I Vingevænge skete der foråret 2020 ting og sager, der vil have en negativ indvirkning på den biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, i området.

Det begyndte med, at et par viber i de første dage af maj blev set flyve "klagende" rundt over et areal, der få dage forinden havde haft besøg af nogle større landbrugsmaskiner og forstyrret fuglene i deres yngleforberedelser.

Naboen på Sosegaard havde overtaget Nygaard og Aagaard året før, og så skulle det levende hegn, der siden 1840'erne  har dannet skel mellem Aagaard og Nygaard, straks fjernes, for at der kunne etableres en effektiv dyrkningsflade til majs. 

Nutidens maskinkraft er ikke egnet til mindre dyrkningsarealer med en variation i flora og fauna. Heller ikke gårdejere, der tænker "stort".

Og det får selvsagt konsekvenser for plante- og dyrelivet, der mister deres opholdssteder og vandringsveje gennem landbrugslandet.

Vingevænge - Smørmosegaard, Nygaard og Aagaard

Siden 1616 har de tre gårde i Vingevænge haft deres gårdnumre og siden udskiftningen i første halvdel af 1800-tallet deres matrikelnumre og arealer. 

Samlingen af gårdens marker, udskiftningen, var afsluttet i 1840 og herefter kunne man indrette sig med gærder og hegn.  Tryk her og læs mere.

Matr. 32a Aagaard, 26. Slg. fik et jordtilliggende på 32,4 ha.,  Matr. 30a Nygaard, 24. Slg. 26,7 ha. og  Matr. 31a,b,c Smørmosegaard, 25. Slg. 35,7 ha.

Strukturudviklingen i landbruget ændrer Vingevænge

Smørmosegård brændte i 1956 og arealet blev delt i to lodder og bebygget med de to ejendomme Smørmosegård og Skovmosegård.

Aagaard blev midt i 1990'erne overtaget af ejeren til Nygaard. Dyrkningsjorderne blev lagt til Nygaard og Aagaard solgt fra med et mindre jordtilliggende.

Og så er det, at Nygaard i 2019 blev overtaget af naboen på Sosegaard.

Langs med det sydlige skel mellem Nygaard og Aagaard har der i lang tid været en såkaldt mælkerute, hvor post og mælkekusk har kunne kommet til Aagaard fra den syd for liggende Hallegaardsvej. Langs denne vej har der vokset urter, buske og træer i et levende hegn.

Men,

i slutningen af april 2020 skete der altså en voldsom ændring i dette landskab. Det levende hegn blev ved store maskiner ryddet, og rødder samt sten kastet op over stengærdet omkring den nord for liggende vandingsdam.

Det viste sig hurtigt, at de to sammenlagte marker skulle sås til med majs.

Skel med levende hegn har altid været vigtige for flora og fauna i det åbne land.

Men, ingen lovgivning kan forhindre, at man kan erhverve sig naboarealer og fjerne kultur- og naturhistorisk vigtige skel med levende hegn og ledelinier i det åbne land.

Derfor er endnu et levested for Vingevænges flora og fauna brutalt fjernet foråret 2020. Uden hensyntagen til den umælende natur.

Eksemplet viser, at den bornholmske natur hvert år bløder ved sådanne selvbestaltede udryddelseskampagner.

Så, viberne har også her i Vingevænge mistet deres levested på de åbne arealer på grund af etableringen af en skov af majs.

Og de åbne lands fugle og insekter har sammen med agerlandets flora mistet deres levesteder i det levende hegn - det synlige skel mellem to Vingevængegårde. Et kulturhistorisk minde fra midten af 1800-tallet.

Den negative udvikling for vilde dyr og planter fortsætter i Vingevænge.

I 1985 søsatte Bornholms Amt Grøn Ø-projektet, der havde det overordnede mål at sørge for at dyr og planter kunne bevares på deres levesteder for kommende generationer.

I Vingevænge hjalp amtet med at oprense fire damme, der tidligere havde fungeret som drikkesteder for gårdenes kreaturer og som var ved at gro til.

Men den såkaldte strukturudvikling havde ikke taget de senere gårdejere i ed.

Områdets storbonde arbejdede nemlig målrettet på at blive større, og i 2023 kunne han tilså godt 84. ha med majs på tværs af fem gårdes tidligere ejendomsskel. Ejendomsskel, der til alle tider har været levesteder for områdets vildtlevende planter og dyr.

Mangfoldigheden af dyr og planter, den såkaldte Biodiversitet har ikke været en størrelse, denne bonde har ønsket at forholde sig til! 

EU bestemmer

Skal de store landbrug blive endnu større på bekostning af de små landbrug samt biodiversiteten. Det er et emne, det kommende EU-parlament skal forholde sig til.

Læs mere om dette i et indlæg i DR den 28. maj 2024 ved at trykke her