I 1940’erne beskæftigede Cand. Mag. Ellen Hansen, Fredensborg, sig med den danske planteverden, og i en artikel i Jul på Bornholm fra 1947 skrev hun om brændevinsege. I samme skrift fra 1948 berettede hun på baggrund af reaktioner fra 1947-artiklen mere om øens egetræer.

Jeg tillader mig at citere herfra, dog omformet til nutidig retskrivning, samt bringe nogle opdaterede fotos af de træer, der endnu står i øens natur.

 

 

 ”I flere år har jeg beskæftiget mig med vegetationen på Bornholm. Først var det med blomsterplanterne, så blev det også med buske og træer, og i den sidste tid med træer, der er særlig ejendommelige  af udseende, eller hvortil der knytter sig sagn eller lignende.

 I sommer, da jeg var på Bornholm, var det særlig de såkaldte ”Brændevinsege”, jeg søgte at samle oplysninger om. Det er jo træer, under hvis skygge vejfarende i ældre tid på ture over øen gjorde holdt, for at hestene kunne få foder og hvile og menneskene en bid brød og en snaps. Desværre er der ikke ret mange tilbage, der har været med til at hvile sig under brændevinsegene; det er jo ikke nødvendigt nu i cyklernes og bilernes århundrede. Men nogle ældre folk har jo hørt om dem og husker, hvor der stod sådanne, og nogle oplysninger har jeg da fået. Enkelte eksisterer endnu, og af dem har jeg samlet en del billeder, som jeg her gengiver nogle af.

 

 

Når jeg spurgte ældre folk eller folk, der havde beskæftiget sig gamle tiders forhold, om brændevinsegene, nævnte de altid først den, der står på Nørregårds jord op til Pilegårds jord i Vestermarie ved landevejen Rønne – Aarsballe. Den står, som det jo fremgår af billedet, forholdsvis frit og smukt; kun er der blevet kappet en stor gren på grund af luftledningerne, og ejeren var ængstelig for, at egen ved en mulig vejudvidelse kunne komme i fare. Man har jo før set, at gamle eller smukke træer har måttet vige pladsen for moderne vejanlæg.

Den brændevinseg, man derefter nævnte, var den, der står ved Skovbroen i Aaker ved landevejen Aakirkeby-Nexø. Magister Aage Rohmann mener dog, at den er en ”afløser”, d.v.s. at den oprindelige brændevinseg stod syd for vejen, men den nuværende står nord for den.

 

 

Den tredje, som står ved Skovhøj, Syd for Duegård i Aaker, ved Søndre Landevej har Museumsinspektør Kai Uldall fotograferet efter Peter Thorsens angivelse i 1932.

En eg ved Sosegård i Vestermarie ved Søndre Landevej mindedes enkelte at have været med til at bede under som drenge; også Gårdejer A. Jensen, Rågelundsgård i Rø, kendte den. Men, den er vist nu forsvunden; der står flere ege der; men ingen af dem er vist den omtalte, der efter sigende skulle have stået på en høj.

 

 

En smuk eg står på Krusegårds jord i Rutsker. Den nuværende ejers bedstefar ryddede skov, men lod de to største og smukkeste ege stå. Den ene blev senere hugget, da den stod inde på marken; den anden står som billedet viser, ved en vej, landevejen Rutsker-Olsker. Såvel ejeren af Vestergård i Vestermarie, G Cordua har som andre som drenge været med til at bede på den anden side af vejen end den, hvor egen står. Den tidligere ejer af Krusegård fortalte, at når de tog til Rønne fra Krusegård, bedede de ved Hasle.

Som andre bedesteder er omtalt for mig et mellem Rutsker og Olsker, i nærheden af Bedegade, et andet ved Bolleris i Klemensker, et ved Egen ved Duebjerg i Klemensker og et ved Samsingbro i samme sogn.

 

 

Det næste billede viser en af de ege, der er overleveret sagn om. Det er ”Brændte Ole” ved Stamperegård i Østermarie. I ”Gammalt & Nyt” 1936 beskriver Intendant J.P.Kuhre den således: ”Trods det, at egen er flækket i to næsten lige store dele, der holdes i deres nuværende stilling ved hjælp af en svær jernstang, står den gamle eg dog frisk og frejdig som i ungdommens vår. Åbningen, der dannes mellem de to halvdele af stammen, er så stor, at seks til syv mand med lethed kan finde rum derinde samtidig, ligesom der fordres et lignende antal til at favne om begge stammehalvdele”.

Hvorfor træet har fået det mærkelige navn ”Brændte Ole”, fortæller et gammelt sagn fra Svenskekrigen 1658. J.P.Møller gengiver det i sin lille bog ”Folkesagn og andre mundtlige Minder fra Bornholm”, 1867 således: ”Dengang Svenskerne blev ihjelslagne her på landet, var der også en del Svenske på Stamperegården i Østermarie. Af disse var der en ved navn Ole, som undflyede, og uagtet man forfulgte ham, forsvandt han dog i skovkanten, sønden gården, hvor skoven dengang strakte sig længere mod nord end nu, og forfølgerne måtte således opgive jagten. Ingen så eller hørte mere fra Ole før året efter, da lynet splittede en gammel huul eg, som stod i udkanten af skoven, i hvis åbning man nu opdagede Ole. Da han blev trukken frem, sås det, at hans klæder var svedne af lynet, og så kaldte man svenskeren Svedte Ole og egen Brændte Ole; hvilket navn den fører den dag i dag”.

Den, der ønsker at vide mere om ”Brændte Ole”, henvises i øvrigt til Arkivar Hans Ellekildes afhandling ”Brændte Ole" i Gammalt & Nyt, 1936.

 

 

I udkanten af skoven vest for Kofoedgård i Østermarie står Nøgleegen (Niggelaæjen), som traditionen siger om, at den gemme nøglen til gårdens lykke, eller som den tidligere ejer Ritmester Koefoed sagde til mig i 1933: ”den står på vagt for gårdens lykke”. I sommer hørte jeg, at, at der var gjort forsøg på at omdøbe den til ”Herolds Eg”, fordi Kammersanger Vilh. Herold holdt af at sidde under den, når han holdt sommerferie på Koefoedgård.

 

 

 

En mægtig eg, Koegen, står ved Marevadgård i Klemensker. Der skulde før 1922 4 mand til at spænde om den; men det år faldt omtrent det halve af den.

 

 

Endelig medtager jeg den smukke dobbelteg ved Skovridergården Rømersdal i Almindingen.

Ja, der er mange smukke og mærkelige træer på Bornholm; dette er kun et lille udpluk om nogle af de ege, jeg særlig har hørt om og lagt mærke til. Mon der ikke skulle være en eller anden, der kunne give mig mere besked om brændevinsegene eller andre interessante træer på Bornholm?

Ellen Hansen.

 

 

Jul på Bornholm 1948:

Mere om Brændevinsege og andre interessante træer

Siden jeg i fjor skrev om brændevinsege i ”Jul på Bornholm” har jeg fået flere oplysninger om sådanne ege; endog er der kommet en meddelelse fra USA….

Det første billede viser en brændevinseg, der står ved Brohusbroen i Østermarie, ved 11 km-stenen. Den er efter Magister Aage Rohmann mening en brændevinseg, skønt den ikke nu står ved landevejen Østermarie-Ibsker; i gamle dage gik landevejen imidlertid lige der forbi, som man ser det på Videnskabernes Selskabs Bornholmskort fra 1805.

Der skal også have stået en brændevinseg ved Aagård i Østerlarsker efter hvad der oplyses af fru Holberg, født Jespersen, der stammer fra Østerlarsker, og tidligere hotelejer i Svaneke, Thor Westh, der ligeledes er født i samme sogn.

 

 

Af andre interessante ege, som ikke er brændevinsege, viser billederne ”Kongeegen” i Store Hallegaards Skov i Aaker, en ualmindelig smuk og slank eg, og et par af egene i Almindingen, nemlig en af de gamle ege på Christianshøj, som alle almindingsgæster kender. 

 

 

Og den såkaldte ”Frederik den syvendes eg”. Denne sidste står ved stien fra ”Hotel Jomfrubjerget” ned til landevejen. Den har været sammenvokset med en bøg, men bøgen er gået ud, og egen er kun en trist rest af fordums storhedstid. Frederik VII skal under et besøg herovre havde skåret sit og grevinde Danners navnetræk i træet. Disse blev få år efter udslettede, og en plade med F. VII og L.D. blev anbragt i stedet.

 

 

Så er der nogle ege, der på grund af vanskelige vækstforhold har fået et mærkeligt udseende.

 

 

Det er ”Troldegen” på Sortebjerg i Aaker. Den er ikke så nem at finde; men den nogle og halvfemsårige Johannes Kofoed, der bor på Sortebjerghuset, gik over stok og sten med største lethed for at vise, hvor den står. Ved den skulle der være nedgang til underjordsfolkene og andet troldtøj; det skulle ikke være heldigt for mennesker, at komme den for nær.

 

 

– Af de andre har nogle fået navn af den mærkelige form, deres vækst har antaget, nemlig ”Paddehategen” ved Køllergård i Ibsker, ”Kandelaberegen” ved Vasebro i Aaker og ”Krøblingen” ved Nørregård i Ibsker.

 

 

Endelig er der en række fredede ege på Klinten i samme sogn”.

Selv om den ikke er medtaget som en af øens brændevinsege, er Kandelaberegen ved Listed Kirkevej og Vasebro helt sikkert benyttet som et hvilested på listedboernes vej til kirken i Ibsker?!

 

Og så er Kandelaberegen udpeget til at være Bornholms "tykkeste" træ. Tryk her og læs mere.

Efterskrift

Tankevækkende har det været, at Bornholms Skovdistrikt i marts 2009 inviterede til fældningen af et af skovens ældste egetræer.

Det var før tanker om biodiversitet og levesteder for Bechsteins flagermus trængte ind på Rømersdal.

 

Senere er man kommet på andre tanker, tryk her og se hvorfor: Bechsteins flagermus - Google-søgning