I Jul på Bornholm 1950 har Peter Jensen skrevet om sine barndomserindringer på Aaker Højlyng.

Han var født i Aaker den 30. juni 1873. Forældrene var indvandret fra Sverige, og først efter at have boet vest for Aakirkeby de første barneår, flyttede hans forældre i 1880 til Udmarkshøj, en ejendom på omtrent 8 td. ld.

 

"Der var en ko, så jeg kom til at gå i lyngen med koen. Så gik jeg under lærkesang eller hørte på brokfuglens klagende fløjtetoner. Stundom kunne jeg finde dens rede, men jeg gjorde den aldrig fortræd; for det var min mors ord: "Du må kikke, men ikke gøre den fortræd". Det var en lille fugl på størrelse med en solsort; den var af blegbrun farve med sorte prikker på vingerne. Den er for længst forsvunden fra lyngen". 

 

"I lyngen gik jeg mellem de mange lyngrivere og tørveskærere; der var nogle af dem, som var der sommeren igennem.

Lyngen kostede 33 øre pr. læs, og hver lodsejer havde ret til 3 læs tørv og 2 læs lyng.

Når de så gik ind i lyngen, drog de til "Knajtinj" (Knægten), som var et vartegn: nu var de i lyngen, og så satte de gerne en kvist i Knajtens top. De havde ret til at rive lyng og skære tørv fra 1. maj til Larsedag, den 10. august". 

 

"De slog sig gerne ned på den sydlige side af bakken. Når de havde revet en passende mængde, så lagde de deres stok på 3 alens længde på jorden og lagde den afrevne lyng på den, og så tog de den i favnen og bar den til det sted, hvor stakkene skulde stå.

 

En lyngstak havde en størrelse af 6 alens længde og 3½ alens bredde og var 2½ alen høj. Når de fik en stak færdig, blev der sendt bud til vedkommende lodsejer; så kom han gerne straks, da lyngen var tør, og fik læsset lyngen på sin vogn. Der blev så lagt et par stænger på langs på læsset og et par på tværs over det, og det hele blev fastgjort med en tynd line, som kaldtes en vævl; i hjørnerne satte de nogle pilekviste eller nogle birkeris, som de skar. De fik så et stykke brød og en snaps eller to og en slurk malurtøl og 5 kr. for sådan et læs.

 

 

 

Tørveskæringen foregik på følgende måde: de havde et trekantet jern, ligesom et gammeldags "gjænjejarn", med et skaft på to alens længde. Med det skar de tynde skiver græstørv, som de lagde med græssiden nedad. Sådan lå de et par dage i solen for at tørre; så blev de huset ligesom et spærtag, og så blev de båret sammen i stakke ("kjajler"). Der skulle 20 snes til et læs. Det fik de 2 kr. for.

 

Græsning af en hest på udmarken kostede 25 øre, af en ko 16 øre, et får 8 øre pr. måned.

 

Det første spadestik, som blev udført på udmarken, blev gjort af Hans Transe Holm, som boede i et lille hus syd for nordre Byskov; det er nu nedrevet. Det var i 1866, han begyndte opdyrkningen. I 1916 var jeg med til en festlighed i skoven for at fejre 50 års jubilæet". 

"Syd for skoven lå et bælte med lyng, hvor de rev lyng og skar tørv; men som tiden gik, blev der ikke revet megen lyng; så blev det tilplantet".