Vis menu Søg

Biodiversiteten er fortsat i tilbagegang i det åbne land

I Vingevænge skete der foråret 2020 ting og sager, der vil have en negativ indvirkning på den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, i området.

Det begyndte med, at et par viber i de første dage af maj blev set flyve "klagende" rundt over et areal, der få dage forinden havde haft besøg af nogle større landbrugsmaskiner og forstyrret fuglene i deres yngleforberedelser.

Vibe på vagt i fældede levende hegn. Bemærk jernstolpen i nederste venstre hjørne.

Naboen på Sosegaard havde overtaget Nygaard og Aagaard året før, og så skulle det levende hegn, der siden 1840'erne  har dannet skel mellem Aagaard og Nygaard, straks fjernes, for at der kunne etableres en effektiv dyrkningsflade til majs. 

Nutidens maskinkraft er ikke egnet til mindre dyrkningsarealer med en variation i flora og fauna. Heller ikke gårdejere, der tænker "stort".

Og det får selvsagt konsekvenser for plante- og dyrelivet, der mister deres opholdssteder og vandringsveje gennem landbrugslandet.

Vingevænge - Smørmosegaard, Nygaard og Aagaard

Vingevængegårdene Smørmosegaard 25 S, Nygaard 24 S og Aagaard 26 S på Generalstabens Topografiske kort 1883 og 1887

Siden 1616 har de tre gårde i Vingevænge haft deres gårdnumre og siden udskiftningen i første halvdel af 1800-tallet deres matrikelnumre og arealer. 

Samlingen af gårdens marker, udskiftningen, var afsluttet i 1840 og herefter kunne man indrette sig med gærder og hegn.  Tryk her og læs mere.

Matr. 32a Aagaard, 26. Slg. fik et jordtilliggende på 32,4 ha.,  Matr. 30a Nygaard, 24. Slg. 26,7 ha. og  Matr. 31a,b,c Smørmosegaard, 25. Slg. 35,7 ha.

Smørmosegaard 1955. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek. Smørmosegård brændte i 1956 og jorden blev solgt til Statens Jordlovsudvalg, der igen på Jordfondens vegne solgte den i to lodder til Smørmosegård og Skovmosegård
Nygaard 1955 med græsningsløkke og dam. Længst ude i venstre hjørne af billedet ses Sosegaard, der 2019 overtog Nygaard. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek
Aagaard 1951. To vandingsdamme i græsningsløkke ved indkørsel til gården. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek.

Strukturudviklingen i landbruget ændrer Vingevænge

Smørmosegård brændte i 1956 og arealet blev delt i to lodder og bebygget med de to ejendomme Smørmosegård og Skovmosegård.

Aagaard blev midt i 1990'erne overtaget af ejeren til Nygaard. Dyrkningsjorderne blev lagt til Nygaard og Aagaard solgt fra med et mindre jordtilliggende.

Og så er det, at Nygaard i 2019 blev overtaget af naboen på Sosegaard.

Langs med det sydlige skel mellem Nygaard og Aagaard har der i lang tid været en såkaldt mælkerute, hvor post og mælkekusk har kunne kommet til Aagaard fra den syd for liggende Hallegaardsvej. Langs denne vej har der vokset urter, buske og træer i et levende hegn.

Men,

i slutningen af april 2020 skete der altså en voldsom ændring i dette landskab. Det levende hegn blev ved store maskiner ryddet, og rødder samt sten kastet op over stengærdet omkring den nord for liggende vandingsdam.

Hegnet er ryddet, men sten, rødder og hegnsstolper gemmer sig fortsat i og under jordoverfladen - 3. maj 2020

Det viste sig hurtigt, at de to sammenlagte marker skulle sås til med majs.

Hegnet markerer sig fortsat i marken med afrevne rødder og sten, men arealet er gjort klar til at blive sået til med majs - 3. maj 2020

Skel med levende hegn har altid været vigtige for flora og fauna i det åbne land.

Men, ingen lovgivning kan forhindre, at man kan erhverve sig naboarealer og fjerne kultur- og naturhistorisk vigtige skel med levende hegn og ledelinier i det åbne land.

Majs groet frem, og der bliver sprøjtet mod "ukrudt", bl.a. Vild Kørvel, der har været så almindelig i det tidligere hegn - 5. juni 2020

Derfor er endnu et levested for Vingevænges flora og fauna brutalt fjernet foråret 2020. Uden hensyntagen til den umælende natur.

Vild Kørvel visner - 20. juni 2020

Eksemplet viser, at den bornholmske natur hvert år bløder ved sådanne selvbestaltede udryddelseskampagner.

Så, viberne har også her i Vingevænge mistet deres levested på de åbne arealer på grund af etableringen af en skov af majs.

Og de åbne lands fugle og insekter har sammen med agerlandets flora mistet deres levesteder i det levende hegn - det synlige skel mellem to Vingevængegårde. Et kulturhistorisk minde fra midten af 1800-tallet.

Katastrofen er total - intet levnet til viber og andre dyr, mangfoldigheden er godt og grundigt skudt i sænk. 28. juli 2020

Den negative udvikling for vilde dyr og planter fortsætter i Vingevænge.

I 1985 søsatte Bornholms Amt Grøn Ø-projektet, der havde det overordnede mål at sørge for at dyr og planter kunne bevares på deres levesteder for kommende generationer.

I Vingevænge hjalp amtet med at oprense fire damme, der tidligere havde fungeret som drikkesteder for gårdenes kreaturer og som var ved at gro til.

Men den såkaldte strukturudvikling havde ikke taget de senere gårdejere i ed.

Områdets storbonde arbejdede nemlig målrettet på at blive større, og i 2023 kunne han tilså godt 84. ha med majs på tværs af fem gårdes tidligere ejendomsskel. Ejendomsskel, der til alle tider har været levesteder for områdets vildtlevende planter og dyr.

Mangfoldigheden af dyr og planter, den såkaldte Biodiversitet har ikke været en størrelse, denne bonde har ønsket at forholde sig til! 

EU bestemmer

Skal de store landbrug blive endnu større på bekostning af de små landbrug samt biodiversiteten. Det er et emne, det kommende EU-parlament skal forholde sig til.

Læs mere om dette i et indlæg i DR den 28. maj 2024 ved at trykke her

Arealet af majs i 2023 på marker mellem Bodelyngsvej og Hallegårdsvej. Kortet er hentet på BRK.dk
Et par viber i vild parringsleg over mark i Vingevænge - 3. maj 2020
Vingevængegårdene med veje, ledelinier i landskabet samt vandingsdamme på Matrikel1-kortet fra 1817
Vingevængegårdene på Sognekortet over Vestermarie 1879 - Smørmosegård 31a,b,c ; Nygaard 30a og Aagaard 32a
I 1817 var løkkerne ved Nygaard og Aagaard indhegnede af stengærder og der var damme som drikkesteder til gårdenes kreaturer og heste. Det var i disse damme løvfrøer og andre padder ynglede uforstyrret
Vingevænge fra luften i 1991. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek
Aagaards og Nygaards vandingsdamme renses op for tilgroning i forbindelse med Bornholms Amts Grøn Ø-projekt i begyndelsen af 1990'erne
Aagaard 2020 - en "slagtet" selvejergård i Vingevænge
Høstet korn med græsudlæg på begge sider af det levende hegn i 2004
Græsmark på begge sider af hegnet i 2005 - og køer på græs
Det levende hegn eksisterede i 2019
Sten og rødder bunket sammen i den nordlige ende af hegnet - 3. maj 2020
Vibe i uvant terræn - rester efter det levende hegn
Sprøjtegiften virker, og ukrudtet begynder at blive gult - 14. juni 2020
Gult ukrudt - 19. juni 2020
Sprøjtemidlet mod ukrudtet fra den tidligere ledelinie virker effektivt og fjerner alle spor om tidligere tiders biodiversitet på stedet
Det oprindelige skel med levende hegn næsten helt væk - 26. juni 2020
Det er blevet juli og majsen vokser sig store - og ledelinien gennem landskabet er for altid fjernet!
Et sidste kig til Vild Kørvel mellem de store majsplanter. Her var der liv og mangfoldighed frem til slutningen af april 2020 - 26. juni 2020
Majsene høstet sidst i september 2020
En stor sammenhængende majsmark på tværs af (grønne) ejendomsskel til fem gårde i Vingevænge på luftfoto fra 11. juni 2023
Det er parlamentarikere i EU-parlamentet, der kan forhindre den negative udvikling for vilde dyr og planter i det åbne land
En stubmark efter majs februar 2024 - manglende biodiversitet