kaldes den Dag i Dag for Karens Hula.

 

 

Motivet på et foto, taget af Chr. A. Møller omkring 1905 og betitlet: "Karens hul ved Gudhjem o. 1905" er vanskeligt at stedfæste i klipperne ved Randkløveskår på grund af stor opvækst af træer og buske. Så indtil videre er stedet ukendt.