Vis menu Søg

65 Æggehønen - Sandkaas

Æggehønen - Sandkaas

Løsebæk

Kyststrækningen mellem Store Sandkaas i Olsker sogn og Løsebæk Strand i Allinge tilhørte i middelalderen kongen og var en af øens mange Kongens Marker, hvor sognets og købstadens kvæg, får og heste kunne græsse på den fælles græsgang.
Kongensmark mellem Løsebæk Strand og Store Sandkås Strand 1746-50

Arealet er sidenhen udmatrikuleret, i Allinge Sandvig Markjorder med matrikel 369 og i Olsker Sogn matrikel 374. Se ved at trykke her.

Videre er disse matrikler delt op i mindre matrikler, og området er sidenhen blevet solgt til private og bebygget med fritidshuse for københavnske rigmænd.
 
Et af de tidligste fritidshuse er således bygget på matrikel 374k, Olsker Sogn i 1918 af en københavnsk grosserer ved navn Cohn. -  Den yderste matrikel i sognet - så tæt på stranden, man dengang kunne komme - uden regulerende begrænsninger!
Fritidshus på matrikel 374k, Olsker Sogn
I en klippe ved Store Sandkaas er årstallet 1909 indhugget, og strandstien er som øens andre redningsstier vedligeholdt og måske udbygget dette år.
 
I dag er strandstien en meget søgt strækning for de lokale Allinge- og Sandkaasboere, der rekreerer sig her i pagt med en typisk bornholmsk kyststrækning med små "pletter" af strandeng yderst i klipperne.
 
Men mange bornholmere kender slet ikke området, og derfor lægges der her op til en oplevelse i et "fjernt" hjørne af øen.
 
En "kaas" er et indhak i en klippekyst, hvor der i bunden normalt er sandstrand. Der er mange kaase på Nordbornholm, og de har alle været anløbssteder for tidligere tiders fiskere, og der er opstået fiskersamfund omkring disse kåse.
 
Også her ved Store Sandkaas, som i dag er en attraktiv sandstrand for turister og fastboende.
Souleodden
Ikke langt fra Store Sandkås ser man en odde, dog tæt på stien en opragende rødlig klippe med mange pegmatitgange. Lokalt kaldes den "Ørnaklippan" eller "Kattahâud" på grund af dens lighed med en kats hoved og to opragende ører.
 
Det har altså ikke noget med fuglen "ørn" at gøre, men flertalsformen for to ører, "øren"!
 
Odden har på Hammers kort fra 1746-50 navnet "Soula-odden", og det må henvise til ordet "sul", et noget ironisk udtryk for den i den grad "nøgne" klippe. Se nærmere ved at trykke her.
 
Flere steder langs stien møder man partier med højtliggende strandvolde, som blev dannet, da havets overflade for 6-7.000 år siden lå noget højere i forhold til i dag.
 
Det var Littorinahavet, der havde sine strande her oppe på klipperne og dets strandsten ligger tilbage , nærmest som dengang, da havets overflade sank.
 
I nyere tid, det vil sige i yngre bronzealder for omkring 3.000 år siden, har den tidlige bornholmske befolkning haft sin beboelse her langs havet, og der er en større gravplads med røser, bautasten og stenlægninger samt yngre strandgrave fra jernalderen længere ude i strandvolden.
 
I middelalderen har man brugt strandstenene til at bygge hegn og stengærder i forsøget på at holde kreaturer inde i dertil indrettede indhegninger "på strandlyngen".
 
Helt ude i stranden finder man adskillige mindre strandengsamfund med såkaldte "rock-pools" og planter, der normalt ikke er helt så almindelige langs kysten.
 
Den kødædende plante, Vibefedt, har i disse strandenge øens største bestand, og midt i maj kan større partier være nærmest lysegule på grund af bladene og blå på grund af blomsterne.
 
I flere af de vandfyldte klippepytter, rock-pools, er der foruden et specialiseret dyreliv også planter, der ligeledes er sjældent forekommende på øen, som f.eks. Strand-Siv.
 
"Stenvæggen" er en mindre slugt i klippen, som stien følger - bemærk de kår laver og græsset Fåresvingel lever under på klippens overflade og i dens sprækker. 
Æggehønen - en større vandreblok på forstranden

Æggehønen

Æggehønen ligger flot afrundet som en såkaldt vandreblok nedenfor det statelige hvide sommerhus tæt på stien. Navnet har den fået på grund af dens lighed med en lille høne på det store æg. Man skal helt ned til stenen inden man kan få denne association!

I forbindelse med andre store sten i landskabet er der også til denne knyttet et vandresagn om, at en troldkvinde, Kjestena, fra Christians Ø engang havde kastet stenen mod Skt. Ols Kirke, men at målet var forfejlet og at den siden har ligget her i strandkanten! 
 
Æggehønen på forstranden
GEUS har på sin hjemmeside over Danmarks Kæmpesten medtaget Æggehønen. Tryk her og læs mere om størrelse og oprindelse. Den er vurderet til at have en vægt på 130 tons og bestå af Vanggranit - altså en lokal ledeblok.
 
Tryk her og læs om andre store vandreblokke i det bornholmske landskab.
Kjestenas stol

Men Kjestena har efterladt sig endnu et aftryk på stranden, for på et tidspunkt skulle hun være kommet ind til landet fra øen for at se på sit værk. Hun satte sig på en klippe nord for Æggehønnen. Og da denne klippe har form som en stol med et højt rygstykke, har den fået navnet Kjestenas stol.

Knuds Næs SydØst for Løsebæk Strand
Knudsnæs, som på 1746-50-kortet hed Knuts Næs Odden er det næs, som med Aasbakken danner en naturlig afgrænsning mod syd af Løsebæk Strand, også kaldet Næs Strand.
 
Løsebæk, Los Beck i 1746-50, er en særdeles gammel stedsbetegnelse og hed i 1585 Løssebeck. Dog den plausible forklaring på navnets betydning fortoner sig i en dunkel middelalder!
Løsebæks Strand, også kaldet Næs Strand efter sæsonen

Og sådan kan man blive ved i dette hjørne af Bornholm, hvor der for godt 100 år siden ikke var andet end køer, får og geder mellem opragende klipper i den hårdt græssede Kongens Mark

Små strandenge mellem klipperne i forstranden og Æggehønen i baggrunden

Hotel Sandkaas

I Bente Jensens bog: "Bornholm - Danmarks ferieø" kan man læse, at der i slutningen af 1800-tallet på tysk initiativ blev bygget et "søkurbad" i Osandbugten nord for Sandvig med navnet Østersøbadet.

Der blev sejlet tyske gæster til Bornholm to gange om ugen fra Sassnitz og Swinemünde, men man skulle betale for at benytte sig af faciliteterne i Østersøbadet.

Ved Store Sandkaas var mulighederne for at bade fra en sandstrand ligeledes gode, og det var gratis.

 

Store Sandkaas strand med hotel og Kunstgalleri i 1955. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek

I 1972 hørte hoteldriften på Hotel op, og bygningerne og grunden blev solgt til "Dansk Totalentreprise" ved Bøje Nielsen og Axel Juhl Jørgensen, der havde planer om at bygge et "Hotel Hvide Hus" på grunden.

Planerne fik ikke støtte i den bornholmske befolkning, hverken amtsråd eller kommune kunne gå ind for planerne, og i februar 1977 blev arealet solgt til Bornholms Skovdistrikt, der i 1985 videregav det til Allinge-Gudhjem kommune.

Dansk Totalentreprise følte sig svigtet og rykkede en to-sides annonce ind i Bornholms Tidende den 24. januar 1976, hvor man beskrev selskabets syn på sagens gang. Tryk her og læs historien.

Den tidligere Strand-pavillon blev i 1994 solgt til private, der har indrettet den til fritidshus uden adgang for offentligheden!

Sandkaas strand har mistet al sand efter Nytårsstormen 30. december1913

Godt nok forsvandt al sand fra stranden ved Nytårsstormen 30. december 1913, men allerede den 30. marts 1914 kunne man i Bornholms Tidende læse, at det var kommet tilbage til stranden - helt af sig selv. Tryk her og læs mere.

Man byggede en restauration med café øverst på stranden for at kunne betjene badegæsterne. Og der blev etableret en rute mellem Allinge og Sandkaas.

Da det var gratis at bade på Store Sandkaasstranden i modsætning til Østersøbadet fik området tilnavnet "Nassauerbugten"!

Hurtigt blev der bygget videre på restauration og café, og Hotel Sandkaas blev en realitet. Hotellet blev udvidet med en "Sandkaas Strand-Pavillon" øverst på klipperne helt ude ved havet med en trappe ned til sandstranden.

Med tiden fik pavillonen en attraktionsværdi, og den blev i 1937 udstykket og solgt til to kunstinteresserede søstre, Helga og Sofie Anker fra Vævestuen i Rønne, med hensigten at den skulle bruges som galleri.

Tryk her og læs historien, som den var refereret i Bornholms Tidende den 16. juni 1937. 

Tag et hvil på Jun-Ichi Inoues installation ved Store Sandkaas-strand
Store Sandkaas Strand
Grotte ved Sandkaas strand
I grotten vokser Sort og Rundfinnet Radeløv
- og øverst i grotten har Grotteedderkoppen sit ægspind
Den københavnske grosserers sommerhus yderst i Udmarken efter 1918. Billedet tilhører Bornholms Museum
Sti fra Store Sandkaas til Løsebæk - 1909
Løsebæk Strand også kaldet Næs Strand med Løsebæks udløb i den sydlige udkant af Allinge - set fra Knuds Næs
Udmarken med sognegrænse
Stenvægshus
Strandstien over Kongensmark
Ørneklippen
Ørneklippepegmatitgang
Littorinastrandvold
Littorinastrandvolden op mod
Stengærde af strandsten
Fredede grave på Littorinastranden
Strandeng med rock-pools langs strandstien
Strandeng med rigkærvegetation
Vibefedt i strandengen
Cotoneaster ved ørneklippen
Rock-pool med Strandsiv
Stenvæggen med let sne
Stenvæggen i det tidlige forår
Stærkt opbrudt kyststrækning
Knudsnæs med Aasen fra syd
Løsebæk 2018
Vinterhøjvandslinie ved Løsebæks udløb i stranden
Sandkås Strandcafé omkring 1900. Billedet tilhører Bornholms Museum
Hotel Sandkass med badekabiner - sikkert før 1. Verdenskrig?! Billedet tilhører Bornholms Museum
Sandkaas sommeren 1914. Billedet tilhører Bornholms Museum
Hotel Sandkaas 1955. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek
Strand-pavillonen over Sandkaas strand med klippegrotter nedenfor først i 1900-tallet. Billedet tilhører Bornholms Museum
Strandpavillonen - Vævestuens udstilling. Billedet tilhører Bornholms Museum
Trappen op til Sandkaas-Strandpavillon signalerer de nye tilstande om ejendomsrettens ukrænkelighed på dette tidligere så offentlige areal på den tidligere Kongens Udmark
Plakette på Jun-Ichi Inoues installation