111 Saltune - Strandby
Saltune
Strandby
Gudhjemtid
Fittingetid
Nu er det så visseligen indrettet, at Bornholm er placeret således, at den 15. længdegrad løber direkte gennem øen.
Jordkloden er i sin form som kugle inddelt i 360 grader, og da kuglen drejer en gang rundt i løbet af 24 timer, så må den bevæge sig 15 grader i timen.
I mere end 100 år er tiden af historiske grunde defineret ud fra Grenwich i England, som har fået tillagt længdegraden "0", den såkaldte 0-meridian.
For hver 15 grader man herefter bevæger sig mod øst er klokken 1 time længere på dagen, i Moskva 3, Peking 8 og på Bornholm altså denne ene time.
Ser man på et landkort, finder man den 15. østlige længdegrad fra nord komme ind på øen ved lokaliteten Fittinge i Saltune. Derfor må betegnelsen "Gudhjemtid" retteligen ændres til "Fittingetid". Læs mere om dette fænomén ved at trykke her.
Fittinge er en lokal, noget vulgær betegnelse for nogle klippeskær umiddelbart nord for Tornebæks udløb. Skær, der af de lokale er sammenlignet med kvindens ydre kønsåbning med svulstige skamlæber, der i stille vejr markerer sig lige over havoverfladen tæt på kysten.
Endnu et markant og kendt klippeparti er Himmerigsport, der har form som en port, igennem hvilken, man har kunnet kigge op til kapellet i Gudhjem. For nærmere oplysninger, tryk her.
Umiddelbart uden for "porten" ligger en motorblok efter skibet, Baco, der strandede her i klipperne den 1. november 1980.
Tryk her og se en reportage om strandingen i Bornholms Tidende den 3. november 1980.
De tilbageværende vragdele har udviklet sig til et fortrinligt levested for øens usædvanlige dyr, Brakvandsruren.
Tryk her og læs mere om Brakvandsrurer i Strandby.
Der har tidligere været uenighed om, hvorvidt Saltune hedder Saltuna eller Saltune. Efter Stednavneudvalgets Bornholms Stednavne fra 1951 hedder det, at... "Skulde rettere skrives Salt-Ovne eller Salt-Une efter Bornholmsk Udtale".
Det siges, at oprindelsen til navnet skyldes nogle jordhøje, der har været sammenlignet med rester efter gamle tiders ovne til saltudvinding.
En ovn hedder på bornholmsk en "un" og to "une", derfor må Saltune være det mest korrekte, selvom skiltene viser til Saltuna!
I nyere tid er denne udlægning af stednavnet blevet betvivlet af især arkæologer, der på baggrund af de mange fund af beboelser i området mener, at det skyldes en sammensætning af "Sale i et tun".
"Sal" i form af en beboelse og "tun" i form af en samling beboelser, som man kender det fra f.eks. Norge.
Blot mangler man endnu at finde dette tun i Saltune!
I middelalderen var de bornholmske kyster Kongens eller Statens ejendom, men flere steder havde såkaldte "udbyggere ved selvtægt" bygget et hus og dyrket et mindre stykke jord op i det granitfyldte landskab.
Andre steder havde man en priviligeret ret til at bedrive fiskeri som f.eks. her i Søndre Saltune.
Et havneanlæg i en naturlig kås i et kystlandskab, der i dag naturligt gror til, hvis ikke de kommunale myndigheder sørger for en afgræsning og nedskæring af trævækst.
Længere oppe i landet lå de såkaldte "byer" med gårde i rækker langs kysten og vandløb med jorden gående til havet i smalle strimler.
Ovenover Saltune har man således tilbage i tiden haft Gamlevælde med 4 gårde langs Kobbeåen og havet, Strandby med 3 gårde til havet, Kjeldse By med 6 gårde til Kjeldse Å og havet samt Risen med 5 gårde lidt højere oppe i land.
Iøvrigt er strandengene i Saltune noget af landets flotteste med deres store bestande af bl.a. Melet Kodriver.
Af godt 30 voksepladser for denne art i hele landet finder man en af de største her på stedet! En anden kan besøges i Bølshavn og ses ved at trykke her.
Og så er Strandbygårdstranden den eneste vokseplads for Strand-Karse på Bornholm!
Saltune har med sine rullestenstrande været et udsat sted, hvor man har frygtet for ilandstigning af fjendtligt orienterede naboer, og der er bygget et kystbatteri med 5 skanser.
På Hammers kort fra 1746-50 bemærkes to skanser, en på hver side af Kjeldseåen ved dens udløb på stranden.
Kystforsvarets skanser havde sammenhæng med øens bavnehøje, hvor den nærmeste var Risenhøj oppe i land ved Glappe. Ved hjælp af bål på disse høje kunne man hurtigt alarmere i alle retninger, hvis et fjendtligt fartøj kom til syne ude på havet.
Kystskanserne lå tæt. I 1808 fandtes der så mange skanser langs Bornholms kyst, at der i gennemsnit var en for hver 400 meter. I 1870 var der fortsat 200 skanser langs øens kyst, og 100 af dem er fortsat bevaret og beskyttet ved fredning.
De fremstår i dag som lave volde, anlagt nær strandkanten på kyststrækninger, hvor fjenden om muligt har kunnet gøre landgang.
Fra 1613 til 1867 havde øen sit eget værn, hvor indbyggerne havde tjenestepligt, og kystens skanseanlæg blev betjent af vagtværnet.
Kjeldse Å, der danner sognegrænsen mellem Østerlars og Østermarie har fået sit navn efter Kjeldse By. Men, hvad dette "Kjeldse-" oprindeligt har stået for, vides i bund og grund slet ikke.
Første gang der i historien er henvist til lokaliteten var i følge Stednavnebogen i 1559 med navnet "Kieldsingby", som man antog for at være et iøvrigt ukendt tilnavn - altså navnet på en person?!
Den gennemgående stærkt forrevne kyststrækning rummer et stort antal diabasgange, der på grund af diabasens generelt mindre modstandsdygtighed overfor mekanisk nedbrydning danner de mange indhak og anløbspladser for joller.
Den største af disse diabasgange er Kjeldse Å-diabasgangen, der reelt har sit forløb fra Ekkodalen midt inde på øen.
Her ude ved kysten er den ca. 60 meter bred, og diabasens kontakt med gnejsen kan iagttages ca. 50 meter øst for Kjeldseåens udløb i havet. I kontaktzonen er diabasen relativt finkornet på grund af den hurtige afkøling mod den i sin tid køligere gnejs.
Selv om størsteparten af diabasen her på forstranden er dækket mere eller mindre af rullesten, er det muligt tættere på åen hist og her mellem rullestenene at få et indblik i den mere grovkornede diabas, der skulle skyldes en langsommere størkning og dannelse af større krystaller ud fra den flydende masse her mere centralt i diabasgangen.
Senglaciale hav og Littorinahavets kyster
Kommer man ad Kjeldsebyvej højt oppe fra Østerlars falder vejen dramatisk på det sidste stykke før havet. Det er det senglaciale havs kystskrænt. Havet nåede på dette sted ca. 19 meter højere op i landskabet i forhold til i dag.
I 1938 blev den nuværende strandvej bygget, og den blev i et langt forløb anlagt lige ovenpå rullestenene på littorinahavets højere beliggende kystlinie - noget man kunne se ved de udgravninger, der blev foretaget ved den seneste udvidelse af vejen og anlæg af cykelstierne i 1997.
Læs mere om de sen- og postglaciale rullestensvolde ved at trykke her.
I vejgrøften havde der etableret sig en pæn bestand af Tyndkaset Gøgeurt, der reelt var beskyttet mod opgravning og ødelæggelse, men selv om man tog sine forholdsregler for dette i håbet om, at den ville komme tilbage efter færdiggørelsen af anlægget, lykkedes det af forskellige årsager ikke.
I stedet hentede man rabatjord på et sted, hvor der var store mængder frø af øens relativt sjældne Orientalsk Takkeklap.
I dag pryder denne plante cykelvejsanlægget på lange stræk her i Saltune, hvor den aldrig ville være kommet uden menneskets og i dette tilfælde Bornholms Amtsvejvæsens venlige bistand.
Kommer man en dag i det tidlige forår til Saltune for at studere strandengens helt specielle planteverden vil man her på forstranden måske støde på mindestenen over Rosa Price, der en sommerdag i 1925 mistede livet i havet ved Kobbeåen i forsøget på at redde et medmenneske i nød.
Tryk her og læs omtalen af hændelsen i Bornholms Tidende den 16. juli 1925. En sørgelig historie, der kostede tre menneskeliv.
Rosa Prices mor, Ellen Price, tilbragte somrene på Bornholm frem til sin død i 1968. Tryk her og læs mere om denne karismatiske kvinde, som så tidligt i livet måtte følge sin ene datter til graven!
Og som "post mortem" i skikkelse af Den lille Havfrue på Langelinie i København hver dag bliver forgudet af turister fra hele verden!
Fiskemelsfabrikken
I løbet af 1940 efter 2. Verdenskrigs udbrud blev forsyningerne til det bornholmske landbrug vanskeliggjort, og der opstod et behov for at udnytte øens eget råstof - fiskeaffaldet.
I december måned åbnede fiskemelsfabrikken ved Sandager i Saltune, og det blev landets tredje. En var bygget i Skagen, og den anden i København.
Tryk her og læs mere om tankerne bag fabrikken og dens start sidst i 1940.
Siden er der bygget flere større hønsehuse til fabrikken, huse, der i dag fortsat kan erkendes ved deres fundamenter ude i strandklipperne .
I dag benyttes fiskemelsfabrikkens bygninger til glasfremstilling, Baltic Sea Glass.
Højvande på NordØstkysten
Hver vinter forekommer der højvandssituationer på NØ-kysten ledsaget af som regel kraftige NØ-lige storme. Det giver nogle smukke naturscenerier, hvor man kan opleve bølgerne rulle højt op over forstranden.
Senest dette skete var 2. januar 2019. Og det var en såkaldt 20 års-hændelse!
Men, kun to år tidligere havde der i denne del af Østersøen været en lignede situation, hvorfor man må antage, at der alt andet lige optræder højvande og NØ-lige vinde hyppigere i dag end tidligere.
Tryk her og læs mere om de to 20 års-hændelser.
Ederfugle-børnehave
Ederfuglenes hunner på Ertholmene ledsager deres ællinger til Bornholm et par dage efter at de er klækket.
Tit samler flere hunner sig sammen i små grupper, og hunner, der har mistet deres afkom slutter sig til som såkaldte "tanter".
Det er forskelligt, hvor mange af ællingerne, der når de godt 18 km. over havet. I år med meget østenvind og uroligt vejr i maj er det langt under 10% af ællingerne, der overlever turen!
Men, er de nået hele vejen til den bornholmske østkyst, har de større chancer for at finde skær med bugter og vige i den forrevne kyst ud for Saltune.
Tryk her og læs mere om de vilkår, de små ederfugleællinger stilles overfor på deres vej ud i verden.
