Af Jesper Hansen:

Finn Hansen modtager bornholmerprisen 2015 på Bornholms Historiske Samfunds generalforsamling den 5. september 2015

 

Ann Vibeke Knudsen begrundede valget af prismodtager med denne personlige tale:

FINN HANSEN – ”faulafinn” eller ”puggafinn” – så ved folk hvem du er. Det er din store kærlighed til de vilde fugle, tudser og padder, der har givet dig de kælenavne.
Men det er ikke derfor, du skal have bornholmerprisen. Det er for din bog ”På 367 ture i Bornholms Natur” (1988+2011) og ikke mindst og især for din dagligt opdaterede hjemmeside af samme navn.

Det er NATUREN – du skriver om, men gav man sig til at tælle linjerne, fylder KULTUREN – og historien – måske endnu mere.
Vi vil godt hædre den store indsats du gør, for at fortælle om det bornholmske landskabs kulturhistorie. (Naturen må andre hylde dig for – og det er vist allerede gjort!)
Dine kulturhistoriske fortællinger er finurlige, underfundige, til tider provokerende, de er morsomme, men de er også informative. Og de er aldrig kedelige. Du finder dine kilder allevegne, og du sætter spørgsmålstegn, du er kritisk, og du giver udtryk for dine holdninger. Du er skarp, noget kontroversiel, men retskaffen!
Du er en god skribent, ikke sådan at du skriver pænt og nydeligt derudaf, men du skriver sjovt og underholdende, diskuterende og – ja igen – underfundigt. Du har skrevet kloge artikler til samlingerne, om sortspætter, udmarker og Nysverrig – om de steder, hvor natur og kultur tager hinanden i hånden.
Søger man fx på ”skole” på din side, så er der 58 links. Og på "lærer" 24 og er der en lærer man vil vide mere om og søger, fx på Bergstedt, så så får man en hel masse at vide om den nu fattige natur ved Bodils Kirke, og (du skriver): ”Heldigvis har der dengang, da det hele var flot og mangfoldigt, været folk, der har haft kendskab til værdierne og samlet oplysninger om deres tilstedeværelse… Førstelæreren fra Bodilsker Søndre Skole midt i herlighederne, Niels Hansen Bergstedt, udgav i 1883 Bornholms Flora, og fortalte om alle stedets fortræffeligheder”. Og sådan kan man blive ved.

Dine tekster er personlige, analyserende og kritiske, og tak for det.
Dertil er du en fremragende fotograf, og jeg tror, at sådan en som dig må være født med et fotografiapparat af særlig god kvalitet om halsen. Du fotograferer selv alle dine billeder, du har været på pletten, når naturen og kulturen til sammen artede sig på en særlig måde, men du har også øje for kulturens mangfoldighed, fx som når der bliver luftet olmerdugsdyner på Melstedgård (s. 324) – jeg elsker det billede – og selvfølgelig har du også fanget kanonstillingerne i Dueoddeskoven (s. 172) – blot for at fortælle om, hvor vidt du favner.
Din hjemmeside er mere spændende end din bog! Og den bog er virkelig fantastisk! Hjemmesiden er så propfuld med informationer, at man skulle have mindst et tibinds leksikon spændt på cyklen, for at det hele var med. Nu er verden blevet digital, og det har du udnyttet på forbilledlig vis. Du har lært dig at bruge og udnytte en hjemmeside, og vi oplever, hvordan du hele tiden former, opjusterer og forbedrer din side. Alene med dit brug af de gamle, historiske kort – er det en fornøjelse at kigge dig over skulderen.
Så din hjemmeside fortjener al mulig hæder i den formidlingsverden, vi lever i. Man behøver ikke grise naturen til med kedelige skilte, man har den nødvendige viden med sig på sin mobil – eller i din fine bog.
Vi vil også rose dig for tilgængeligheden, både i bog og på hjemmeside. Det er meget nemt at bruge begge dele, du har virkelig tænkt over funktionaliteten.
Jeg lærte dig for alvor at kende, da vi samarbejdede om bogen om fotograf Valdemar Myhre. Hvad skulle vi dog stille op med de uendelig mange, meget smukke klippebilleder han havde taget? Bare lade dem være – eller? Det blev op til dig, og jeg skal love for, at du formåede at åbne den gamle fotografs billedverden, gå ind igen der, hvor natur og kultur mødes. Jeg tror så også, at det åbnede dine øjne for de gamle fotografiers store værdi – også som fastholder af de forsvundne naturværdier, som du begræder så inderligt i mange af dine tekster.

Kære Finn, du er også en bornholmer med sort B. af dem fra Østerlars. Fra langt ude på landet, og du har sandelig gået i Østerlars Vestre Skole, den gamle stråtækkede, bindingsværksskole, men vist nok ikke med hverandendags undervisning! Ikke nok med at du har det bornholmske sprog som en gave fra fødslen, du elsker at bruge gamle ord og stavemåder, ja, du værner påholdende om din bornholmske baggrund og det er jo også af uendelig stor kulturel værdi.
Du har virkelig fortjent prisen. Tillykke.
Ann Vibeke
5. sept. 2015