Hammersøen udforskes
På forsiden af dagbladet Bornholmeren fra den 14. juni 1969 kunne man under overskriften Skolestue på Hammersø læse om Rønne Statsskoles undersøgelser af Hammersøen:
Udforskning af Hammersøen foretages af gymnasieelever.
- Det vigtigste for os er det undervisningsmæssige, siger lektor Poul Nørgaard.
Rønne: Gennem et års tid har elever fra Rønne Statsskole foretaget regelmæssige undersøgelser af Hammersøen under ledelse af lektor Poul Nørgaard og rektor Bjrn Henriksen, der har biologi og geografi som hovedfag. Arbejdet er foregået om eftermiddagen i elevernes fritid, og de er gået til opgaven med ildhu.
- Det vigtigste for os er ikke de oplysninger, vi fremskaffer, men derimod det undervisningsmæssige, vi får ud af det, siger lektor Poul Nørgaard. Det er ikke vor mening at uddanne videnskabsmænd og forskere, men at lære eleverne arbejdsmetoder. Vi vil gerne lære dem, hvorledes de griber en opgave an.
I skolen er der visse fag, der er redskabsfag, fortsætter lektor Poul Nørgaard, og så er der en lang række fag, hvor man skal lære at bruge disse redskabsfag, og her kommer biologien ind.
Startede i april 68.
Undersøgelserne startede i april 1968 og udførtes i samarbejde med Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser i Charlottenlund samt Bornholms Sportsfiskerforening. De elever, der foretager undersøgelserne, går alle på naturfaglig gren. Der er tale om en specialeopgave i geografi og biologi over en flerårig periode.
Opgaven går ud på at undersøge, hvordan livsbetingelserne er for dyr og planter i søen, der ligger i en sprækkedal.
Det første man gjorde, var at måle søen op og lave et kort over den. Samtidig gik man i gang med vandanalyser, og det er man endnu ikke færdig med. Analyserne går ud på at måle vandets temperatur, iltindhold og indhold af klorid i forskellige dybder og på forskellige tidspunkter af året. Indholdet af klorid undersøges, fordi det giver et billede af mængden af næringsholdige stoffer.
Desuden har eleverne været i gang med dybdemålinger og undersøgelse af bundvegetationen.
19 meter til bunden.
Dybdemålingerne har vis, at søen på det dybeste sted er 12 meter. Dertil kommer et lag mudder på 7 meter. Der er altså 19 meter til bunden på det dybeste sted.
Det er meningen, at man skal i gang med finmålinger af dybden og foretage en systematisk undersøgelse af bunden. Af dyr venter man at finde myggelarver, orme, vandbænkebidere, snegle og muslinger, men antallet pr. kvadratmeter på de forskellige dybder skal undersøges.
Af fisk i søen er der skaller, aborrer, nogle få ål og enkelte gedder. Og så har sportsfiskerforeningen udsat en mængde regnbueørreder, hvis vækst følges nøje.
Ålene har ikke selv fundet vej til søen. - Det er ål, som fiskerne har smidt ud, når de er kommet hjem, fordi ålene har været for små, oplyser lektor Nørgaard.
Kendskabet til søens fiskebestand stammer fra en undersøgelse, som fiskeribiologerne foretog i fjor med net og ruser under ledelse af Professor Valdemar Mikkelsen.
Ofte under barske forhold.
Elevernes arbejde ved søen har som nævnt været frivilligt. De er taget derop, når de har haft tid og lyst. Pr. gamg har arbejdet cirka strakt sig over en hel eftermiddag. Så vidt muligt har der været undersøgelse hver 14. dag, hvilket er nødvendigt for at kunne få de rette resultater ud af det.
Man har således også været oppe ved søen om vinteren, idet det er vigtigt at vide, hvor meget ilt der er i vandet om vinteren. Når der har været frosset til, har man slået hul på isen.
Det har ofte været barske forhold til at foretage undersøgelser, fortæller lektor Poul Nørgaard. Det blæser altid heroppe. Selv på dage med stille vejr har man indtryk af, at det suser gennem dalen.
Somme tider har det blæst så meget, at man ikke har kunnet komme ud med båden. Men trods de ofte barske forhold kan eleverne lide opgaven. Hammersøen er næsten blevet noget helligt for dem siger lektor Nørgaard.
Den båd, man anvender er skolens egen, en norskbygget båd, der er meget sikker. Dens navn er "Vandmand", stavet H2O plus det mandlige symbol, en cirkel med en pil.
Nogle af dem har fået lært at ro, siger lektor Nørgaard. I begyndelsen var det et ynkeligt syn.
Når eleverne sejler på søen, er det obligatorisk at være iført redningsvest.
Laboratorium.
Statsskolen har også et træskur ved søen, et laboratorium, hvor nogle af analyserne kan foretages. Alt hvad der måles føres ind i en protokol. Oplysningerne bringes med hjem og bearbejdes bl.a. ved hjælp af den datamaskine, som skolen har.
Det er ikke langt man kommer med undersøgelserne hvert år. Det er 2. og 3. G, der har med det at gøre, og hvert år kommer der nye elever til, i 2. G, fordi der sker oprykning og afvandring fra skolen. 2. G'erne skal først oplæres, før de kan komme rigtigt i gang med undersøgelserne, og det tager et par måneder. Derimod er de nye 3.G'ere trænede, og de når deres bedste lige før, de skal forlade skolen.
Arbejde til mange år.
Men som nævnt, er det netop oplæringen, der er vort formål, siger Lektor Nørgaard. Og det vil vare mange år, før vi er færdig. Også fordi det er sådan, at når man begynder at undersøge en ting, lukker den hele tiden op for nye ting, som skal undersøges.
Vi har opdaget mange sjove ting om søen, som vi ikke anede noget om før, bl.a. hvordan temperaturlagene skifter fra sæson til sæson.
Vore resultater vil blive nedfældet i en rapport til fiskeribiologerne, når der er gået et år til. Så kan vi få kontrolleret, om vi har båret os rigtigt ad, og der er måske ting, som man ønsker uddybet nærmere.
Man ved ikke så meget om søerne i Danmark. Det er et uudforsket område!
