Vis menu Søg

224 Aakirkeby Plantage

Aakirkeby Plt. - Byskov

Frihed - Skydebane - Arbejdslejr

Aakirkeby Plantage er Aakirkeby Købstads Nordre Plantage, også kaldet Aakirkeby Nordre Byskov, der som en del af udskiftningen af udmarksjorderne tilfaldt Aakirkeby Købstad.
Aakirkebys Frihed i 1860erne
I et samtidigt dokument, er skrevet:
I Medfør at Bestemmelserne i Kongelig Resolution af 30. Maj 1832 om Skifte mellem Staten og Bornholms Indbyggere af Udmarksjorderne paa Øen og i Ifølge Rentekammer Skrivelse af 31. December 1844 blev det Strøg af Højlyngen, der bar navnet Aakirkeby Frihed, og hvortil der fra de ældste Tider af havde været indrømmet Byens Borgere Hævd på Brugsret, ved Udskiftning af Udmarkerne i 1846 tillagt Købstaden som Ejendom, efter de ligeledes fra ældre Tider afsatte Skjelstene.
I Året efter 1863 blev Lodden efter at den først var bleven indhegnet med Grøfter og Jordvolde, taget under Behandling dels og især til Skovdyrkning og dels til Agerbrug og Eng. I dette Øjemed blev Veje afstukne og Grøfter gravede til Afledning af Fugtighed og skadeligt Vand. Det nævnte Aar plantedes på en Strækning fra det nordvestlige Hjørne på 10 Tønder Lands Størrelse Nåletræer, navnlig Gran og Lærkeplanter. Tilplantningen fortsættes.
Umiddelbart vest for denne Aakirkeby Frihed var der et markant højdepunkt i Højlyngen, Hvidehald, Hvide Halle, hvis navn skyldtes et særdeles stort lysende kvartslegeme øverst oppe på toppen.
 
Den lokale Botaniker, Paul Gelting, som var født i Aakirkeby i 1905 har i storværket "De danske Heder" fra 1943 netop omtalt denne lokalitet for sin bevoksning af Cypres-Ulvefod.
 
En plante, der for længst er forsvundet fra øens flora i forbindelse med tilplantningen og stedets anvendelse som deponi for marksten.
 
Aakirkeby fik sit drikkevand fra Vallingebjergkilden, tryk her og læs mere.
 
Et par gange var den løbet tør, og for at sikre sig, at der aldrig blev bart om vand i byen gravede man i 1934 en 7,5 meter brønd, Byskovsbrønden", og udstyrede den med et særdeles anderledes smuk overbygning.
 
Midt i 1930'erne var der stor arbejdsløshed blandt danske arbejdere, og Staten oprettede i 1939 en Statsungdomsarbejdslejr i Aakirkeby Nordre Byskov.
 
Et areal ved Kejserkullen, som i højlyngstiden var et markant højdepunkt med en større vandreblok, blev bebygget med træbarakker. Siden har her været stor aktivitet i området, dog med forskellige formål.
 
I 1984 oprettede man Bornholms Produktionshøjskole i bygningerne, og i 20-året for dette udgav man i 2004 bogen "Kulturperlen i skoven" med Thor Kristoffersen som forfatter.
 
Selv om, at bygningerne har udviklet sig til en kulturinstitution, ja nærmest en perle i Nordre Byskov, har øens kommunalbestyrelse besluttet sig for, at det i 2014 er slut, og bygningerne er planlagt revet ned.
 
5. Skyttekreds i Aakirkeby blev stiftet i oktober 1863, og efter i starten at have afholdt skydninger på en bane i Kannikegårdsskoven, blev der i 1877 anlagt en bane i Nordre Byskov med tilhørende volde og dækning, som Werner Hansen har berettet i bogen "Inde i Landet" fra 1969.
 
Tryk her og se skydebanens beliggenhed.
 
Men, efter oprettelsen af Statsungdomsarbejdslejren var det ikke mere betryggende at benytte denne bane, og i følge en artikel i Bornholms Tidende den 4. oktober 1963 flyttede man den i 1946 til "brandlinie 6 i Aaker Plantage", hvor den ligger den dag i dag
Kejserkul - en del af anlægget til Arbejdslejren
Aakirkeby Plantage i 1930erne
Byskovsbrønden fra 1934
Produktionsskole i Arbejdslejren for en periode
Svampevennernes ture er tit startet og sluttet med en præsentation på Produktionsskolen
Kulturperlen i Skoven fra 2004
Thor Kristoffersen, forfatter til bogen "Kulturperlen i Skoven"
Skivegrav fra Gamle Skydebaneanlæg